Birgitte, matematiklærer, gør sig klar til at fejre sin gode veninde og kollega, med hvem hun har gået side om side til skole i 40 år. Tidligt om morgenen vælger Birgitte omhyggeligt en skjorte og en pæn nederdel. Selvom der har været storm, og gaderne i København stadig er fyldt med vandpytter, går hun til bageren for at købe en kage og blomster til sin veninde.
På fortovet passerer en bil med en lyshåret kvinde bag rattet. Hun kører lidt for hurtigt, og en stor vandpyt sprøjter mudder op på Birgitte og hendes gaver. Kvinden råber overlegent: Bedste, hvor skal du hen så nydeligt klædt? Klokken er allerede meget! Bedstemødre burde være hjemme nu.
Birgitte bliver irriteret over den uforskammede kommentar og det manglende hensyn. Hun svarer skarpt: Jeg har vigtige ting at gøre! Du burde skamme dig! Situationen optrappes, og den lyshårede kvinde begynder nu at kritisere Birgitte for at gå på fortovet ved siden af vandpytten.
Midt i konflikten åbnes døren til et nærliggende hus, hvor en stor, velklædt mand træder ud. Ved synet af ham ændrer den lyshårede kvinde straks attitude og smiler kunstigt.
Den nysgerrige mand spørger: Er der sket noget her? Den lyshårede kvinde skyder straks skylden på Birgitte: Det er hendes skyld det hele, og nu forstyrrer hun mig. Men da han genkender Birgitte, lyser hans ansigt op, og han udbryder: Birgitte, hvor er det dejligt at se dig igen! Han giver sin gamle favoritlærer fra skoletiden et varmt kram. Da han indser, at den lyshårede kvinde, hans sekretær, har opført sig respektløst over for Birgitte, undskylder han straks.
Han tager ansvar for sekretærens opførsel og insisterer på, at hun også undskylder over for Birgitte. Den lyshårede kvinde mumler modvilligt et svagt Undskyld. Som følge af hendes opførsel vælger manden at opsige hende. Han hjælper dernæst Birgitte hjem, venter mens hun skifter tøj, og køber endda nye blomster og en stor kage hos den lokale bager. Sammen fejrer de venindens fødselsdag, og stemningen i hjemmet er fyldt med taknemmelighed og glæde, mens Birgitte og hendes kollega mindes de mange skoleår, de har haft sammen.
