Doventillæg
Hanne, men hun har jo et barn med i bagagen! Eller går det dig ikke på? Dorte støtter sig op ad plankeværket og smiler skævt til naboen. Kunne du ikke finde noget bedre til din søn? Han er ellers en pæn fyr. Vi har jo masser af piger her i byen, men nej, han har fundet en!
Hanne sukker. Hun vil helst ikke indrømme over for sig selv, at hun faktisk ikke er tilfreds med sønnens valg. Og at høre det fra sin gammelveninde gør det dobbelt så hårdt.
Børn er en glæde, Dorte! Forstår du det? Hvad er så galt med hende, vil jeg gerne vide? Hun er ung, smuk, ordentlig og har et roligt væsen, det ved jeg med sikkerhed. Og det der med barnet… hvad så? Hun har fået barnet i ægteskab. At hun blev enke i en ung alder, kan vi alle risikere. Vi hjælper til med at opdrage knægten, så får jeg en ekstra barnebarn. Og nu gider jeg ikke høre mere brok!
Hanne rynker på næsen og jager naboens kat væk, som lusker hen over hegnet.
Den er blevet fræk! Den har allerede taget tre kyllinger herfra, Dorte. Pas nu din stribede, ellers slipper jeg Balder løs, og så bliver det op ad bakke.
Hørt på den! Dorte stikker katten væk fra hegnet. Jeg skal nok låse ballademageren inde. Han jagede også mine kyllinger sidste år. Men han er så god til at tage mus, så jeg kan ikke undvære ham. Det er instinktet.
Den kan bruge sine instinkter indendørs!
Hanne, jeg havde næsten glemt det! Syltetøjet! Glassene!
Og her står du og snakker, mens nogen knokler i køkkenet?
Altså, det er Olga. Hun kom i går for at hjælpe i haven.
Men hun er jo helt tæt på termin?
Så hun ordner haven, mens hun laver syltetøj. Hun kan ikke sidde stille. Den svigerdatter er guld værd!
Du skælder ud foran hende og roser bag hendes ryg?
Sådan holder jeg styr på flokken! Dorte griner igen. Du bliver også svigermor, tag og lær! Er du for blid, sidder de på nakken af dig!
Der skal nok komme styr på det! Skal jeg hente glassene, eller klarer du dig? Jeg har andet at se til.
Hun får sendt naboen ud ad døren og sætter en dej over. Sønnen kommer hjem i morgen, med sin kommende forlovede. Forlovede… Hanne lægger dejskraberen fra sig og ser ud af vinduet. Hvad mon der venter?
Hun har aldrig rigtig mødt Trine. Kun set hende på afstand, når hun besøger søsteren i nabobyen. Intet særligt over hende. En helt almindelig pige. Lys, store øjne. Temmelig høj, passer til Mads. Men kvinde, ikke pige. Hun har været gift, mistet sin mand, har en lille dreng på tre år. Skæbnen har ikke været blid; hun mistede sine forældre som barn og blev opdraget af bedsteforældre. De fik hende vel i vej, fik hende uddannet, giftet bort, og nåede lige at blive oldeforældre, før ulykken ramte. Manden døde, og så var hun alene med en lille dreng. Hvem kan ikke unde hende lidt medgang? Men Hanne havde helst været fri for sønnens skyld. Han er hendes støtte, siden manden døde. Hun glæder sig over ham, men bekymrer sig. Nu er han voksen, burde stifte familie. Han jokede altid, sagde, han ventede på den store kærlighed. For nylig sagde han så: Nu har jeg fundet hende… Trine.
Hanne drog straks over til sin søster for at høre nærmere det måtte undersøges. Storesøsteren Lise skældte ud:
Tager du nu sådan på vej, søster?
Jamen, hvad er hun for én? Kommer hun her, og hvad så?
Ja, kort tid. For resten… har Mads ikke sagt, at jeg har overdraget ham farfars hus? Det kan man ikke bo i endnu, men grunden er stor.
Hannes tanker tumler flytter sønnen ud, hvad så med hende? Der er ikke langt mellem byerne, og bussen kører, men én ting er, at han bor hjemme og hjælper, noget andet, hvis han starter sit eget. Til højtider og søndage vil hun kun blive gæst.
