Min svigermor er virkelig en dame… Faktisk kunne jeg have afsluttet min historie med de ord, for hele min frustration ligger i den sætning, men jeg fortæller videre for klarhedens skyld. Hver aften, når jeg kom hjem fra arbejde, landede jeg tungt på sofaen. Forestil dig, hvor meget jeg i de øjeblikke havde lyst til at lave mad til min forlovede. En dag træder jeg ind ad døren og hører min mand tale i telefon. Det lød som om samtalen lige var begyndt:
Ja. Hej mor, ja, ja, nej, jeg har ikke spist endnu! Hun er lige kommet ind, hun laver noget mad, når hun orker. Ja, selvfølgelig er jeg sulten, jeg har kun fået morgenmad i dag. Sult er ikke verdens undergang, mor, jeg kan klare det. Så inviterer du mig indenfor?
Jeg blev så vred, at jeg ikke sagde noget under samtalen. Jeg stod bare der med knyttede næver. Da han havde lagt på, sagde han med et uskyldigt smil og hoppede glad rundt: Mor inviterer os på aftensmad og begyndte at remse op alt det, hun plejede at lave til middag engang imellem. Jeg havde lyst til at sige min uforbeholdne mening om min svigermor. Og til dessert en monolog om Hvorfor kan du ikke spise, før du går i seng?. Men Jeg gjorde mig klar, lagde makeup og tog med til middag.
Men det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, og senere gik vi fra hinanden. Nu er jeg gift for anden gang. Vi arbejder begge og er godt trætte, så nu laver vi mad på skift. Takket være det hersker der fred og harmoni i vores hjem.
