Drengen vågnede af sin mors støn

Drengen vågner op til lyden af sin mors svage støn.
Han går hen til hendes seng.
Mor, har du det skidt?
Malthe, vil du hente lidt vand, søde?
Ja, selvfølgelig, han skynder sig ud i køkkenet.
Efter et øjeblik kommer han tilbage med et glas vand.
Her mor, drik!
Pludselig banker det på døren.
Malthe, åbner du?
Det må være bedstemor Nina.
Naboen Nina kommer ind med en stor kop.
Hvordan har du det, Maja?
hun mærker Majas pande.
Du har feber.
Jeg har taget varm mælk med smør.
Jeg har taget min medicin.
Du skal på hospitalet og have ordentlig behandling.
Du har brug for bedre mad, men dit køleskab er jo næsten tomt.
Tante Nina, jeg har brugt alle mine penge på medicin, en tåre løber ned ad Majas kind.
Ingenting hjælper.
Du må tage på hospitalet.
Hvem skal tage sig af Malthe, hvis jeg bliver indlagt?
Hvem skal tage sig af ham, hvis du ikke er her mere?
Du er jo ikke engang fyldt tredive endnu.
Ingen mand, ingen penge, hun stryger Maja over håret.
Rolig nu, græd ikke!
Hvad skal jeg gøre, tante Nina?
Jeg ringer til lægen, naboen henter sin mobil.
Hun får fat i lægehuset.
De kommer i løbet af dagen.
Jeg går nu, og når de er her, henter du mig, Malthe.
Nina træder ud i gangen, Malthe følger nervøst efter hende.
Bedstemor Nina, min mor dør ikke vel?
Jeg ved det ikke.
Du må bede til Gud om hjælp, men din mor tror ikke på ham.
Hjælper Gudfar, Gud?
der lyser håb i drengens øjne.
Du må gå i kirken, tænde et lys, og bede.
Så hjælper han.
Jeg går nu.
***
Malthe går tilbage til sin mor, tankefuld.
Malthe, du må være sulten, men vi har ikke noget.
Kom, hent to glas.
Han kommer tilbage, og Maja hælder mælk op.
Drik!
Malthe drikker, bliver endnu mere sulten.
Maja ser det med det samme hun kæmper sig op og henter sin pung.
Her er halvtreds kroner.
Gå ned og køb to boller, spis dem på vejen, så skal jeg prøve at lave noget mad imens.
Afsted!
Maja sender ham af sted og går støttende ud i køkkenet.
I køleskabet ligger billige fiske-konserves, lidt margarine, på vindueskarmen to kartofler og en løg.
Jeg må koge suppe.
Hendes hoved snurrer, hun synker ned på en skammel:
“Hvad sker der med mig?
Jeg har ingen kræfter.
Ferien er halvt gået, pengene er sluppet op.
Hvis jeg ikke kommer tilbage på arbejde, hvordan skal jeg få Malthe klar til skolen?
Om en måned starter han i første klasse.
Ingen familie, ingen til at hjælpe.
Og det værste er sygdommen.
Jeg skulle have været til lægen med det samme.
Men hvis jeg bliver indlagt nu, hvad så med Malthe?”
Med besvær rejser hun sig og begynder at skrælle kartofler.
***
Sulten rumsterer, men Malthes tanker kredser om noget andet:
“Mama lå i sengen hele dagen i går.
Hvis hun virkelig dør…
Tante Nina sagde, at jeg skal bede til Gudfar, Gud,” han stopper op, og drejer ind mod kirken.
***
“Det er nu et halvt år siden jeg kom hjem fra krigen.
Jeg overlevede på mirakuløs vis.
Kan da bevæge mig lidt igen, men dog kun med stok.
Jeg tænker ikke længere på alle arene på kroppen, eller de grimme mærker i ansigtet.
Hvem vil nu giftes med mig, sådan tænker Niklas, mens han går mod kirken.
Jeg vil tænde lys for drengene.
I dag er det et år siden de omkom, og jeg…”
Tyve år siden han drog i militæret.
Nu er han civil, men ensomheden er ulidelig.
