Ej, du skal altså høre, hvad jeg har været igennem. Jeg datede en fyr, der hedder Mikkel. Virkelig en ordentlig mand med lidt gammeldags værdier han troede virkelig på kærligheden. Han var typen, der altid hjalp folk med at bære indkøbsposerne, gav de hjemløse katte mad og sådan noget. Og skal du se, han var også pæn at se på, havde sin egen lejlighed på Nørrebro, kørte rundt i en brugt Volvo og havde et godt job i en solid virksomhed.
Jeg følte virkelig, jeg havde vundet i lotteriet, at ud af alle kvinder havde han valgt mig til at være hans kæreste. På det tidspunkt troede jeg, jeg var verdens heldigste kvinde. Mine veninder var nærmest misundelige og sagde tit: Pas nu på, den slags mænd vokser altså ikke på træerne!
Så selvfølgelig gjorde jeg alt for at holde fast i ham, og han virkede næsten lige så optaget af mig. Men ja lykken varede ikke så længe.
En dag kommer Mikkel hjem, tydeligvis irriteret, han undgik at kigge mig i øjnene. Jeg pressede ham i lang tid, spurgte hvad pokker der skete. Til sidst indrømmer han, at han havde mødt min eksmand bare ved et tilfælde. Jeg skal lige sige, jeg havde ikke noget kontakt til min eks længere. Jeg havde aldrig vist Mikkel et billede, han vidste egentlig ikke hvordan min eksmand så ud. Altså, det lugter lidt af, at han har opsøgt ham bevidst. Men anyway, det var faktisk bare starten på hele historien.
Lad os bare sige, det godt kunne være sket tilfældigt, og at Mikkel på magisk vis genkendte ham. Men altså, Mikkel valgte selv at tage kontakt til min eksmand og begyndte at snakke med ham. De stod åbenbart og røg nogle smøger sammen, og snakken faldt hurtigt på mig. Jeg havde aldrig lagt skjul på noget over for Mikkel, så jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvad de havde talt om. Seriøst, jeg var i chok. Min kæreste indrømmede selv, at det var helt hen i vejret. Det viste sig, at Mikkel havde spurgt min eks om alt muligt hvordan jeg var som person, hvordan mit humør var, hvorfor vi gik fra hinanden, du ved alt det der.
Jeg kunne bare ikke holde tårerne tilbage. For mig føltes det som et kæmpe svigt, at han skulle opsøge min eks og finde ud af ting om mig bag min ryg. Jeg står jo lige her han kan bare spørge, hvad han vil vide. Er det normalt at gøre sådan noget? Er det virkelig i orden, Mikkel?
Min eksmand havde selvfølgelig ikke andet end dårlige ting at sige om mig. Og Mikkel kom så hjem og ville have mig til at forklare, om det var sandt, det han havde fået at vide. Altså, hvorfor skal jeg undskylde og forklare mig, når der ikke er sket noget? Hvorfor skal jeg stå til ansvar for nogle latterlige ting, som min eks siger?
Pludselig kunne jeg bare mærke, at jeg havde mistet al respekt for Mikkel. Jeg forstår godt, at gamle damer kan sidde og sludre på bænken nede ved søen og sladre om folk men det er altså ældre damer! Du, Mikkel, er en voksen mand! Hvorfor skal du snage og grave i mit fortid på den måde? Du valgte selv, at jeg skulle være din kæreste, og vi bor sammen. Jeg har aldrig givet dig grund til at betvivle min loyalitet. For mig var det bare så lavt, at jeg ikke længere havde lyst til at være sammen med ham. Der var slet ingen undskyldning, og jeg kunne bare ikke tilgive sådan et svigt.
Jeg har altid tænkt, at hvis nogen sagde et grimt ord om ens kæreste, så ville en ordentlig mand enten blive fornærmet eller tage sin kæreste i forsvar. Men opsøge ekskærester for at samle sladder det er simpelthen under min værdighed.
Der røg billedet af den perfekte kæreste Mikkel så Og lige der gik det op for mig, hvad de gamle i familien altid har sagt: I et forhold handler det virkelig om gensidig respekt. Jeg er ikke sådan én, der gør drama eller overdriver småting, men når mænd begynder at sladre som gamle koner, så står jeg bare helt af. Mænd må have deres fejl, lave dumheder, være følsomme og det hele, men at opføre sig sådan og tro på sladder aldrig i livet!
