Lektion for konen
– Nu er det nok! Kasper skubbede skeen væk og stirrede vredt på sin kone. Kan man virkelig kalde dét for mad? Overkogt pasta, der mest af alt mindede om grød, og et par halvrå frikadeller! Hvad har du egentlig lavet hele dagen? Sad du bare klistret til telefonen?
– Hvordan kan du sige sådan? udbrød Alberte med et let snøft, mens hun hurtigt gemte den famøse telefon under avisen. Jeg har altså holdt øje med Malte! Han er så ustyrlig! Det kan man jo se han minder dig om dig, sagde hun småfornærmet og skævede til, hvordan Kasper blev mere og mere rød i hovedet. Det er altså ikke nemt! Jeg har kæmpet hårdt med det efter fødslen
– Malte er to og et halvt, begyndte Kasper med oprejst ryg og en rolig stemme, der belejligt skjulte hans indre storm. Han burde for længst have været i børnehave, og du burde være tilbage på arbejde. Så ville det hele blive lettere!
– Hvorfor skal jeg sende Malte i den der bakterie-fabrik? svarede Alberte, overrasket over at han igen hev det kort frem. Vil du have, vi skal blive stamgæster på hospitalet?
– Barnet skal stimuleres, udvikles hvis du ikke var klar over det!
– Malte bliver stimuleret! Han er langt foran de andre børn det sagde børnelægen selv! forsvarede Alberte sig. Hun havde hørt den diskussion en million gange og frygtede, Kasper alligevel sendte Malte i børnehave. Hun havde virkelig ikke lyst til at skulle ud af barselsboblen! Internettet var hun efterhånden blevet lidt for glad for, og tanken om at skulle undvære det gys!
– Hvem er det så, vi skal takke? brummede Kasper og slog hånden så hårdt i bordet, at tallerknen hoppede. Min mor! Hun er den, der kommer og tager sig af Malte! Du enten sover, eller glor ned i din telefon! Kunne du ikke i det mindste tage en støvekost eller koge en ordentlig aftensmad? Hvorfor skal jeg komme hjem til dét her? Han så med afsky på køkkenkunsten.
– Jeg er hverken din hushjælp eller rengøringsdame! Jeg er din kone! Og du skal sørge for, jeg har det godt, det er din pligt!
Alberte troede faktisk på det hun sagde. Efter at have set tyve sæsoner af Vild Med Dans, utallige dameblade og et hav af ekspertpaneler, havde hun ændret mening om, hvad det vil sige at være hustru. I gamle dage troede hun på, at hun skulle forkæle manden og ordne alt i huset selv. Men nej, nu havde hun forstået hendes værd. Ingen skal sætte hende lige med hjemmehjælpen.
– Så det vil sige, sagde Kasper bidende roligt, at jeg render og knokler for at forsørge familien, mens du forædler formen på sofaen?
– Jeg dyrker selvudvikling, replicerede Alberte stolt. Du ender med at prale for vennerne over, hvor oplyst din kone er. Du kan altid tage mig med til middagsselskaber!
– Kan du det? Hvilken bog har du sidst læst? Hvad har du lært den sidste måned? spurgte Kasper og lænede sig over hende. Nå, hvorfor er du så tavs? Sosiale medier tæller ikke som intellektuel inspiration. Og de der tåbelige reality-shows, hvor folk skændes i timevis, gør dig ikke ligefrem klogere. Vær nu ærlig har du tænkt dig at tage dig af hjem og barn, som en almindelig kone bør, eller hvad?
– Nej! Jeg har sagt det, jeg er ikke jeres hushjælp
Alberte, med dramaqueens pondus, tømte listen over frustrationer ned i hovedet på Kasper. Han tjente alt for lidt, han var en hus-tyran, og han var aldrig hjemme Kasper lyttede tålmodigt typisk dansk mand og svarede kort:
– Skilsmisse.
– Hva? udbrød Alberte forvirret, netop som hun havde hevet luft ind til næste rant.
– Skilsmisse, gentog Kasper køligt. Jeg finder en ordentlig kvinde, som vil være en god kone og mor for Malte. Du er alligevel kun sammen med Malte et par timer om dagen, resten tager bedstemødrene sig af. Du kan knap kaldes mor eller kone.
Alberte blev først rystet, men trak så bare på skuldrene. Han ville jo ikke seriøst gå fra hende? Hvordan kan han være sikker på, at han får Malte? Hun var trods alt moren det var sagen uddebatteret!
Kasper forandrede sig. Han ignorerede hende næsten, stedse gående forbi uden at hilse. Malte fik lov at tage til Vesterhavet med farmor i to uger noget Alberte hurtigt gav grønt lys til, nu der ikke var nogen til at afbryde hendes scrolling. Dog gik der ikke mange dage, før hun savnede sin søn. Hun begyndte endda at ringe til svigermor flere gange om dagen.
Og så, nøjagtig to uger efter det store dramatik, kom der brev fra retten. Kasper holdt, hvad han havde lovet han søgte skilsmisse. Til selve retsmødet fik Alberte yderligere en overraskelse: hendes egen mor tog Kaspers parti.
– Jeg er sikker på, at Malte bør blive hos sin far, sagde hendes mor, mens hun sendte et skrapt blik til Alberte. Desværre har Alberte aldrig rigtig haft det der moderinstinkt. Det er mig og Kaspers mor, der har taget alt ansvar. Kasper arbejder godt nok meget, men alligevel formår han at finde tid til Malte.
Dommeren nikkede og kiggede med et lille smil på den lettere panikslagne Alberte. Ja, hun havde god grund til at være bekymret! Hun havde hverken bolig, job eller relation til barnet, der var til at prale af. Faren havde alle kortene på hånden.
– Må jeg få en frist til forsoning? Skil ikke os ad! Giv mig en chance! tiggede Alberte grådkvalt. Kasper, jeg sværger, jeg ændrer mig. Jeg smider alle de dumme forestillinger ud og bliver Danmarks bedste kone! Bare tro på mig!
– Okay
**************************
En måned tidligere.
– Min datter har slappet fuldstændig af, det er pinligt, sagde Grethe og rystede på hovedet. Kasper, jeg kan godt forstå dig. Hvorfor have en kone, der hverken kan rydde op eller tage sig af sin søn? Hvis du vil skilles, dømmer jeg dig ikke. Bare lad mig se Malte engang imellem, det er alt jeg beder om.
– Jeg elsker faktisk Alberte, trods hendes mange særheder, sukkede Kasper. Men situationen altså, det ser ikke for godt ud. Jeg vil gerne give hende en chance mere.
– Og hvorfor ikke? Jeg har endda en idé. Søg skilsmisse. Alberte er sikkert imod, så der vil gå tre måneder, før det kan gennemføres. Så kan hun nå at vågne op.
**************************
Alberte fik sin lærestreg. Lejligheden var pludselig skinnende ren, duftene fra køkkenet var til at blive høj af, og Alberte var næsten blevet menneskelig igen opmærksom, munter og nærværende. Ja selv Malte var glad for han elskede nu engang sin små-sjuskede, men elskelige mor.
