Kirstine blev gift, så snart hun fyldte 20 år. Hendes mand, Anders, var ældre end hende, men aldersforskellen afskrækkede hende ikke. Jeg stod altid bag Anders som en solid støtte. På det seneste har jeg dog fortrudt, at jeg overhovedet indledte et forhold med ham. Her er min historie.
Vi bor i en toværelses lejlighed, som tilhører min mand. Han tjener godt, men skal ofte på forretningsrejser. Jeg har til gengæld min egen lille virksomhed ved siden af. Desuden læser jeg på fjernstudie. Selvfølgelig er der ingen, som har fritaget mig fra de huslige pligter. Jeg prøver altid at holde hjemmet pænt og sørge for, at der er mad.
Anders betaler alle de faste udgifter det blander jeg mig slet ikke i. På det seneste har han dog brokket sig over, at jeg bruger for meget vand og strøm. Til at begynde med tog jeg det ikke så tungt, men efterhånden begyndte hans evindelige klager at irritere mig.
Fremover er det dig, der betaler for strøm og vand. Jeg arbejder hele tiden og er ovenikøbet tit væk på forretningsrejse. Hvis du bruger det, må du også betale det! De andre regninger tager jeg mig af, men de her to er dine. Hvis ikke du betaler, lukker de bare for strømmen og vandet.
Sikke en dejlig familie vi har, hva? Har du overhovedet tænkt over, hvorfor jeg bruger så meget strøm og vand? Måske fordi jeg laver mad, gør rent, vasker tøj, arbejder på computeren! Og hvad er der ellers af klager? Skal jeg spare på vandet, sidde i mørke og vaske op i en balje? Er du helt fra den?
Vil du ikke betale, så lad bare være. Men jeg gider heller ikke. Jeg kan sagtens bo hos mine forældre, hvor jeg ikke skal tælle, hvor mange gange jeg vasker hænder, eller hvor mange kilowatt strøm jeg bruger. Så kan du selv stå for madlavning, rengøring og økonomien! Og apropos: du må da også gerne gå i gammelt tøj. Kan du lide dine skjorter rene? Så spørg lige, hvor meget strøm og vand vaskemaskinen bruger!
Efter det svar havde min mand ikke flere klager.
Gjorde Kirstine det rigtige eller ej?
