Historien om én svigermor. – I vil ikke tro, hvem jeg lige har mødt.
Lærke skyndte sig hjem, vaskede hurtigt hænderne og gik direkte ind i køkkenet. Forældrene sad allerede ved bordet.
Hun undskyldte, at hun var kommet for sent til middagen, og begyndte ivrigt at fortælle om sin store nyhed. »I vil ikke tro, hvem jeg lige har mødt. Min bror har fundet sig en kæreste. En sød én, glad og rødhåret. Som en lille sol. Hun hedder Mette. Hun arbejder på den bensinstation, hvor vi altid får vores bil vasket. Det var der, de mødtes. Det ser ud til, at det er alvorligt mellem dem. Sikke godt!« plaprede Lærke løs. Henrik, hendes far, løftede hovedet fra tallerkenen og smilede tilfreds. »Godt,« sagde han, »jeg var begyndt at tro, han var anderledes end de andre drenge.« Katrine, Lærkes mor, blev oprørt over mandens bemærkning og bedrøvet over, at sønnen havde fundet en kæreste på en tankstation.
»Hvem kan der overhovedet arbejde der? Kun dem, ingen andre vil have. Uden uddannelse, manér eller dannelse. Og de er heller ikke særligt pæne. Tankpassere, bare ordet! Ingen af dem er sønnens værd,« brokkede Katrine sig. Henrik var uenig og forsvarede pigerne: »Nu skal du ikke tale sådan. Alle mennesker er forskellige. Måske arbejder hun der ved siden af sine studier. Det er da ikke dårligt, når folk arbejder. Det betyder, de ved, hvad penge er værd. Så slipper hun i hvert fald for at tigge hos vores søn, når hun selv tjener. Men du afviser alt på forhånd. Du har jo ikke engang mødt hende. Måske er hun dejlig. Jeg tror ikke, vores søn bare vælger den første den bedste.« Men Katrine var i krigsstemnung og ville ikke lade sig berolige: »Jeg går derhen og ser denne skønhed. Hvad har hun forhekset ham med? Jeg får hende fyret. Hun skal ikke kigge på velhavende unge mænd. Lad hende finde sig en kæreste på sin egen niveau.«
Næste dag tog Katrine faktisk hen til tankstationen. Med det samme begyndte hun at skælde ud og krævede, at de skulle hente en eller anden Mette, der hang efter hendes søn. Hun insisterede på, at pigen skulle fyres for at flirte med kunder. Men Sara, der mødte hende ved døren, sagde, at hun ikke kendte nogen Mette, måske var hun på en anden vagt, og foreslog, at Katrine kom igen næste dag. Katrine ville selvfølgelig gerne have ydmyget den »upassende« Mette på stedet, men der var intet at gøre. Hun måtte vende hjem med uforrettet sag, men lovede at komme igen dagen efter.
Sara gik hen til Mette og sagde, at det ikke var klogt at blive involveret med kunder, for man kunne blive fyret på stedet, det stod endda i kontrakten. Men Mette svarede, at hun og Anders havde været sammen i et år. Hun havde ikke engang været interesseret i at møde ham først, men han insisterede. Nu ville han introducere hende for sine forældre, men hun trak tiden, for hun ville først færdiggøre sit studie og finde et ordentligt arbejde.
I øjeblikket havde hun brug for jobbet, for hun boede på kollegiet og ville ikke tage penge fra sine forældre. Sara lovede ikke at fortælle chefen om episoden, men bad Mette om at få Anders til at tale med sin mor, så hun ikke kom igen.
Om aftenen kom Anders hjem og talte strengt til sin mor: »Hvad vil du opnå? Vil du have, at jeg skal skændes med Mette? Hun arbejder kun midlertidigt på tanken. Og enhver arbejde er respektabelt. Du kender hende slet ikke. Hun er en sød og klog pige. Jeg elsker hende. Hvis du igen dukker op derhenne, flytter jeg ud, tager Mette med, og vi bor sammen. Du ser os aldrig mere. Bliv ude af vores forhold. Jeg vil gifte mig med hende. Og det er min sidste ord.« Katrine svarede ikke. Hun kendte sin søn – han stillede ikke ultimatummer uden grund. Hun ville ikke miste ham og besluttede sig for at holde sig væk fra tankstationen.
To år senere fik Anders og Mette deres bryllup. Brudgommens familie var begejstret for festen. Katrine fortalte stolt, at svigerdatteren Mette havde hjulpet med planlægningen. Hun var både smuk og intelligent, havde taget en kandidatgrad med topkarakterer og fandt et godt job med en løn på højde med Anders’. Og nu ventede de barn – Mette var i tredje måned. Anders måtte overtale hende til at giftes, for hun havde foretrukket at bo sammen først.
Henrik dansede med Katrine og hviskede, at han var heldig med sin kone, ligesom hans søn. De sluttede sig til brudeparrets dans og svævede ud i valsen.
Hvad synes I? Bør en mor vælge hustruen til sin søn?
