Jeg er en mor på barsel. Jeg har to dejlige børn, hvoraf det ene kom til verden for fem år siden, og det andet for nyligt.
Lad mig fortælle om en mærkelig situation, som nærmest var som at drømme med åbne øjne.
Det hele startede med en liste, jeg fik af min svigermor umiddelbart efter brylluppet. På listen stod der alt muligt, for eksempel at min mand, Mads, ikke tåler visse fødevarer hvilket jeg selvfølgelig er opmærksom på. Det er vigtigt. Men et af punkterne var, at jeg skulle stryge hans underbukser, for hvis de ikke var strøgne, kunne han vist nok få mærkelige blå mærker… lige der.
Det lød først omsorgsfuldt, tænkte jeg sikke en kærlig mor, der bekymrer sig så meget om sin søn. I Danmark sætter vi pris på omsorg, så jeg fulgte rådene, som jeg fik. Det var ikke svært. Men lige da det kom til strygning af undertøj, blev jeg alligevel overrasket, for min egen mor, Birthe, har aldrig strøget nogens undertøj.
Min søn, Asger, blev født først. I starten brugte vi bleer, men da han begyndte at gå med underbukser, begyndte jeg automatisk også at stryge dem. Pludselig strøg jeg undertøj til to personer det begyndte at tårne sig op som små bakker af vasketøj på et fynsk sommerlandskab. Jeg blev ved med at stryge troligt, for min svigermor, Karen, sagde at det varme jern og dampen slog alle bakterier ihjel. Hun mente også straks, at det var vigtigt for vores Asger og hans helbred, at jeg strøg hans små underbukser.
Det er ikke for at hænge min svigermor ud det handler mere om at vi nu har fået barn nummer to, lille Regitze. Det er svært at få alt gjort til tiden nu. Mon ikke andre mødre med to små børn, hvoraf den ene er spæd, kender til det? Tiden løber bare fra mig, og bunker af måske opgaver bliver større hele tiden, som om de vokser vildt af sig selv.
I går sagde min mand så, da han åbnede skabet: Der er altså ikke flere underbukser, du kan godt se det, ikke? det var med den der særlige tone, der betyder skridt til handling. Jeg var træt og sagde, at han bare kunne tage et par fra bunken med de ikke-strøgne.
Aftenen gik, og mens jeg lå og prøvede at falde hen i søvn, lød der pludselig en visken fra køkkenet Mads ringede til sin mor og sagde med dramatisk stemme, at hans kone ikke har tid til ham mere. Han følte sig virkelig uretfærdigt behandlet og det hele på grund af nogle underbukser!
Stryger I jeres børns undertøj? Hvis ja, hvor længe gør I det? Og findes der egentlig en måde at få det overstået hurtigere på, udover at drømme sig væk til et sted, hvor underbukser stryger sig selv og vasketøj fordamper ud over marken som morgendis?
