Elsk dig selv, og alt skal nok gå
Udenfor raser sneen, det er koldt og gråt, og sådan har Rikke det også indeni. Hun sidder alene i det store hus nord for Aarhus, hvor hun har alt, men alligevel er helt alene. Hun har en mand, Henrik, men han er igen kørt ud om aftenen på arbejde, og hun ved udmærket, hvad det drejer sig om.
Sønnen og datteren er for længst fløjet fra reden. Sønnen er gift og bor med sin familie i Viby, og datteren bor langt væk i Næstved. Hun har færdiggjort sin uddannelse på Syddansk Universitet, er blevet gift med en lokal fyr, og sammen opdrager de allerede deres lille datter.
Rikke talte med datteren tidligere i dag.
Mor, hvorfor lyder du så trist, spurgte Freja bekymret er der noget, der er galt?
Nej, altså ikke noget særligt, Freja. Hvordan går det med jer, og hvad med min dejlige lille barnebarn?
Alt går fint, mor. Kasper har vildt travlt du ved, som kirurg på sygehuset er der altid noget at lave, og han er selvfølgelig træt, når han kommer hjem. Men han elsker sit arbejde, han siger selv, at det er et kald. Og Alba skal snart begynde i børnehave. Vi har det faktisk ret skønt.
Jeg er glad for at høre det, min pige. Må alt fortsætte i den gode retning for jer, sukker Rikke med træt stemme.
Jeg kan nu høre på dig, mor, at der er noget. Hvor er far henne?
Far? Jo, han render nok rundt ude i garagen, skulle lige starte bilen det fryser og sner voldsomt her, lyver Rikke for ikke at gøre Freja ked af det.
Det er snart et halvt år, hun har levet i uro og forvirring, men hvem kan hun egentlig tale med om det? Folk ytrer enten medlidenhed eller, værre, skadefryd. En sommerdag i haven under køkkenvinduet overraskede hun Henrik, mens han ubekymret talte i telefon. Hun hørte hans blide og kærlige stemme, han var sikker på, at hun ikke var hjemme.
Okay, skat… men jeg kan ikke komme i dag. Jeg savner dig også… Ja, jeg elsker også dig. Tag det nu roligt, jeg kommer i morgen. Jeg holder, hvad jeg lover…
Han afsluttede samtalen, og Rikke følte sig som ramt af en hammer. Henrik, som hun stolede fuldstændigt på, var pludselig en af “de andre mænd”. Hun kom i tanke om, hvordan hendes søster engang klagede over mandens affære Rikke havde altid syntes, det var helt uforståeligt sådan noget.
Nu står hun selv i samme situation og forstår sin søster. Chok, tårer, forvirring skulle hun smide Henrik ud? Rikke satte sig på bænken bag huset og græd.
Hvorfor skulle det ske for mig? Henrik, min Henrik, som jeg altid har stolet på, har gjort præcis det samme som alle de andre. Måske er det bare den djævel, de har i kroppen, tænkte hun bittert.
Henrik er syvogfyrre. Han har haft succes. Velfungerende business, et moderne mølleanlæg i Viborg, der producerer mel og foder, leverancer til hele Midtjylland. Børnene er store, modtagne og på egne ben, og han har en kærlig hustru.
Halvt år senere omhyggeligt får Rikke fundet ud af, hvem den anden kvinde er. Hun har endda smugkigget i Henriks mobil, mens han sov. Det viser sig, hun hedder Trine og er en slægtning til deres fælles venner. De har været sammen til flere arrangementer. Hun bor i en lejlighed i Kvadratet, som det folkeligt kaldes, en betonblok i Aarhus-forstaden.
En dag får Rikke listet ud af vennen Vibeke, at Trine ikke har det bedste ry.
Trine har altid været en flot kvinde, men hun er ikke fast i forhold. Ikke gift, aldrig fået børn. Hun har selv fortalt mig, at stabilitet ikke siger hende noget, og hun ville aldrig opdrage et barn alene, fortalte Vibeke, uvidende om, at hun talte med Trines elskerindes kone.
Rikke sagde intet, men græd hele vejen hjem. Hvor var det tungt at bære på det hele selv.
To måneder senere kan hun ikke klare mere og møder op hos Trine. Den anden kvinde bliver bleg, da hun åbner døren hun ved præcis, hvem Rikke er. Uden at blive inviteret træder hun ind og sætter sig tungt i sofaen.
Hvordan kan du dog ligge i seng med en andens mand? Skammer du dig ikke? Der er nok ledige mænd lykken laves ikke på en andens ulykke, siger hun vredt.
Trine bryder sammen.
Jeg ved ikke, hvad der gik af mig. Jeg elsker Henrik, jeg kan ikke undvære ham.
Rikke mister besindelsen og giver hende en lussing.
Tilgiv mig, Rikke, jeg var besat… græder Trine.
