Forbudt kærlighed kan være en smertefuld oplevelse, og desværre har jeg oplevet det på egen krop dog blev min situation endnu mere kompliceret. På mit andet år på universitetet blev jeg dybt forelsket i en vidunderlig pige ved navn Astrid. Hun var smuk, klog og varm, men min mor kunne ikke acceptere hendes enkle familiebaggrund. Min mor mente, at Astrid ikke var god nok til mig, og at jeg burde være sammen med én fra samme sociale lag som vores.
På trods af min mors modstand fortsatte jeg med at se Astrid, men en dag fik jeg et brev fra hende. Hun skrev, at hun ikke længere kunne klare det pres min mor lagde på hende, og at hun derfor havde besluttet at slå op med mig. Nyheden førte til et voldsomt skænderi med min mor, og jeg besluttede mig for at flytte hjemmefra for at opnå uafhængighed fra hendes indblanding i mit liv. Alligevel forblev mine følelser bundet til Astrid, og jeg havde svært ved at begribe, hvordan hun bare kunne forlade mig på den måde.
En dag, da jeg var på vej ud med skraldet, stod Astrid pludselig foran min dør, med tårer strømmende ned ad kinderne. Bekymret for hvordan hun havde det, bød jeg hende indenfor, så hun kunne komme væk fra kulden. Inde i min stue betroede hun sig til mig. Det viste sig, at min mor havde skrevet brevet i Astrids navn og ladet det fremstå, som om Astrid havde slået op med mig. Samtidig havde hun fortalt Astrid, at jeg allerede havde fundet en anden og var flyttet sammen med hende.
Da sandheden kom frem, fandt vi tilbage til hinanden og besluttede at lade kærligheden og ikke sociale normer lede vores liv. Vi fandt trøst og styrke hos hinanden, med visheden om at vores forhold var stærkere end omverdenens fordomme. Siden den dag har vi gået igennem livet sammen, hånd i hånd, og lært, at sand lykke kommer, når man tør leve for sig selv og hinanden og ikke for andres meninger.