Du ser da ikke glad ud? Lise sætter sig ved siden af hende. Man må give slip, Hanne. Mads er voksen, han skal have sit eget.
Du har ret. Men jeg er bange. Hvad nu hvis det ikke går? Hun har jo et barn…
Jeg vil sige dig jeg kender ingen pige her, jeg hellere vil have i familien end Trine.
Det er dét, der gør mig nervøs. Hun er for god, måske.
Åh, du brokker dig altid! Hvis hun var dårlig, ville du så være glad? Lad dem nu leve. Gør du det forkert, mister du Mads.
Hvad mener du?
Du må tage imod hende, Hanne. Ellers mister du din søn. Jeg har set, hvordan han ser på Trine. Det er kærlighed.
Hanne tænker stadig på de ord. Noget sidder og snerper i maven, en frygt, som ikke slipper, selvom hun ikke kan sætte ord på hvorfor.
Hun samler sig og ælter videre. For hun vil gøre sig umage, så Trine føler sig velkommen. Alt andet må vente.
Små bittesmå boller lægges én for én på fadet. Hanne mindes sin mand, der elskede de boller på én bid.
Ren slik! Man får aldrig nok, så gode er de!
Han kyssede hendes hånd, hun lo og trak den til sig. Hun snøfter let. Hvor hun savner Jørgen nu han ville give et godt råd.
Natten bliver søvnløs, hun vender og drejer sig. Kom så, morgen…
Trine står bag Mads, tør knap nok møde Hannes blik. Den lille Simon tripper rundt og undersøger det nye sted. Så meget spændende! Stor, rolig hund i snor. Ikke som bedstemor Valborgs, der altid gør. En kat på vejen, der vifter med halen. Simon peger:
Må jeg gå ud?
Lad ham bare løbe lidt. Jeg lukker Balder væk, der sker ikke noget. Du kan se ham hele tiden. Hanne betragter Trine.
Hvilken en unge kvinde… Tynd, bleg, ikke til at forstå, at sådan en knægt er hendes søn. Noget bliver blødt i Hanne. Simon, som hun sætter på jorden, tøffer hen og kigger op på hende.
Hvor gik katten hen?
Hvilken kat? spørger Hanne. Jeg har ingen kat. Hvor så du den?
Simon peger bort, og Hanne iler bekymret derhen.
Vi må fange den før den når hønsene igen!
Simon følger efter denne lidt sære dame. De når lige at skræmme katten væk fra hønsegården.
Dit gespenst! Afsted med dig! Hanne slår i jorden med en træsko.
Da hun hører Simon le, må hun selv smile. Sikken flink dreng! Han er forsigtig endda med at røre en kylling.
Han er lille!
Hun byder ham på boller, og hurtigt sidder Simon trygt på hendes skød og spiser. Da hun ser Trines blik mod Mads, smiler Hanne:
Du har en dejlig dreng, Trine! Smart og sulten en bedstemor-drøm.
Da Trine slapper af, mærker Hanne, at den stramme knude løsner lidt. Hun er nok en god mor, tænker hun. Der er stadig uro, men hun trækker vejret friere.
Mads jokker, mens han snakker om bryllup, Trine siger ikke meget.
Hvorfor er du så stille? Hanne deler kirsebærskål med Simon. Her, spis, min skat.
Jeg har sagt til Mads, jeg ikke vil have noget stort bryllup. Bare skrive under, stille og roligt.
Vil han ikke lytte?
Nej. Han siger, familien venter på fest. Det ville være forkert at snyde dem.
Han har lidt ret. Men du skal også sige, hvad du vil. Hvorfor vil du undgå et stort bryllup?
Trine ser op med sine grå øjne, overvejer og siger så:
Jeg er bange. Lykken har bedst af stilhed. Jeg prøvede fest én gang. Det gik ikke godt.
Jeg forstår, at du har mistet meget. Men jeg tror, din afdøde mand ville være glad for, du lever videre. Hvert menneske har sine sorger og glæder. Vi ved aldrig, hvad vi får. Jeg tror, vi skal tage imod det, vi får, så godt vi kan.
Jeg var bange…
For hvad?
At du ville dømme mig. Fordi jeg gifter mig igen og med sådan en mand som din søn. Han kunne få hvem som helst. Så heldig er jeg…
Simon klynger sig til Hanne, og hun sætter ham på gulvet.
