Kære dagbog,
I dag begyndte tidligt for mig, da jeg skulle fejre min gode veninde og kollega, som jeg har tilbragt fire årtier sammen med på den gamle skole i Aarhus. Vi har gået den samme vej hver morgen, uanset vind og vejr, og i dag skulle hendes fødselsdag markeres ordentligt.
Jeg valgte min lyseblå skjorte og den mørkeblå nederdel fremikke for prangende, men elegant nok til lejligheden. Selvom regnen havde pisket over byen natten før, og fortovet var fuld af vandpytter, begav jeg mig alligevel ud for at købe en lagkage og en flot buket blomster hos bageren på Frederiks Allé.
På vej tilbage gik jeg omhyggeligt uden om de værste pytter, men pludselig kom en bil susende forbi, ført af en lyshåret kvinde, som stænkede mudder op over mig og gaverne. Hun råbte kækt gennem vinduet: Ved du hvad, bedstemor, hvor er du egentlig på vej hen så fint klædt? Det er jo sent! Du burde være hjemme for længst, bedsteforældre skal ikke rende rundt på gaden nu!
Jeg blev irriteret og sagde til hende: Jeg har faktisk vigtige ting at ordne! Skam dig, sådan at opføre dig! Det førte kun til flere spydige kommentarer fra hende om, at jeg selv var skyld i det, fordi jeg gik så tæt på vandpytterne.
Netop som vi stod der i en mærkelig diskussion, trådte en høj, velklædt mand ud fra sit hus overfor. Jeg genkendte straks Jacob, som var elev på skolen for mange år siden, nu ejer af advokatfirmaet på hjørnet.
Han spurgte venligt: Er der noget galt? Den lyshårede kvinde, som jeg nu huskede var hans sekretær, udbrød hurtigt: Det er hende gamle, der laver ballade og forstyrrer mig. Men Jacob så på mig, og hans ansigt blev oplyst af et smil: Jette! Hvor er det godt at se dig igen! Han gav mig et stort knus, og da han fandt ud af, hvad der var sket, undskyldte han på sin sekretærs vegne.
Jacob insisterede på, at sekretæren skulle undskylde ordentligt, hvilket hun modvilligt gjorde. Han blev så vred over hendes opførsel, at han faktisk fyrede hende på stedet. Derefter hjalp Jacob mig hjem, ventede mens jeg skiftede tøj, og gik endda ud og købte en ny buket og en stor flødeskumslagkage til fejringen.
I aften sidder jeg tilbage og tænker på, hvor vigtigt det er at blive respekteret uanset alder og hvor gode mennesker stadig kan gøre dagen lysere. Tak for i dag, dagbog.
