Huset er kun mit, og jeg har arbejdet hårdt for det.
Da jeg mødte min mand, Lars, var jeg i trediverne. Jeg havde tidligere haft forhold til mænd, men intet blev af det. Fra jeg var 26 til 30, tog jeg en pause og arbejdede uafbrudt som enlig kvinde, dag og nat. Jeg sled som en hest for at tjene flere penge og sparede op til et hus, som jeg endelig købte. Jeg var meget stolt af mig selv. Hele mit liv har jeg kunnet stole på mig selv. To år senere mødte jeg min mand.
Det ville være en overdrivelse at sige, at vi blev ramt af en stormende forelskelse. Kan man overhovedet tale om en ægte romance efter trediverne? Det er svært at sige. Jeg ønskede blot at leve fredeligt og komfortabelt, helst med en mand, der ikke ville skabe yderligere problemer. Lars virkede lige sådan: rolig, afdæmpet og glad. Jeg tog imod ham i mit hjem, og han havde intet imod det.
Ikke alle mænd er så heldige at møde en kvinde, der allerede har sit eget hjem. Jeg var i stand til at købe mit drømmehjem uden at optage et lån og betale afdrag hver måned.
Sådan levede vi i syv år. Vi havde ingen børn, for jeg og min mand havde begge travlt med arbejde. Når vi kom trætte hjem om aftenen, gik vi direkte i seng. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg flere gange tænkte over at få et barn, men jeg sagde til mig selv, at det måtte vente. Nu om dage får kvinder jo børn helt op i 40’erne.
For en uge siden sad vi ved morgenbordet, da Lars spurgte mig direkte, hvornår jeg ville tilmelde ham min adresse. Lars ønskede at flytte sin adresse væk fra sin mor, så hun skulle betale mindre i afgifter. Det forslag var jeg ikke begejstret for. Jeg ønskede ikke at registrere nogen på min adresse og sagde det ligeud til ham. Han kunne jo spare op og købe sin egen lejlighed, men de fleste tænker ikke på det, mens de stadig bor hos deres mor. Vi delte lige omkring de daglige udgifter, og resten af vores løn brugte vi, som vi ville.
Efter den samtale gik han på arbejde og kom ikke hjem om aftenen. Dagen efter sendte han en sms, hvor han meddelte, at han havde indgivet begæring om skilsmisse. Jeg kan stadig ikke forstå, at han kunne gøre det. Jeg ville ikke registrere ham ikke fordi, jeg ikke stolede på ham, men fordi livet byder på uforudsigelige hændelser. Jeg har ingen garanti for, at vi er sammen for altid. Jeg ønsker ikke at dele mit hus med nogen. Har jeg arbejdet så hårdt for det, er det kun mit. Hvis Lars var sammen med mig i håb om at få del i min ejendom, så kan han gå sin egen vej.