Hans pension er stor nok til et trygt liv, og pengene fra kontrakten ligger stadig trygt i banken.
Men hvad betyder det, når man er alene?
Foran kirken står tiggere.
Niklas giver dem flere hundrede kroner og siger:
Bed for mine døde venner, Rasmus og Sten!
Han går ind, køber lys, tænder dem og beder, som han har lært af præsten:
Herre, husk vores Gud…
Han krydser sig og siger ordene, og vennerne står klare for hans blik.
Da bønnen er færdig, står han blot og tænker på det hårde liv.
Den lille, tynde dreng står ved siden af med et billigt lys i hånden, usikker på hvad han skal gøre.
En ældre kvinde nærmer sig:
Skal jeg hjælpe dig?
Hun tænder hans lys, viser ham, hvordan man krydser sig.
Fortæl Gud, hvorfor du er kommet.
Malthe ser længe på ikonet, så hvisker han:
Hjælp mig, Gudfar Gud!
Mor er syg.
Jeg har kun hende.
Lad hende blive rask.
Vi har ikke penge til medicin, og jeg starter snart i skole, men jeg har ikke engang en skoletaske…
Niklas ser på drengen.
Hans egne bekymringer, der for ti minutter siden virkede uoverstigelige, falmer nu.
Han får lyst til at råbe til hele verden:
“Er der virkelig ingen der kan hjælpe denne lille dreng, købe medicin til hans mor og en skoletaske til ham?”
Drengen står og venter på et mirakel.
Kom med mig, siger Niklas bestemt.
Hvorhen?
drengen ser forskrækket på den skræmmende mand med stokken.
Vi skal finde ud af hvilke medicin din mor har brug for, og købe dem på apoteket.
Mener du det?
Gudfar Gud hørte din bøn.
Virkelig?
Malthes øjne lyser.
Kom!
Hvad hedder du?
Malthe.
Kald mig onkel Niklas.
***
Fra lejligheden lyder stemmer fra moren og naboen:
Tante Nina, lægen har skrevet en masse op og det er dyrt.
Hvor skal jeg få penge fra?
Jeg har kun femhundrede kroner tilbage.
Malthe åbner beslutsomt døren.
Stemmerne tavs.
Naboen ser forskrækket ud på den fremmede mand.
Maja, se!
Maja kommer ud, stiv af angst.
Mor, hvilke medicin mangler du?
Onkel Niklas og jeg går på apoteket og køber dem.
Hvem er du?
Maja ser forvirret ud.
Det skal nok gå, manden smiler venligt.
Giv os recepten!
Men jeg har kun femhundrede kroner.
Vi finder pengene, Niklas lægger en hånd på Malthed.
Mor, recepten!
Maja rækker dem over, og hun føler mærkeligt nok, at manden med det arrede ansigt har et godt hjerte.
Maja, hvad tænker du på?
naboen kommer til sig selv, da manden og drengen går.
Du kender ham jo ikke!
Tante Nina, jeg tror han er god.
Nå, jeg smutter, Maja!
***
Maja sidder og venter på sin søn, der gik af sted med Niklas.
Hun tænker ikke på sygdommen.
Pludselig bliver døren åbnet drengen løber ind, strålende i ansigtet:
Mor, vi har købt medicin til dig og masser af lækkerier til te!
I døren står Niklas, og smiler, så hans ansigt ikke virker så skræmmende.
Tusind tak!
Maja nikker ærbødigt.
Kom ind!
Niklas prøver at tage skoene af, men det er svært han er nervøs.
Han går ud i køkkenet.
Sæt dig!
siger Maja.
Han sætter sig, famler med stokken.
Lad mig stille den her, hun sætter den så Niklas kan nå den.
Jeg har ikke meget at byde på.
Mor, vi købte alt!
Malthe lægger indkøbene på bordet.
Ih, det skulle I da ikke!
Maja tænker ved sig selv, at mindst halvdelen er slik.
Men der er en pakke dyr te.
Jeg går straks ud og sætter te over.
Hun laver te, og der føles det som om sygdommen glider væk, eller måske vil hun bare ikke virke så svag foran Niklas.
