Min skat, hvad er det dog for noget sludder, du kommer med? sagde kæresten og kastede et hurtigt blik på billedet. Det er kun dig, jeg elsker, jeg har da ikke brug for andre. Det dér er jo tydeligvis photoshop.
Nå? Hvem i alverden skulle gide det? spurgte Lykke spidst, lettere rystet over, hvor uimponeret Asger tog det. Han forsvarede sig desuden med samme engagement som en teenager med støvsugeren.
Den frisørsalon, som Lykke havde arvet fra sin mormor, sagde hende ærligt talt ikke det store.
Hun nød meget mere at undervise unger i billedkunst på kommuneskolen. Men selvfølgelig sagde hun ikke nej til arven.
Salonen gav en god indtægt, og den blev drevet til UG af en pålidelig frisørmester.
Med andre ord kunne Lykke lave, hvad hun elskede og stadig have mad (og lakridser) på bordet. Alt hun savnede, var et rigtigt hjem.
Efter mormors bortgang følte 27-årige Lykke sig frygteligt alene indtil hun et år senere mødte Asger til fernisering på kunstmuseet.
Pæn fyr, lidt genert smil charmerede hende straks med sin høflighed, venlighed og lidt klodsede omsorg.
Allerede efter to måneder blev hun inviteret hjem til Asger for at møde hans stedfar, Jørgen.
Min egen far døde, da jeg var fire, fortalte Asger, mens han skænkede kaffe. Mor giftede sig så igen efter ti år.
Jeg har nu aldrig kaldt Jørgen for far, men vi har det helt fint sammen.
Da mor så gik bort for to år siden, blev jeg boende med ham.
Jørgen var straks et hit. Rank ryg, glimt i øjet, talte som en bog han så slet ikke ud til at være 56.
Og det så ud til, at Lykke også vakte hans interesse.
Hold da op, Asger, sådan en snusfornuftig pæn pige. Ham heldiggrisen, sagde Jørgen, mens han kyssede Lykke på hånden helt old school.
Hold nu op, Jørgen, du er håbløs, sukkede Asger og lod som om han tog sig til hovedet.
Altså, en rigtig mand havde aldrig været hobbymanager, men du er jo en undtagelse for du har scoret Lykke! blinkede stedfaren.
Lykke blev lidt rød i kinderne til at begynde med, men grinede så hele aftenen af Jørgens kække bemærkninger til stor irritation for Asger.
Efter et halvt år friede Asger. Lykke var smaskforelsket og levede i en lille romantisk sky af bryllupsdrømme, så da hun fik nogle billeder sendt på Messenger, tog det hende helt på sengen.
Asger stod på billederne og kyssede en pige, mens han smilede sit smågenerte smil.
Ifølge datoen var billederne taget bare to uger før.
Min skat, hvad er det dog for noget sludder, du kommer med? gentog Asger ligeså dovent som et gadekryds i solen. Jeg elsker kun dig, der er ikke andre. Det er fup, det dér.
Synes du? Og hvem skulle så ligge og fabrikere billeder af dig og en fremmed? Lykke følte sig lidt til grin.
Aner det ikke, svarede han roligt. Der er sgu så mange tosser derude.
Og det gjorde Lykke gal i skralden. Andre ville bedyre deres uskyld, love hævn over ondsindede bagmænd… Men Asger virkede mest træt som om det var alt for krævende.
Du er en forræder! Der bliver ikke noget bryllup! tudbrølede Lykke og stormede ud af lejligheden, mens Asger blev stående og så ud, som om han overvejede, om opvasken kunne være til i morgen.
I tre dage græd hun hjemme, derefter holdt hun sig inden døre en uge, sygemeldt fra arbejde. Hun nåede at tænke alting igennem bemærkelsesværdigt nok uden at Asger en eneste gang ringede og besluttede så at komme videre.
Men… hvad nu, hvis billederne virkelig VAR fake? Enhver klovn kan lave alt med AI i dag og hun, Lykke, var lige hoppet i med begge ben.
Men til sin overraskelse fandt hun ud af, at pigen på billederne var helt ægte. Det blev hurtigt afsløret via Facebook og Instagram. Rivalen hed Mille, og hun sagde ja til at mødes.
De dér billeder er altså gamle, grinede Mille, efter Lykke havde forklaret sig og vist snapshottet. Det er over et år siden.
Hvordan det? Lykke pegede på datoen.
Åh, søde ven, datoer er det nemmeste at ændre. Hvis man VIL, altså.
Var det dig, så?
Nej da! Hvorfor i himlens navn? Mig og Asger sluttede for længst vi var jo alt for forskellige. Desuden er jeg snart gift.
Nå? Jeg så nu ikke meget bryllupsattitude på dine SoMe-profiler, sagde Lykke skeptisk.
Lykken elsker stilhed, smilede Mille filosofisk. Bare tøv, til jeg lægger bryllupsbilleder op!
Så nogen havde LYT smuglet et rygte ind mod Asger, og hun var sprunget på det. Nu måtte hun ordne sagen med lidt besked omgående.
Hendes beskeder og opkald blev aldrig besvaret. Så efter et par dage tog Lykke hjem til Asger.
Til sin store overraskelse så hun Asger stige ud af bilen sammen med sin ellers så energiske barndomsveninde, Karen.
De havde boet i samme opgang og været venner i årevis, men Lykke havde altid følt sig lidt udkonkurreret af Karens stærke personlighed og Markberg-taske.
Siden mormors død var forbindelsen blevet endnu mere anstrengt. Karen havde insisteret på at købe salonen. Det ville blive perfekte wellness-stuer her! lød argumentet.
