Mor, du må lige love mig ikke at gå helt i panik nu, men fra nytår kan vi altså godt komme til at skulle spænde bæltet ind, sådan rent økonomisk. Selvom, jeg tror ikke vi går helt til i sult.
Datter, sig det nu bare, du ved jeg hader de der lange optakter.
Ja, mor. Okay, jeg har sagt op på arbejdet. Sådan der.
Hvad? Altså frivilligt eller blev du bedt om det?
Helt frivilligt. Jeg vil selv tage styringen.
Ja, det ligner dig og din far på en prik. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad han ville sige nu, hvis han stadig var her.
Se lige, mor, der sidder nogle smukke dompapper i træet overfor Far ville nok bare sige, at det ikke er stillingen, der gør et menneske.
Jeg var jo sådan pavestolt af dig, skat. Chef for al kultur i byen, flot løn, status og det hele. Du var jo nærmest kendt ansigt, de viste dig hele tiden i TV. Folk kiggede på dig, som om du var dronningen og havde respekt for dig. Du er også så pæn, slank og stilfuld.
Ej, mor, lad nu være det der tuderi hjælper ingenting, mit pæne ydre forsvinder altså ikke med jobbet.
Men hvad skete der? Hvorfor sådan en overraskelse? Kom herhen, du fryser der ved vinduet. Sæt dig ved siden af.
Altså, vi ser bare så forskelligt på tingene, mig og ledelsen. Det handler mest kun om resultater og ikke om mennesker. Sådan vil jeg altså ikke arbejde. Som om vi blev skilt på grund af uoverensstemmelser.
Men du ved jo, rapporter og tal, det forventes på alle jobs. Og hvad så nu? Skal du ikke til de store vinterarrangementer længere?
Jo da, mor! Vi forberedte jo alt sammen, men jeg kommer bare som tilskuer nu det er da lidt sjovt i sig selv.
Nå, ja, så står tidligere chefen for kulturen altså bare ved juletræet, som menig deltager. Du må så tage mig med. Jeg kan heppe på dig.
Jeg troede ellers du var træt af netop julearrangementer efter alle de år i børnehaven: hvert hold, personalebørn, kollega-børn, filial-arrangementer…
Glem ikke vi også lavede for børnehjemsbørnene! Ja, Lene, det gælder om at nå ud til flest muligt med kulturen læg mærke til, KULTUREN! Men jeg ville nu stadig gerne se jeres store julearrangement i Byparken. Du arrangerer ting for familier og selv har du ingen. Og nu heller ikke arbejde. Lene! Du fylder snart fyrre! Du sukker stadig efter din Poul Poul den Første! Han blev aldrig til noget med Wien og opera og det hele. Saksofonist, ha!
Det hedder SAXofonist, mor. Adolphe Sax fra Belgien opfandt instrumentet for snart to århundreder siden.
Og det siger du til mig, der har været musiklærer i en menneskealder? Lene, jeg tilgiver aldrig ham dér saxofonisten han har stjålet dig fra os andre. Du lukker ingen tæt på dig, du begynder altså at blive gammel, Lene, min dronning! Dronning uden trone nu Hvad ville din far sige til det?
Far ville sige: Kvinder, de bliver kun mere interessante med årene ligesom god vin. Og nu må du altså ikke græde.
Ja, han var god til kvinder, din far.
Men dig elskede han jo højere end noget andet. Jeg husker ham stadig, der på hospitalet, hvor han ikke slap din hånd et sekund.
Det værste er egentlig, jeg sagde det for lidt, hvor meget jeg elskede ham. Det føltes bare så selvfølgeligt.
Far kunne mærke det hele vejen, især når du sang for ham.
Mor begyndte stille at synge og tørrede en tåre væk:
Og sneen daler, stille sner,
Alt omkring venter på noget mer.
Mens sneen falder, så stille, så blid,
Vil jeg sige lige dét.
Du, min vigtigste i mit liv.
Se på sneen her med mig.
Ren, som alt det jeg tier om,
Men så gerne vil sige.
Mor, jeg bliver helt rørt hver gang du synger den! Jeg har altid drømt om sne på min fødselsdag sidst i april, og at nogen ville synge sådan til mig
Men Lene, hvad så NU med dit job? Du har jo SÅ meget at byde på! Hvor skal du hen?
Jeg tror jeg skal være kontrollør i bussen, mor.
Nu stopper du. Hvad med at høre Ninna fra nummer 36, hun kender alle i kommunen og på skattekontoret og boligforeningen.
Nej, jeg mener det. Jeg vil virkelig prøve at være buskontrollør. Du tager jo også bus, ikke?
Ikke så tit, men det sker da.
Og hvad synes du om kontrollørerne?
