Egen søn
Line, du kan slet ikke forestille dig det! Mathias og jeg har besluttet at tage til Mallorca igen næste år! Sten, hendes stedfar, strålede af glæde, Han sagde selv, at han simpelthen har brug for det hotel med havudsigt. Hvad kan jeg stille op over for min egen søn?
Han sagde det uden at tænke: egen søn.
Jeg er glad på jeres vegne, svarede hun, mindende om hvor godt alting var, før Mathias dukkede op på scenen, Egen søn og du sagde altid, vi var familie. At det ikke gjorde nogen forskel, om jeg var din egen eller ej.
Det havde han sagt. At hun var ligesom en datter. At det var uden betydning, blod eller ej.
Åh, Line Du er min datter, det er ikke til diskussion! Det ved du godt, jeg elsker dig, som var du min egen. Men Mathias
Helt uden at ville det, bekræftede han blot det, hun sagde.
Mathias er søn. Jeg er åbenbart bare en bekendt.
Line, hold nu op. Du er jo som min egen!
Som min egen Men har du nogensinde taget mig med til havet? På de femten år, du har kaldt dig min far?
Han havde aldrig gjort det. Sten kunne lide at gentage, at der ingen forskel var mellem hende og Mathias, men Line hørte gang på gang, hvor meget Sten gjorde for sin søn. Forskellen var enorm.
Det gik bare ikke, Line. Du ved jo, hvor stramt det var tidligere. Du er jo fornuftig; du ved, hvad to uger på et femstjernet hotel koster Det er mange penge.
Det forstår jeg, sagde Line, Det er mange udgifter. For dyrt for mig at tage med, åbenbart. Men Mathias, ham som du først lærte at kende for et halvt år siden, til ham vil du gerne tage lån for at købe lejlighed, så han kan få plads til sin kæreste. Det er så ikke så bekosteligt, hvis det gælder sønnen?
Det passer ikke, jeg køber ikke nogen lejlighed. Hvem har sagt det?
Folk snakker.
Så kan du sige til de folk, de skal holde op med at sladre.
Noget i Line vågnede.
Så… det passer ikke?
Selvfølgelig ikke. Og for resten gæt, hvad Mathias og jeg skal på lørdag? uden at vente på hendes gæt, tilføjede han, Vi skal ud og køre gokart! Han kørte vist nogle løb, da han gik på universitetet. Jeg tager bare med for sjov.
Gokart, gentog Line, Det lyder spændende.
Ja, ikke?
Kan jeg ikke tage med? Spørgsmålet kom ud før hun nåede at tænke.
Sten, som helt tydeligt ikke havde lyst til at tage hende med, begyndte at undskylde.
Øh Line Du vil bare kede dig. Det er sådan en drengeting. Vi har bare brug for noget far-søn tid.
Det føltes som et slag.
Så det er sjovt for dig, men ikke for mig?
Ikke sådan, men Sten gik lidt rundt om det, Vi har været adskilt hele livet, prøver at indhente noget tabt. Det er vigtigt for os at have tid alene. Du forstår vel?
Du forstår. Det var det nye, grusomme kodeord mellem dem. Man skulle forstå, at blod var vigtigere end noget andet. At hun ikke længere havde sin plads i familien.
Mathias var faktisk også en god fyr. Vokset op uden sin far, fordi hans mor ikke ville fortælle Sten om ham, og alligevel havde han klaret alting, altid hjælpsom, altid venlig.
Far, jeg hjalp til på internatet. Lappede hundebure sammen.
Far, for resten, jeg fik 12 til eksamen, du ved, rød bevis!
Far, se, jeg har fixet din telefon.
Han var ikke bare en søn. Han var sønnen.
Samme aften, efter at Sten havde siddet lidt længere i Lines stue, svandt han hjem. Line satte sig og bladrede igennem de gamle fotoalbums Bryllup mellem Sten og hendes mor (mor, som døde for fem år siden og efterlod Line og Sten alene). Sommerhusturene Line til translokation
Intet ville nogensinde blive, som det var før.
***
Line, er du vågen? Jeg skal spørge dig om noget vigtigt, Sten stod pludselig i døren klokken otte om morgenen.
Hvad er der så vigtigt?
Line skubbede pandehåret tilbage med et hårbånd og satte kaffe over.
Det er om lejligheden til Mathias.
Så det er altså rigtigt? udbrød hun.
Undskyld, ja det er faktisk rigtigt.
Men du løj for mig.
Jeg ville bare ikke gøre dig ked af det. Men nu får jeg altså brug for dit råd! Det ville være bedst at skynde sig lidt. Han vil jo få sig en kæreste på et tidspunkt. Han skal jo have et sted. Ellers går det, som det altid er gået for mig
Så tag dog et lån, sagde Line, der overhovedet ikke havde lyst til at diskutere Mathias fremtidige lejlighed. Mathias var sandelig heldig!
Ja, men du kender min gamle kredithistorik Mathias skal hjælpes. Han har fortjent, at faren, som han aldrig har haft, nu køber ham en bolig.
Og?
Vil du hjælpe mig, hvis jeg spørger?
Det kommer an på hvordan.
Hør nu: jeg har 200.000 kroner, så der mangler ikke meget til udbetalingen. Men banken vil ikke godkende lån til mig men til dig vil de! Du har ikke nogen dårlige renter. Vi skriver den på dig, jeg betaler det hele. Selvfølgelig!