Karen havde allerede to massageklinikker, og nu manglede kun lige Lykkes salon for at fuldende hendes imperium.
Men Lykke, som udmærket vidste hvad wellness dækkede over i Karens verden, havde pænt takket nej. Karen ville tydeligvis straffe hende nu altså ved at snuppe kæresten?
Mens tankerne myldrede, skiltes Asger og Karen med et lille klemt, og Karen kørte videre.
Der kan du bare se. Hvad sagde jeg om ham Asger? lød en stemme ved hendes øre.
Hej, Jørgen! udbrød Lykke pinligt berørt.
Hej, pige. Ham Asger, han kjeder sig jo aldrig. Du skulle gifte dig med mig i stedet, sagde Jørgen, halvt i sjov men med et varmt blik.
Øh, jeg tror bare, jeg går hjem nu, mumlede Lykke og stak af.
At opspore Karen var ikke svært, og da Lykke nåede hjem, rullede Karen netop bilen ind.
Er du så ude på at stjæle min forlovede? Du er blevet fanget i dit eget net! Jeg har fået afsløret det hele med de billeder! udbrød Lykke, direkte.
Hvilke billeder? Karen kiggede måbende på hende. Hvad ævler du om?
Er det ikke dig, der har sendt mig billederne af Asger og den anden? Ville du holde på ham og slå to fluer med ét smæk?
Lykke, har du fået hedeslag? Jeg har aldeles intet sendt dig. Asger begyndte først at kurtisere mig for en uge siden jeg troede I var gået fra hinanden…
Der var ingen løgn at spore i Karens blik. Lykke måtte hjem og samle tankerne.
Og jeg troede ellers, du var klar til at sælge salonen! råbte Karen efter hende, men Lykke svarede ikke.
Hjemme prøvede Lykke endnu engang at ringe til Asger. Til hendes forbløffelse tog han telefonen.
Jaja, du kan da bare komme forbi men jeg ligger nu syg. Det hele kører ikke så fantastisk, svarede Asger mat.
Lykke satte straks kurs mod ham.
Asger, jeg tog fejl! Undskyld. Jeg elsker dig jo bare helt vildt, og de billeder så alt for ægte ud Tilgiv mig!
Ja, ok, svarede han og trak på skuldrene.
Du er simpelthen så fantastisk! Lykke slyngede armene om ham. Jeg elsker dig.
Men Asger løsnede blidt hendes kram.
Lad og være venner i stedet.
Hvad?! Vi havde da planer…
Lykke, sukkede han, jeg har friet til Karen. Sorry.
Hvad? Du har jo lige svoret evig kærlighed til mig!
Drop nu dramaet. Det er din… livlige fantasi, der gjorde udslaget. Jeg orker ikke flere følelsesudbrud.
Og så tjener Karen langt bedre end dig. Man skal jo også sikre sin fremtid.
Lykke var for chokeret til overhovedet at sige noget, men det gik op for hende, at hun bare havde været et skridt på Asgers karrierestige.
Hun fór ud af opgangen og smed sig på en bænk, benene som gummi.
Efter fem minutter satte Jørgen sig ved hende.
Stakkels pige, sagde han blidt og klappede hende på hovedet. Det er bedre, du finder ud af det nu.
Men hvem har så stået bag hele det cirkus med billederne?! hulkede Lykke.
Tja… det var mig, indrømmede Jørgen dæmpet.
Dig? Hvorfor? snøftede hun.
Jeg blev vild med dig allerede den aften, du kom hjem til os første gang. Og så besluttede jeg, du skulle være min. Men du så jo kun Asger, Asger.
Du er jo meget ældre end mig! Og jeg elsker Asger… måske elskede…
Ja, jeg indrømmer, planen var egentlig at gøre dig lidt usikker på ham, men jeg overhørte Asger prale om at have fanget sig en velhavende brud. Så forstod jeg, du aldrig ville slippe ham frivilligt… Så jeg prøvede noget andet. Men det gik ikke.
Forstår du slet ikke, at du har ødelagt mit liv?!
Tværtimod. Du er blevet fri. Du ville kun have fået mere ondt senere. Vil du så ikke hellere tage en kop kaffe med mig? Bare for sjov?
Du er småskør! udbrød Lykke, smækkede håndtasken og gik hjem.
Senere flyttede hun fra byen, men Jørgen opsporede hende alligevel og blev efterhånden hendes ven. Mere blev det aldrig.
Så døde Jørgen et år efter og efterlod alt til Lykke hvilket på ingen måde gjorde hende i bedre humør. Hun havde vænnet sig til ham som en slags reserve-familie.
Asger? Jo, han blev sur over at miste Jørgens lejlighed. Men Lykke? Hun morede sig egentlig lidt… Lykke? Hun pakkede sine pensler, åbnede sin egen lille kunstskole og malede sine sorger på lærredet nu med oceaner af farver og uden at spekulere på, hvem der kyssede hvem.
Hun indrettede sin lejlighed, som hun ville, fyldte den med bøger, planter, grim kunst og lakridskonfekt og begyndte for alvor at grine igen.
En dag kom Karen forbi hendes vindue og bankede på, smilende og strålede af nyslået business-succes, men Lykke vinkede blot fra sin stue og tænkte: endelig var hun ikke længere en brik i andres spil.
Hun havde ingen brug for flere bedrag, flere mænd eller mere drama kun for de venner og den frihed, hun kunne stole på, og sin egen hånd, der nu omsider malede fremtiden præcis, som hun ønskede den.