Ja Hummerlår og uldne sokker, ligner ikke nogen og råber: Billet tak! og Gå ind i midten! Højdepunktet af kreativitet er det jo ikke ligefrem.
Ej, hvor lyder det skægt, mor! Men kan du huske den aften, far kom hjem helt tosset efter fejring på arbejdet og fortalte den busvittighed? For en gangs skyld var han jo fuld og festlig!
Nej, den kan jeg ikke lige huske. Fortæl lige igen.
En mand, vildt beruset, stiger på bussen, stavrer og dingler. Kontrolløren siger barskt: Billet tak! Han laver med fingrene gestus som at skåle og siger: Åh, billet tak!
Åh Lene, hvis jeg kunne, ville jeg give far et glas nu og høre hans anekdoter, bare han var her.
Mor, han er jo stadig her, vi mærker ham begge to hele tiden. Det er ham der lærte os: Alt sidder i hovedet, skift plade, og livet spiller en helt ny melodi.
Ja, men du skiftede aldrig plade med din Poul han ville ikke være nok med dig som dronning. Ligesom ham fra Kærlighed på Hovedbanen. Nå, pyt. Lene, nu må du altså sige helt ærligt, hvor du vil arbejde?
Kontrolør i bussen, mor. Starter efter nytår.
Åh, Lene, det kan du ikke mene. Selvfølgelig har du altid været lidt skør, men ikke SÅ skør! Hele byen kender dig jo, Jyllands kulturchef nu skal du gå og stemple billetter? Far ville få et hjertestop.
Men mor, jeg følger faktisk bare fars råd. Kan du huske hvad han skrev til min 18-års fødselsdag? Jeg kan det næsten udenad: Husk, INGEN kan træffe livets valg for dig. Tag ansvaret for dig selv ellers banker livet bare på døren, og du er aldrig hjemme, men et helt andet sted.
Så dit nye sted er Aarhus bybusser? Det er lidt et opgør.
Ja, bus nummer 7. Det føles som et personligt eksperiment! Og min gamle chef sagde faktisk, jeg skulle ned på jorden, så hvorfor ikke! Forresten, før jul kørte jeg faktisk selv i bus, da min chauffør brækkede benet. Jeg lærte hurtigt passagererne at kende…
Du har altså haft store poster, Lene og nu buskontrollør?
Så må jeg jo indføre lidt kultur blandt passagerer og chauffører!
Mor lagde sig på sofaen og gnubbede sine tindinger.
Du slår mig omkuld med den udmelding! Nu må jeg tage imod støtte fra vicevært Vagn nede fra stuen.
Mor, han er da ellers en rar fyr. Gammel oberst, enkemand. Og sjov. Men du sammenligner jo altid med far, det skal du ikke.
Men Lene, du kommer da til at kede dig ihjel! Ingen kreativitet overhovedet! Men far sagde jo altid; du kunne gøre selv fejerjobbet sjovt Hvorfor tager du ikke en uge til Gran Canaria og får lidt luft og mening tilbage?
Eller du og jeg, mor vi tager til Skagen for min fratrædelsesgodtgørelse!
Lenes telefon ringede, mor rettede sig op og lyttede nøje.
Ja, tak. Jeg møder ind den 4. mine papirer ligger klar i HR. På gensyn.
Mor, afbud til både Gran Canaria og Skagen!
********
Bybus 7 havde lige kørt første tur gennem Aarhus fra vest til øst. Populær linje, altid mange folk. Endestation.
Preben, må jeg låne mikrofonen? Ikke helt som guide, men næsten.
Du er skør, Lene. Du har jo allerede pyntet bussen op. Hvilket citat har du hængt op i dag til passagererne egentlig?
Den bedste vej er den, du selv vælger! Citron-gas!
Du er underholdende at være på arbejde med. Især Svend, han er stadig genert over dig. Da du gav ham en ny dokumentmappe med Dannebrog på, mente han, “ny æra”! Hans kone måtte endda købe ham to nye T-shirts med rigsvåben online.
Men I ER jo rutens egne Aristoteleser! Jeg læser jeres visdom højt til passagererne!
Hun tog mikrofonen og læste:
Tal lavt eller spændende i mobilen! Preben Jensen, chauffør.
Hvis du ikke giver plads til en ældre, gør jeg! Svend Larsen, chauffør.
Bare filosofi for eftertiden, sagde Lene.
Vi citerer også dig, Lene! Må jeg sige du? Alt er i hovedet, byd livet op til dans!
Det var faktisk fars motto!
Hvorfor i datid? Er han gået bort?
Ja, han døde efter en byggeulykke. Mor arbejder stadig i børnehaven med musik.
Øv, undskyld Men så, Lene, hvad siger du til musik i bussen? Vil du spille for passagererne?
