Der er en kvinde, som jeg gik i skole med. Lad os kalde hende Karen. For resten, Karen var virkelig en primadonna. Da hun blev færdig med gymnasiet, begyndte hun på Københavns Universitet for at læse jura. Senere besluttede hun sig for at tage endnu en uddannelse. Hun meldte sig ind på noget inden for handel og ledelse. På den anden uddannelse mødte hun en fyr, som hun endte med at gifte sig med. Denne mand havde et godt job og stillede aldrig krav om, at Karen skulle arbejde, så hun kunne roligt gøre sine studier færdige.
Da Karen havde afsluttet sin anden uddannelse, startede hun ikke på arbejdsmarkedet, men blev i stedet hjemme. Når vennerne spurgte til det, svarede hun, at hun var fuldstændig tilfreds med sit liv. Hun sagde, at hendes mand satte pris på et pænt og hyggeligt hjem, og det ville hun ikke kunne levere, hvis hun også arbejdede. Manden gav hende penge til alt, hun ønskede sig lige fra frisørbesøg til abonnement i fitnesscenteret.
Sådan gik det i mange år. Indimellem nævnte Karen, at hendes mand gerne ville have børn, men det var ikke noget, hun havde lyst til at tale om. Karen ville slet ikke have børn hun gik mere op i sin figur, sin sundhed og sin fritid.
Ægteskabet holdt i omkring tolv år, og så blev de enige om at blive skilt. Karen fortæller ikke rigtigt, hvad der skete, og jeg har ikke lyst til at gætte. De gik hver til sit, og fra det øjeblik stoppede hendes eksmand med at forsørge hende.
Nu får hun penge af sin far, som stadig er på arbejdsmarkedet. Men det er småpenge i forhold til den levestandard, Karen har været vant til, og hendes far gentager ofte, at det ville være fornuftigt, hvis Karen fik sig et arbejde. Hun er trods alt en voksen kvinde på femogtredive år.
Karen rakte ud til gamle klassekammerater og spurgte, om nogen kunne hjælpe hende med at finde et job. En af dem havde en butik i Fields og tilbød hende et job som ekspedient. Men det var hun ikke tilfreds med. Hun sagde, at med hendes uddannelse ville hun ikke stå og skubbe rundt med kasser.
Det er faktisk lidt komisk. Karen har ingen erhvervserfaring overhovedet, selvom hun blev færdig med sin uddannelse for mange år siden, men hun har kæmpe forventninger. Hun går efter et lederjob med en høj løn.
Hvad tænker I om det? Hvilket slags job kan man egentlig få, hvis man er femogtredive og aldrig har haft et rigtigt arbejde?