Og hvem er jeg, tror du? Simon ser spørgende på hende.
Nu er jeg din bedstemor, Simon. Du kan kalde mig Bedste Hanne.
Okay! nikker Simon alvorligt.
De holder bryllup, som Mads ønsker det. Familien får vendt sladderen, men Hannes stramme mine får snakken til at stilne.
Mads og Trine bor næsten et år hos Hanne. Hun glemmer alt om nagende tvivl. Hun ser, hvor kærlig Trine er mod hendes søn, og indser, hun skal slippe bekymringerne. Det er sværere at gøre end at forstå. Hanne falder stadig i og brokker sig nu og da, men Trine kan med ro dæmpe enhver kritik. Hun møder aldrig skarphed med skarphed.
Hvorfor siger du aldrig fra, Trine? Du burde give slip på tårerne. Så var Hanne sikkert blevet roligere! Dorte vifter efter koen på vej gennem havelågen.
Og så blev der ballade og brok! Far og mor på kant sikken idé! Trine ler hånligt.
Stolt pige, er du! Det er ikke godt i længden.
Det er bedre at tænke selv og lytte mindre til kloge hoveder, svarer Trine og går ind.
Dorte fnysende, og rygtet får nyt liv i byen.
Mads går straks i gang med at bygge hus, det står klar et år senere, og Trine flytter ind. Nye pligter, ny hverdag. Tiden løber. Trine mærker, noget er anderledes i kroppen, og går til lægen.
Gravid, siger du?
Hvorfor er du overrasket? Uønsket?
Naturligvis ikke. Bare… så gik det hele så besværligt for sig. Første gang var så anderledes.
Der er problemer, du bør hvile på hospital. Vi gør alt for at passe på dig og barnet.
Hanne kommer straks for at passe Simon. Trine lukker hende ind og trækker sig lidt tilbage.
Hvad er der? Hanne ser nysgerrigt på Trine.
Ikke noget…
Hanne pakker godter ud til Simon.
Tak, Bedste Hanne! siger Simon og kører en ny legetøjsbil rundt.
Selv tak, min ven! Trine, hvorfor rykkede du dig, da jeg kom?
Fordi du så vred ud, jeg troede, du var sur på mig.
Hanne ryster på hovedet. Dorte! Hun havde forpestet Hannes humør hele vejen hjemmefra.
Så nu har han ikke bare et barn i bagagen, men også en syg dame? Hvem ved, hvad hun kan føde, Hanne, måske I skulle…
Hvad er du for én, Dorte? Hvorfor så meget ondt? Hvad har Trine gjort dig?
Hun er mig helt ligegyldig! Dorte trækker sig, da hun ser Hannes hårde blik. Jeg spøger jo bare!
Hanne vender sig vredt mod naboen og skynder sig videre. Hele vejen prøver hun at slippe vreden. Trine ser straks, noget er galt.
Du skal ikke tage dig af det, Trine. Det er bare sladder. Jeg overhørte noget i bussen bare… Folk kan ikke holde fred.
Trine smiler. Hun ved, svigermor ikke kan lyve, så det ikke hende, Hanne er gal på.
Skal jeg hjælpe dig med at pakke?
Nej, jeg er klar har mest lyst til at blive hjemme.
Hanne ser alvorligt på hende:
Det er bedst sådan. Det handler om sundheden. Jeg skal nok holde øje med Simon. Alt bliver godt!
Mads kører Trine på hospitalet. Ugerne går i venten. Lægerne er tilfredse.
Ikke længe til, så kan du komme hjem på prøve. Har du folk, der hjælper dig?
Ja, svigermor bor hos os.
Svigermor? Går det godt?
Ja, det kunne ikke være bedre. Hun er fantastisk. Ikke som i vittigheder.
Det er sjældent at høre.
Mens Trine glæder sig hjem, panikker Hanne. Simon er væk! Han plejer aldrig at gå ud alene, så hun lod ham lege, mens hun lavede mad. Hun kigger ud i haven ingen Simon.
Hvad pokker! Hun render ud og ser, at lågen står åben. Ingen børn i sigte. Hun kan ikke tro, han kan være gået langt.