Jeg har tjekket reglerne, intet sted forbyder det. Selv Aristoteles vidste jo: musik påvirker folks humør. Bare vent, jeg vælger musik folk kan lide og fortæller dem relevante ting over mikrofonen og ikke i myldretiden, selvfølgelig.
Bussen kørte fra endestationen; passagererne steg på, betalte og fandt pladserne. Lene satte sig med mikrofonen:
Kære passagerer! Vi kører nu på byens længste og travleste rute fra Silkeborgvej, og forbi Langenæs ud til centrum. Allerede om 15 stop kan I stå af midt i årstidens julelys på Rådhuspladsen. Og til jer der vil til julemarked, familieevents eller børneteater bare hop af i centrum. Vi har så mange tilbud!
En yngre fyr råbte: Kunne du ikke bare sige hvad der er i biografen også?
Altså, biografen Imperial ligger ikke på min rute, men tag linje 1 fra centrum ti stop. Men jeg vil klart anbefale Øst for Paradis vi har stop lige der, tre sale, komedier og alt muligt.
Chaufføren grinede: Jeg og konen kommer til jeres julearrangement! Bliver der gløgg og præmier som du lover?
Helt sikkert!
Bagefter fangede hun mormor i røret: Mor, jeg arbejder dobbeltvagt juleaften. Familiejuletræet må du tage sammen med Vagn på nabobænken bliver en fest!
Nu gik det slag i slag. Lene fortalte om museer, aktiviteter, og snart talte hele Aarhus om den sjove, lidt sære kontrollør på 7eren.
***
Tre måneder efter blev rygtet så også for meget for chefen.
Lene, jeg ser ikke meningen med alt den snak og sang! Vi får klager!
Chef, ærligt, så har jeg aldrig haft bedre og dygtigere kollegaer end Preben og Svend. De fortjener ros. Jeg gør det bare mere indbydende for vores borgere som en lille innovation.
Chefen blev nervøs vandglas, sved på panden, op og ned af stolen.
Bevares, billetindtægterne stiger men… hvis nu passagererne ikke vil have musik og jokes?
Men det har aldrig været forbudt! I jeres egne regler står der vi skal sikre sikkerhed OG komfort.
Komfort ja, men du er jo blevet kaldt dronningen! To gamle kontrollører har kørt med dig og brokker sig du sidder bare oppe foran, og folk må komme til dig.
Lene smilte og mumlede for sig selv en sanglinje, men så sagde hun:
Chef, ifølge reglerne må jeg ikke engang kræve betaling, bare sælge billetter hvis nogen vil købe. Byen har faktisk vænnet sig til, at man stiger på forrest, betaler hos mig, går ombord eller lægger penge til mig via andre. Jeg annoncerer bare over højtaleren og minder om, at ALLE får deres Dankort tilbage, ingen svindel og så den med videokameraerne…
Men vi har ingen kameraer!
Nej men det bør vi! Sikkerhed skal der da til!
Du går slet ikke rundt i bussen?
Jo, for at hjælpe gamle damer eller mødre med barnevogn. Ellers lader jeg dem komme til dronningen og de fleste ender alligevel med at betale.
Hvor længe har du boet i Aarhus, Lene? Jeg selv er lige flyttet hjem efter en skilsmisse
Så ved du jo, at byen forandrer sig. Det oplever folk faktisk som rart at blive informeret om! Prøv for resten forestillingen Mænd græder ikke på teatret fantastisk komedie.
Du, Lene, inviterer du med i teatret en dag, så kommer jeg!
********
Projekt Kontrolør-Dronning fortsatte og ingen andre sprang ligefrem på ideen, men alle talte om hende i frokoststuen. De fleste grinede: Hvem gider gøre mere end nødvendigt for den løn? Og de mente hun måtte have rige sponsorer. Ingen anede, at eneste faste støtte var tidligere oberst Vagn fra underboen, der virkelig holdt af både mor og datter.
********
28. april, lørdag, Lenes fødselsdag. Mor foreslog fri, men Lene tog bussen. Humøret kørte i top, især da hun mærkede fnuggene danse omkring hende sne i april! En gammel barndomsdrøm.
Bussen var pyntet med snefnug. Svend overrakte hende chokolade og en ny mikrofon: Vores dronning skal have lækkert udstyr! Hun kvitterede med hyldebærsaft og en bog om Danmark.
Ikke mange passagerer den dag, men pludselig, dér ved hoveddøren, trådte Poul ind hendes evige kærlighed. Instrumentet over hovedet, kunne ikke betale. Lene glemte alt, greb mikrofonen: Billet tak! Bussen er under overvågning! Fremad i bussen! Men så lød der pludselig musik, helt levende, fløjlsblød saxofon og han spillede Og sneen daler, og sneen daler .