Illusionen om ingen forskel på jer faldt fra hinanden. Der VAR forskel. Line fik lov til at tage skraldet ikke Mathias.
Så Mathias får lejligheden, jeg får lånet? Er det dét, du siger?
Sten så på hende med sårende oprigtighed, som om det var hende, der havde opfundet det.
Hvad snakker du om! Det er kun formelt! Jeg beder dig ikke om at betale. Der skal bare stå et navn på dokumentet. Tænk lige over det
Ved du hvad, Sten, jeg overvejer ikke, om jeg skal tage lånet. Jeg sidder og tænker på, at du ikke længere ser mig som din datter. Du har fået en søn nu. Ham har du kendt i seks måneder, og mig i femten år og det betyder åbenbart ingenting, for han er din, og jeg ikke.
Det passer simpelthen ikke! Sten blev rød, Jeg elsker jer begge to!
Nej. Ikke på samme måde.
Line, det er ikke fair sagt! Han er jo min egen
Tæppet gik ned. Hun var ikke hans datter længere. Hun var plejebarnet, indtil den rigtige var dukket op.
Fint, Line gjorde sig umage for at lyde høflig, Jeg gør det ikke, Sten. Jeg skal nok selv købe bolig en dag. To lån ville banken aldrig give mig.
Sten så ud, som om han først dér opdagede, at også Line stod uden bolig.
Nå ja, du skal jo også selv have kiggede på uret, Men indtil da kunne du vel hjælpe mig? Jeg har 200.000. Du skal ikke lægge meget oveni. Bare et par år.
Nej. Jeg skriver ikke noget på mit navn.
Hun håbede aldrig, han ville forstå grunden.
Fint, sagde han og så stift væk, Hvis du ikke vil hjælpe som datter så må jeg klare mig uden.
Om han nogensinde virkelig havde set hende som sin, var ligegyldigt nu. Nu fandtes Sten kun blandt fotografierne.
En aften, da hun sad med mobilen, dukkede det op der i feedet.
Et billede fra Kastrup. Sten og Mathias. Begge i lette jakker. Sten med hånden på Mathias skulder, og nedenunder stod: Flyver til Dubai med far. Familie er det vigtigste.
Familie.
Line lagde telefonen fra sig.
Pludselig kom hun i tanke om et øjeblik fra barndommen, længe før moren mødte Sten. Hun var fem år gammel, sad i en lille lejlighed, og hendes dukke, givet af mormor, gik i stykker. Line græd, og hendes biologiske far sagde: Line, nu må du altså stoppe det piveri over sådan noget pjat! Lad være med at forstyrre!
Ham skulle man aldrig forstyrre. Han interesserede sig kun for flasken. Man kunne nærmest sige, at Line aldrig rigtig havde haft en far. Hun troede bare, at Sten havde gjort hende den tjeneste.
Senere prøvede Sten at overtale hende igen.
Line, vi er nødt til at gøre noget ved den manglende tillid mellem os
Manglende tillid? Hvad mener du? Jeg sagde bare nej, Sten.
Du forstår slet ikke situationen. Mathias han har aldrig haft en far. Jeg skal jo gøre op for noget nu. Han er voksen, har brug for bolig. Du skal ikke gøre andet end stå på lånet. Jeg lover, du kommer ikke til at betale en krone.
Kunne nogen dog gøre op for mine huller
Det antændte ham.
Line, nu må du stoppe! Jeg ønsker ikke konflikter. Jeg elsker dig, det gør jeg virkelig! Men forstå nu Mathias ER min familie. Når du får egne børn, forstår du det. Ja, jeg elsker jer på forskellig vis, men det gør ikke, at du ikke betyder noget for mig.
Du har brug for mig. Som ressource.
Line, tag dig nu sammen! Det er ikke sandt.
Du valgte ham på et halvt år, Sten, sagde Line, Jeg beder dig ikke vælge. Det har du allerede gjort. Du sagde sandheden: Mathias er din egen. Det har jeg aldrig været.
Tiden gik. Sten ringede aldrig. Ikke én gang.
En dag, hvor hun scrollede på mobilen, dukkede et nyt billede op.
Sten og Mathias. Bag dem rejser Alpernes sneklædte toppe sig. Sten iført smart skisæt. Teksten lyder: Lærer far snowboard! Han er nok lidt gammel til det, men med sønnen går alt!
Line kiggede længe på fotoet.
Hun rakte ud efter tastaturet for at gøre sin rapport færdig, da mobilen vibrerede. Ukendt nummer.
Hej Line. Det er Mathias. Far har givet mig dit nummer han tør vist ikke selv ringe. Han ville bare sige, at han har fundet en løsning med lejligheden uden dig, og at han er bekymret for dig. Han håber virkelig, du kommer til foråret. Han kan ikke forklare hvorfor, men han vil det så gerne.
Hun skrev svaret ti gange om, før hun trykkede send.
Hej Mathias. Hils Sten og sig, jeg er glad på hans vegne. Jeg tænker også på ham, men jeg kommer ikke. Jeg har allerede egne planer i maj. Jeg tager til havet.
Det stod ikke, at hun selv havde købt billetten. Ikke, at havet ikke var Mallorca, men Løkken. Ikke, at hun tog med en veninde, ikke med sin far.
Line trykkede send.
Hun tænkte, at man faktisk godt kan blive lykkelig selv uden ham.