Hun ved ikke, at Simon har hørt larm udenfor og er smuttet ud for at se. Nogle større drenge piner en sort-hvid hvalp med en snor.
Slip ham! Han har ondt! Simon banker på lågen, og den glider op.
Drengene griner og skubber til vovsen, Simon prøver at redde den og følger med drengene, indtil de ved en voksen kvindes skældud slipper hvalpen og løber. Pludselig er Simon alene og ved ikke, hvor han er.
Hvilken opførsel! Man må ikke gøre sådan mod dyr! Skulle have haft flere tæsk!
Kvinden ser mistroisk på Simon, der holder hvalpen i favnen.
Skal du også pine den?
Nej! Den har ondt!
Så pas godt på den.
Hun går videre, Simon sætter sig på en bænk og krammer hvalpen. Mor siger, hvis man er faret vild, skal man blive på stedet.
Han ved ikke, han er kommet et godt stykke fra hjemmet, og Hanne leder kun i de nærmeste gader.
Mads kommer hjem, ser den åbne låge, beder Trine blive i bilen, og styrter indenfor. Intet barn. Han standser gassen, kører Trine til sengen.
Læg dig lidt, skat.
Hvor er Simon?
Han er nok med mor i byen. Jeg henter dem.
Han støder på Hanne, der leder i nabolaget.
Mor! Simon?
Han er væk! Jeg forstår det ikke, han gik ud, og så var han borte!
Rolig, hvor har du kigget?
Her omkring…
Så led du hér, og jeg tager de mere fjerne gader. Og sig ikke noget til Trine!
Mads finder Simon efter en time. Han sover på en bænk, med hvalpen i armene.
Du bliver en god vagthund, siger Mads og kæler hvalpen. Vågn op, min dreng!
Far Jeg blev, hvor jeg var, som du har lært.
Godt, derfor fandt jeg dig. Og hvem er det her?
Han ligner Balder, Bedste Hannes hund.
Han er mere en Basse, så tyk er han. Vil du have ham?
Må jeg det?
Selvfølgelig! Hvad er et hjem uden en hund?
De går hjemad, Hanne står og ser rundt, grædefærdig. Da hun ser Mads, sætter hun sig på bænken, mat af lettelse.
Mor, nu må du stoppe! Han er fundet, alt er godt.
Hanne krammer Simon, mens hun fælder lettelsens tårer.
Åh, du skræmte mig!
Undskyld, bedstemor! Det gør jeg aldrig igen!
Hanne græder stille og tænker: Hvem skulle sige, han ikke også er min egen? Dorte kan rende og hoppe.
Trine får ikke straks historien at vide Simon fornemmer, at mor ikke skal belastes nu. De griner, vasker den lopperamte hvalp, krammes og bliver våde.
Jeg har savnet dig!
Og jeg dig!
Simons lillesøster bliver født til tiden, hun får navnet Hanne, opkaldt efter bedstemor. Hanne stråler og besøger dem så tit, hun kan. I starten frygter hun Trine bærer nag for Simon, men Trine siger bare:
Det kunne ske for os alle, mor. Han holder så meget af dyr. Han bærer også mariehøns væk fra vejen, så de ikke bliver trådt på.
God og blid dreng. Det er godt.
Hanne blander sig ikke med råd, men hjælper, hvor hænder mangler. Da Trine taknemmeligt accepterer, føler Hanne sig uendelig rig, når hun hører et stille: Tak, mor!
Når Simon løber hende i møde og krammer hende, og Trine smiler, idét hun rækker hende lillesøster, ved Hanne, alt er, som det skal være.
Skal du over til barnebarnet igen? Dorte står ved lågen og ser Hanne sætte sin egen lås på. Du forkæler dem!
Til børnebørn, Dorte. Jeg har to.
Kun den ene er da din!
To, siger jeg! Begge mine. Men det forstår du vel ikke vil du høre en hemmelighed, nu du altid skal belære andre?
Kom så an.
Kærlighed, Dorte, er gensidig. Vil du have kærlighed, må du vise kærlighed. Mine børn og børnebørn elsker mig gør dine?
Mine respekterer mig!
Det er også noget. Men kærligheden er bedre. Hvad siger du? Hanne blinker og standser op. Bussen går om lidt, og de venter på hende.