Som om han læser hendes tanker, spørger han:
Gør det dig ikke for meget?
Du ser helt bleg ud.
Det går nok Jeg tager lige min medicin.
Tak!
***
De drikker duftende te med søde sager, mens de ser på Malthe, der snakker lystigt.
Undertiden mødes deres blik, og det føles godt at sidde sammen.
Men alt godt har en ende.
Tak for i dag!
Niklas rejser sig og tager sin stok.
Jeg må videre.
Du skal passe på dig selv.
Tusind tak!
Maja rejser sig også.
Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sige tak.
De går ud i gangen, dreng og mor følger ham.
Onkel Niklas, kommer du igen?
Selvfølgelig!
Når din mor er rask, skal vi sammen købe din skoletaske.
***
Niklas går.
Maja rydder op, vasker op.
Se lidt tv, Malthe, jeg hviler mig lidt.
Hun lægger sig og falder i en dyb søvn.
***
To uger går.
Sygdommen er forsvundet, den dyre medicin har virket.
Maja har arbejdet de sidste dage, det er travlt i slutningen af måneden, så hun blev kaldt fra ferie og det er hun glad for.
Det er allerede august, snart skal Malthe gøres klar til skolen.
Denne lørdag står de tidligt op, spiser morgenmad.
Malthe, gør dig klar, vi skal ud og se, hvad du mangler til skolen.
Har du fået løn endnu?
Ikke endnu, men til næste lørdag har jeg penge.
Jeg har lånt tusind kroner, så vi køber lidt mad på vejen hjem.
De gør sig klar, da døren til opgangen ringer.
Hvem er det?
spørger Maja.
Det er Niklas…
Hun åbner straks døren.
Mor, hvem er det?
spørger Malthe fra værelset.
Det er onkel Niklas!
Maja kan ikke skjule sin glæde.
Hurra!
Niklas kommer ind, stadig med sin stok, men…
han er helt forandret.
Dyre bukser og skjorte, ny frisure.
Onkel Niklas, jeg har ventet på dig!
Malthe løber hen til ham.
Jeg lovede det jo, løfter øjnene og smiler.
Hej Maja!
Hej, Niklas!
Det naturlige “du” overrasker og glæder dem begge.
Er I klar?
Lad os gå!
Hvorhen?
Maja er stadig lidt forvirret.
Malthe skal jo starte i skole.
Niklas, men jeg…
Jeg lovede Malthe, og et løfte skal holdes.
***
Maja plejer kun at kigge på de billigste varer i enhver butik.
Hun har aldrig haft penge, ingen familie, ingen mand kun en fyr fra gymnasiet, der forsvandt.
Nu står hun her med en mand, der ser begejstret på hendes søn, køber alt til skolen uden at se på priserne, kun spørger om hendes mening.
Sammen kommer de hjem med taxa, bæreposer fyldt.
Maja løber ud i køkkenet.
Maja, Niklas stopper hende.
Lad os gå en tur og spise sammen.
Mor, kom!
Malthe løber hen og trækker hende med.
***
Den nat kan Maja ikke sove.
Tankerne flakker gennem dagens oplevelser.
Hans øjne, fulde af omsorg, står for hende.
Fornuft og følelser diskuterer:
“Han er ikke smuk, og han halter,” siger hendes fornuft.
“Han er god, og ser på mig med kærlighed,” svarer hjertet.
“Han er femten år ældre.”
“Og hvad så?
Han er som en far for min søn.”
“Du kan finde en jævnaldrende, flot mand.”
“Det behøver jeg ikke.
Jeg har allerede haft sådan én.
Nu vil jeg have en god og pålidelig.”
“Har du ikke altid drømt om noget andet?”
“Nu drømmer jeg om ham!”
“Skifter du mening så hurtigt?”
“Jeg har mødt den rette…
Jeg elsker ham!”
***
Brylluppet står i den samme kirke, hvor Niklas og Malthe mødtes tre måneder tidligere.
Niklas og Maja står foran alteret, stokken er væk, og Malthe ser intenst på det ikon, han bad til for tre måneder siden.
Så siger han stille:
Tak, Gudfar Gud!