Du udnytter farmor. Hun passer dit barn, men nægter at tage mit endda i weekenderne.
Nogle gange står vi i livet over for øjeblikke, hvor vi må finde en lynhurtig løsning på et akut problem. Det var netop tilfældet for Johanne.
Min søn er nu fire år gammel. Der er ingen tvivl om, at han er skøn for mig. Jeg kan ikke påstå, at han altid opfører sig ordentligt, men jeg kender heller ikke børn, der er fuldstændig eksemplariske. De er alle sammen en smule livlige. Nu venter jeg mit andet barn. Og det er dét, det hele handler om.
Da jeg kom til næste kontrol hos min jordemoder, blev jeg straks sendt videre til hospitalet. Der var noget, man ikke turde tage let på. Alting gik hurtigt, og spørgsmålet meldte sig: Hvem skulle tage sig af min søn?
Min mand var på forretningsrejse i Tyskland han ville først være hjemme om ti dage. Mine forældre har fuldtidsarbejde. Der var ingen andre slægtninge, som kunne træde til. Så min farmor trådte til. Hun sagde, hun ville tage sig af Emil, indtil jeg blev udskrevet. Jeg var ikke sikker på, om hun overhovedet kunne klare det. Hun er jo halvfjerds, og min søn er hurtig som en hest. Hvem ved, hvordan det ville gå
Beslutningen blev truffet. Mine forældre, der begge arbejder i det private, tilbød at komme forbi efter fyraften og passe Emil. Om dagen ville farmor passe ham. Sådan blev det.
Alligevel kunne jeg ikke lade være med at være nervøs. Vi taler jo om min dreng. Men jeg havde ikke noget valg. Jeg ringede hele tiden for at høre, hvordan det gik derhjemme. Overraskende nok fandt farmor og Emil et eller andet fælles. Ugen fløj afsted. Da min mand kom hjem, tog han straks over.
Snart skulle jeg udskrives. I weekenden ringede min søster, og hendes stemme var fuld af anklage. Hun sagde, hun var rasende på mig. Hendes pige, Alma, er kun to år gammel, og lige meget hvad hun sagde, nægtede farmor at passe hende. Farmor mente, at sådan en lille pige krævede mere, end hun kunne klare.
Hun tryglede næsten farmor om at hjælpe, men der var intet at gøre farmor ville ikke!
“Du har udnyttet farmor!” det kastede hun mig i hovedet.
Jeg svarede: “Jeg stod i en umulig situation. Emil og jeg kunne ikke tage på hospitalet sammen. Jeg spurgte faktisk også dig om hjælp, men du ville ikke. Og du vil bare sende din datter til farmor, så du selv kan få tid til at slappe af. Kan du se forskellen? Ville du virkelig overlade sådan et lille barn til en gammel dame? Tag hende med til forældrene i stedet.”
“De gider ikke passe hende. Jeg skal tage mig af hende døgnet rundt!”
Jeg synes, min søster tager fejl. Der er stor forskel på en 2-årig og en 4-årig. Hvis jeg havde haft et valg, havde jeg heller ikke sendt Emil til familien. Men min søster mener, jeg har snydt farmor.