Begge kvinder græder. Da de falder ned, siger Rikke:
Sig ikke noget til Henrik om, jeg har været her. Men hvis jeg opdager, du stadig ser ham, så… hvæser hun og forlader lejligheden.
Trine siger aldrig noget til Henrik, og Rikke bærer stadig sorgen i stilhed. Sådan forløber hverdagen. Om Henrik stadig ser Trine, ved hun ikke, men hun har sine mistanker. Også i aften vrimler det med dystre tanker.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Henrik er alt for mig. Vi har levet sammen så længe, vores liv er tæt sammenvævet. Skulle vi blive skilt, skal alt pludselig deles og det ønsker jeg ikke. Hellere have det, som det er, sukker hun, stirrende ud i mørket.
Hvis Henrik lod hende blive i huset, hvad skulle hun så bruge det til helt alene? Huset kræver stadig håndværk og opsyn, Henrik fikser altid et eller andet. Tanken om fattigdom skræmmer hende – hun er vant til trygge rammer… Skulle hun fortælle børnene, at deres far har fundet en yngre kvinde? Alene tanken er frygtelig.
Hun holder alt indeni. De fleste ville nok sige, hun skal tage sig sammen, respektere sig selv, skilles, og begynde at holde af sig selv.
Måske er det rigtigt, tænker hun, men jeg elsker min mand. Håber, det bare er en midlertidig besættelse. Han har stadig samme milde stemme, ingen skænderier, alt er som før. Måske er der noget i det gamle råd: Elsk dig selv, og det skal nok gå.
Det er tungt for Rikke, siden hun opdagede alt omkring Trine. Det er svært at være tæt på Henrik og lade som ingenting. Hun kan ikke lade være at tænke på den yngre, smukke kvinde. Alligevel har hun mærket en sær resignation; hun har på underlig vis accepteret, at Henrik ikke kun har delt seng med hende.
Hvor er han mon nu? Han siger, han arbejder men jeg tror, han er derovre
Så slår det hende et øjeblik:
Skulle jeg også finde en anden? Jeg ser jo egentligt godt ud, får masser af komplimenter men hun afviser straks tanken. Nej, det kunne jeg aldrig, jeg kan ikke forestille mig nogen anden end Henrik. Han er min, men hvordan får jeg ham tilbage? Måske kan jeg tilgive ham, for det er vel sådan mænd er eller også tager jeg fejl?
Rikke tænker tilbage på ungdommen og får et lille sørgmodigt smil.
Dengang vi var unge og lykkelige, selvom vi bare havde et lille værelse i et kollegium, talte hver krone mellem lønudbetalinger og hellere gik i biografen end spiste noget særligt. Det er egentlig ikke så længe siden, men alligevel føles det som en evighed. Nu mangler vi ingenting og alligevel er jeg alene. Jeg kan ikke snakke med nogen om det, har ikke lyst til at åbne op.
Henrik vil overraske sin kone
En aften sidder Rikke alene med sine tanker, da hun ser billygter i indkørslen. Henrik stiger roligt ud, sætter bilen i garagen og kommer endelig ind.
Rikke, hvor er du? Hvorfor sidder du her i mørket? Han tænder lyset, og først nu opdager hun, det er buldermørkt.
Her, svarer hun stille, jeg var bare lidt fjern. Vejret er heller ikke med os i aften.
Nej, vejene er helt ufremkommelige. Jeg frygtede at køre fast i sneen, alt er hvidt derude. Jeg er sulten, lav lige lidt mad, siger han i hverdagens tone.
Rikke rejser sig og begynder at stille an, mens Henrik vasker hænder. Ved aftensmaden ser han på hende med et lille smil.
Hør, Rikke, snart er det jo nytår, og jeg har besluttet at overraske dig.
Hun strammer sig an overraskelser er ikke lige hendes kop te for tiden.
Hvad finder du nu på? spørger hun, lidt forpustet.
Henrik holder en lille pause, mærker hendes uro.
Søde, vi har ikke været ude sammen længe. Vent, han går ud i gangen og kommer tilbage med et smil. Jeg har købt to rejser til os, så vi kan holde nytår i Spanien. Vi flyver til Mallorca nytår under palmerne! Hans smil er det samme varme som før.
Rikkes bekymringer letter helt uventet. Med forsigtig glæde siger hun:
Hold da op, Henrik, du er virkelig, som du altid har været, fyldt med overraskelser. Jeg er klar, skal bare have pakket tasken. Nytår under palmer det bliver vildt, hun griner.
Ideen fik jeg faktisk fra vores søn, men jeg har længe tænkt, vi trængte til et stedskifte. Så begynd at glæde dig
Alt letter sig. Efter rejsen er de begge mere rolige, Henrik er blevet mere opmærksom, kommer altid hjem, og hvis han er forsinket, ringer han for ikke at gøre Rikke bekymret.
Livet fortsætter, og Rikke begynder endelig at tro på, at hun ikke bare skal elske sin mand, men også sig selv.
