En Uforglemmelig Fødselsdagsmiddag: Et Pars Mindeværdige Aften
Mette kom hjem med sin mand fra restauranten, hvor de havde fejret hans fødselsdag. Det havde været en dejlig aften. Der var mange mennesker familie, kolleger. Mette havde aldrig mødt flere af dem før, men hvis Mads havde valgt at invitere dem, måtte det være vigtigt.
Mette var ikke typen, der udfordrede sin mands beslutninger. Hun hadede drama og diskussioner. For hende var det nemmere bare at give ham ret end at prøve at bevise, hun havde ret.
“Mette, har du nøglerne til lejligheden? Kan du tage dem?”
Hun åbnede sin taske og begyndte at rode. Pludselig følte hun en skarp smerte og trak hånden til sig med et gisp, mens tasken faldt til gulvet.
“Hvorfor skriger du?”
“Jeg blev stukket af noget!”
“Med alt det ragelse, du har i den taske, overrasker det mig ikke.”
Mette protesterede ikke. Hun samlede tasken op og fandt forsigtigt nøglerne frem. Da de kom ind i lejligheden, havde hun allerede glemt hændelsen. Benene gjorde ondt af træthed; hun ville bare under bruseren og derefter direkte i seng.
Men da hun vågnede næste morgen, var der en stikkende smerte i hånden. Fingeren var rød og hævet. Så huskede hun natten før og tog tasken for at undersøge indholdet. Da hun fjernede ting en efter en, fandt hun en stor, rusten nål i bunden.
“Hvad i alverden…?”
Hun forstod ikke, hvordan den var kommet derind. Hun smed den ud og hentede førstehjælpssætket for at rense såret. Efter at have forbundet fingeren tog hun på arbejde. Men allerede til frokost mærkede hun feber.
Hun ringede til Mads:
“Mads, jeg ved ikke, hvad der foregår! Jeg tror, jeg har fået en infektion. Jeg har feber, hovedpine, hele kroppen gør ondt. Og gæt engang jeg fandt en rusten nål i min taske. Det var den, der stak mig.”
“Måske skal du til lægen. Det kunne være stivkrampe eller en alvorlig infektion.”
“Åh, Mads, nu overdriver du. Jeg har renset det. Det går nok.”
Men tiden gik, og Mette blev kun værre. Hun nåede knap nok at blive færdig med arbejdsdagen, før hun måtte tage en taxa hjem. Offentlig transport var umuligt. Da hun kom hjem, faldt hun om på sofaen og sov straks.
Hun drømte om sin bedstemor Anna, der var død, da Mette var lille. Hun kunne ikke forklare hvordan, men hun vidste, det var hende. Selvom bedstemorens udseende måske kunne skræmme nogen, følte Mette, at hun var der for at hjælpe.
Bedstemor førte hende gennem en mark og viste hende urter, hun skulle samle. Hun forklarede, at Mette skulle lave en te for at rense kroppen. Der var nogen, der ønskede hende ondt. For at bekæmpe det, måtte hun overleve. Tiden løb ud.
Mette vågnede koldsvedt. Hun troede, hun havde sovet i timer, men uret viste kun få minutter. Så hørte hun døren Mads var kommet hjem. Hun vaklede ud i gangen. Da han så hende, blev han chokeret:
“Hvad er der sket med dig? Se dig selv i spejlet!”
Mette kiggede. I går så hun en smilende, ung kvinde. Nu kendte hun knap nok sig selv håret var uredt, øjnene mørke af træthed, ansigtet blegt og udtryksløst.
“
