Efter jeg sagde til min kone, at hendes datter ikke var mit ansvar, kom sandheden om vores familie frem
Mark havde været single i lang tid. Selv hans lillebror var gift og havde børn. Mark var bare uheldig han kunne aldrig finde den rette kvinde at gifte sig med. Hele familien gav ham ikke fred, spurgte hele tiden, hvornår de kunne komme til hans bryllup og danse brudevals. Han selv var egentlig klar for længst til at slå sig ned. Så da han fyldte 34, tænkte han: nu er det nok. Nu må der ske noget.
En aften var han i Copenhagen på en bar, hvor han så en kollega hygge sig med en kvinde. De faldt hurtigt i snak, helt uformelt.
Ej, hvor sjovt at se dig her! Hvad fejrer du?
Godaften, Mark. Min veninde er lige kommet til byen. Så vi ville ud og opleve lidt.
Kan du ikke lige præsentere os?
Jo, det her er Sille.
Velkommen til København, Sille. Jeg hedder Mark.
Jeg elsker at møde nye mennesker. Skal vi ikke være venner?
Det synes jeg vi skal.
Hun var sød og beskeden, men man kunne godt mærke, hun havde styr på tingene. Alt ved Sille tiltrak Mark, og han vidste bare hun var lige noget for ham. Efter lidt snak fandt han ud af, Sille havde en datter, der gik i skole. Først var han lidt skeptisk, men så tænkte han, at det nok alligevel var helt fint.
Snart boede de sammen, og det gik vildt godt. Datteren var tit væk, til skole, fritidsaktiviteter, musikundervisning. I ferier sendte Sille hende hjem til sin mormor på Fyn.
Sille mente ikke, hun behøvede have et job Mark tjente alligevel godt og kunne sagtens forsørge dem alle. Men med tiden lagde Mark mærke til, hun begyndte at kræve mere og mere. Det var ikke bare madvarer og almindelige hverdagsudgifter, men pludselig ville hun have penge til ekstra undervisning og alle mulige andre ting til datteren.
Mark, jeg har brug for penge til ekstra aktiviteter, sagde hun. Kan du give mig lidt mere denne gang?
Ja, jeg synes også det er godt at hun får flere muligheder.
Men for hver dag blev det dyrere. Alt steg. Til sidst knækkede Marks tålmodighed, og han tog snakken med Sille.
Mark, lærerinden ringede i går. De skal på lejrtur.
Nå?
Jeg vil gerne have min datter kommer med. Det koster bare temmelig meget. Det er synd hvis hun går glip af det de fleste har allerede sagt ja. Nu venter de på vores svar.
Sille, jeg har virkelig svært ved at følge med i alle de udgifter til aktiviteter og fritidsundervisning. Hvorfor skal hendes rigtige far ikke være med til at betale?
Du vidste jo, jeg havde et barn. Hvis du ville være så nærig, havde du bare ladet være med at blive kæreste med mig. Jeg er virkelig rystet!
Hun begyndte at græde og lukkede sig inde i soveværelset. Mark tænkte lidt over det og valgte til sidst at give hende pengene. Men der var en grim følelse tilbage. Han kunne ikke lade være med at undre sig over hvorfor datterens rigtige far ikke ønskede at hjælpe med noget, og han tog emnet op igen.
Sille, bliv nu ikke sur, jeg vil ikke skændes. Men hvorfor betaler din eksmand ikke noget til jeres datter?
Jeg vil ikke have hans penge. Jeg vil klare det selv.
Men er det ikke underligt? Jeg, som ikke er den rigtige, skal støtte hende men ham der burde, han er der aldrig og kunne ikke røre det mindste. Han er ligeglad.
Synes du selv, du er fremmed? Jeg troede faktisk at min datter kunne være som familie for dig. Jeg troede, du var et ordentligt menneske.
Du skal ikke bebrejde mig. Jeg kan også pege fingre, hvis det skal være sådan.
Det bestemmer du selv. Jeg vil alligevel ikke bede min eksmand om penge. Vil du ikke hjælpe så lader vi bare være! Jeg kan nok selv tjene dem, så dem ydmyger jeg mig ikke overfor. Du synes det er for meget ansvar? Så må vi gå hver til sit.
Hvorfor bliver du så vred? Kan vi ikke bare tale om det og finde en løsning?
Der er ikke noget at tale om. Jeg går i seng nu. Du kan selv bestemme hvad du vil.
Mark sov på sofaen den nat. Han lå længe vågen og tænkte over den vilde samtale. Det gik op for ham, at Sille havde mere stolthed end han vidste, og at han for alvor havde fået problemer med datteren. Og det ville kun blive mere, i takt med at hun blev ældre. Imens var datterens far totalt ligeglad. En dag fandt han et billede af eksmanden på Silles computer. Flot bil, dyre mærker han manglede ikke noget. Han kunne sagtens bidrage, hvis Sille bare havde spurgt. Men det var hendes stolthed. Mark besluttede sig for, at nu måtte han snakke med ham personligt.
