Manden nød sin fridag og sov længe, men pludselig lød ringeklokken. Hvem kom så tidligt? Da han åbnede døren, stod der en ældre kvinde, han ikke kendte. Hun virkede bekymret.
Hvem søger du? spurgte han.
Min dreng, genkender du ikke din mor?
Mor? Kom ind er det virkelig dig? fik han frem.
Han huskede tydeligt den dag, hvor kommunen tog hans mor fra ham. Han ventede i årevis på, at hun skulle komme til børnehjemmet i København og tage ham med hjem. Men efterhånden blev sorgen mindre. Han blev voksen, tog sin studentereksamen, læste videre på universitetet i Aarhus og startede egen virksomhed. Når folk spurgte til hans forældre, sagde han, de var gået bort. Han lærte at klare sig selv, stole på egne evner. Han var selvsikker, ansvarlig og velhavende. Intet ved ham afslørede, at han havde boet på et børnehjem.
Kvinden kunne knap nok huske, da hun mistede retten til sine børn. I sine yngre år drak hun meget, og i druk var hun ofte helt fraværende. Hun havde været i fængsel og tænkte der på sin søn. Nej, hun havde aldrig elsket ham; hun havde mest ondt af ham.
Da hendes anden søn kom til verden, blev hun fyldt af moderinstinkt. For ham ville hun ofre alt, gøre hvad som helst, bare for at han skulle have det godt. Hun glemte den ældste, men for den yngste var hun villig til at gå langt.
Den yngste voksede op og blev meget lig sin mor. Han kom ind og ud af opholdssteder; allerede som 15-årig fik han sin første betingede dom, og kort efter havnede han igen i problemer og endte i fængsel. Hans mor prøvede desperat at redde ham fra bag tremmer; hun kendte livet derinde. Da hun hørte, at hendes ældste klarede sig godt, begyndte hun straks at lede efter ham.
Nu sad hun i hans stue i Odense, græd og forsøgte at røre ved ham. Hun fortalte, hvordan hun havde ledt efter ham, hvordan hun havde håbet og bedt om, at han havde det godt. Han troede på hende, men en stemme i ham sagde, han skulle holde sig på afstand. Alligevel hjalp han hende, lejede et lille værelse til hende i Aarhus, gav hende penge og sagde, hun kunne få hjælp, hvis hun havde brug for det. Han besluttede at holde øje med hendes motiver og se, om hun virkelig mente det godt.
Op til jul tog han, som så mange gange før, ud til det børnehjem hvor han var vokset op. Han kom med gaver, mad og ønskede god jul til børnene. En gammel medarbejder kom ham i møde.
Din mor søgte efter din adresse.
Tak fordi du hjalp hende.
Men vær forsigtig, hun vil kun sikre sin yngste søn. Hun har kun brug for penge hun elsker dig ikke og har aldrig gjort det!
Har jeg en bror?
Ja, spørg hende selv.
Han fik en klump i halsen og havde svært ved at trække vejret. Han kunne ikke tro, at hans mor endnu engang ville svigte ham. Alligevel gik han til hende for at få sandheden. Kvinden blev forskrækket af hans direkte spørgsmål og undlod at tale om den yngste søn, fordi hun frygtede, han ikke ville hjælpe.
Nogle dage senere blev han overfaldet. Han blev slået hårdt og brutalt. Da politiet fik fat i gerningsmændene, tilstod de, at det var hans egen mor, der havde hyret dem. Hun ønskede at dræbe ham og arve hans formue, så hun kunne give den yngste et sorgfrit liv.
I retten bad hun ham om tilgivelse og sagde, hun fortrød, men han havde trukket sine egne konklusioner.
Jeg har levet uden min mor før, og jeg fortsætter med det nu! sagde han lavt gennem tårerne.
I Danmark siger man ofte: “Blod er tykkere end vand, men tillid kan ikke købes for penge.” Han lærte, at kun ægte tillid og selvstændighed kan skabe lykke og at det nogle gange er bedst at lade fortiden hvile, selv når den banker på døren.
