Der boede en kvinde i en by. Hendes navn var Else Hansen. Hun levede, som hun mente, et ganske anstændigt liv. Hun havde ikke fået en familie eller børn. Til gengæld havde hun sin egen lejlighed, hvor der altid var rent og pænt. Og hun havde et respektabelt job: hun arbejdede som bogholder på en møbelfabrik.
Else levede stille og roligt indtil hun blev 50 år gammel. Hun holdt meget af sit liv, især når hun tænkte på hendes naboers liv i opgangen. Det var rart for hende at tænke, at hun havde fået det godt. Hun var trods alt et godt menneske, der ikke gjorde nogen fortræd.
Hendes naboer var derimod lidt af nogle særlinge. På samme repos boede der for eksempel en kvinde, der var over 60. Og det var da virkelig skandaløst, så gammel, næsten pensioneret, og så havde hun farvet sit hår blåt! Tænk en gang! Hun gik også i tætsiddende kjoler og jeans. Alle grinede af hende. Den lokale tosse, ingen tvivl om det.
“Det er for galt,” tænkte Else Hansen, mens hun betragtede den mærkværdige pensionist. Hun var glad for, at hun selv så ordentlig ud og passende for sin alder.
Det var pinligt at tale om den tredje nabo. Kun enogtyve år gammel og allerede mor! Barnet så ud til at være omkring fem år. Tydeligvis var hun nok stadig i skole, da hun blev gravid. Hvor blev forældrene af? Pigen boede alene med sin datter. Og hun var ovenikøbet blevet venner med den blåhårede pensionist. Mens pigen var ude om dagen, så passede naboen den lille pige.
Else Hansen var ikke overrasket. “Sådan nogle mennesker finder sammen,” tænkte hun. “Og de undgår mig. De ser en ordentlig person og skammer sig over at kigge mig i øjnene. De siger goddag i elevatoren, og det er det.”
Den sidste nabo var en mand på omkring 30 år. Da Else så ham første gang, var hun ærligt talt chokeret. Hele hans arme og hals var dækket af tatoveringer! Går normale mennesker rundt sådan? Selvfølgelig ikke!
Allerede som ung fordømte Else Hansen sådanne typer. Det virkede som om, de ikke kunne skille sig ud på anden vis, så de måtte skamfere deres hud. Bare se, han tiltrækker opmærksomhed! Altså, intelligens er åbenbart ikke hans stærke side! Han kunne da i det mindste læse nogle bøger.
Sådan tænkte hun hver dag, når hun mødte en af naboerne i elevatoren. Da hun kom hjem, glædede hun sig over, at hendes eget liv var i orden. Hun talte nogle gange om naboerne med sin eneste veninde i telefonen. De havde ikke så meget andet at tale om, så “fyren med tatoveringerne”, “den unge mor” og “den skøre gamle dame” blev næsten de vigtigste emner på dagsordenen.
En aften vendte Else Hansen, som hun plejede, hjem fra arbejde. Hendes humør var elendigt. Der var en regnskabsfejl på arbejdet for første gang i mange år. Hvem ville få skylden? Selvfølgelig bogholderen. Kvinden havde haft hovedpine hele dagen. Pludselig begyndte hendes ører at summe, og hendes ben blev tunge som bly.
Hun nåede med besvær opgangen og sank ned på en bænk. Pludselig følte hun en let berøring på sin hånd. Med besvær hævede hun blikket og så til sin overraskelse den “pensionist” med det blå hår.
– Hvad er der galt? Har du det skidt? – spurgte hun medfølende.
– Mit hoved… det gør ondt… – hviskede Else.
– Lad os gå op til Søren, han er hjemme i dag. Du ser bleg ud, du ligner ikke dig selv.
– Hvilken Søren? – spurgte Else.
– Søren bor da på samme etage som dig. Han er hjertelæge. Har du virkelig ikke vidst det?
Oppe på den rette etage ringede naboen på døren til Søren. Else blev forbavset, da hun så, at det var den tatoverede mand, som hun mente umuligt kunne være en ordentlig person.
Manden målte Elsens blodtryk, lagde hende på en sofa og gav hende en tablet. Snart var hovedpinen og øresusen væk.
– Du må endelig bestille tid hos din læge! Du skal holde øje med dit blodtryk, selv i din alder, – smilede lægen, da kvindens tilstand blev bedre.
– Mange tak, – Else følte en mærkelig form for skam, da hun tænkte på, hvordan hun havde talt med veninden om den tatoverede mand. “Han tænker kun på sit udseende, og hjernen sidder åbenbart et andet sted,” havde hun sagt. Men tænk en gang, han er læge og redder liv hver dag.
– Det var så lidt. Pas på dig selv! Hvis der er noget, så sig endelig til!
Else sagde farvel til lægen, gik hjem og lagde sig på sofaen. Tænk, hun havde taget så meget fejl af manden… og den blåhårede pensionist var en god kvinde. Hun havde trods alt hjulpet og spurgt til, hvordan hun havde det.
Der blev ringet på døren. Udenfor stod den blåhårede pensionist med hånden på en lille piges skulder, datteren til den unge kvinde, som Else mente var blevet mor alt for tidligt.
– Jeg ville lige høre, hvordan du havde det. Undskyld, jeg har Sofie med, Anna er på arbejde… Og jeg har i lang tid gerne ville møde dig. Men jeg turde ikke. Men nu opstod chancen! Vi taler alle sammen med naboerne, men du holder dig sådan lidt for dig selv!
– Kom ind, lad mig lave noget te, – sagde Else, overraskende for sig selv. – Tak fordi du hjalp, da du så, at jeg havde det skidt…
– Det var da så lidt. Jeg kan hurtigt se, når nogen har det skidt. Jeg plejede min syge mor, fra jeg var 14, til hun gik bort, da jeg var over 30. Jeg fik ikke en uddannelse, ingen romantik, kun ved hendes seng… Jeg nåede lige at få et barn. Nu nyder jeg lidt af alting i alderdommen – hun pegede med en let undskyldende smil på sit farverige hår. – Takket være min datter, hun hjalp mig med at farve håret. Og hun køber nogle seje T-shirts til mig. Bare en kort tid som ung igen. For Anna er det endnu sværere.
– Hvem er Anna? – spurgte Else.
– Anna, dør ved siden af min – det er hendes. Sofie er hendes lillesøster. Forældrene døde i et biluheld. Hun adopterede sin søster og opdrager hende. Hun droppede universitetet, arbejder fra morgen til aften, stakkel. Søren hjælper hende nogle gange med penge. Søren, som hjalp dig i dag…
Da naboen gik, sad Else et stykke tid stille ved køkkenbordet og stirrede tomt ud i luften. Hun burde tilbyde Anna hjælp; hun kunne også passe Sofie af og til. Og hun havde længe overvejet at farve sit hår rødt.
Hun tænkte bare, at det var upassende for hendes alder. Hun ville bestemt tale med naboen om det i morgen! Og hun skulle huske at invitere Søren på noget kage som tak for hjælpen.
