Det gamle spejl, eller hvordan svigersøn og svigermor blev forsonet
Mette kom sent hjem. Lejligheden var mistænkeligt stille. Hverken mandens stemme eller hendes mors sædvanlige mumlen.
“Mor? Jonas?” råbte hun og kiggede ind i værelserne. Tomt.
“Han er sikkert i værkstedet i garagen,” tænkte hun. “Men mor… Mon hun er blevet sur og er taget hjem?”
Hun kastede en jakke over skuldrene og gik ud i gården. Fra garagens halvt åbne dør strømmet gult lys, og der lød stemmer. Da hun trådte ind, stivnede hun.
Jonas og hendes mor, Gerda Margrethe, var dybt optaget af at restaurere et gammelt spejl. Hendes mand malede rammen, mens svigermoren, med et tørklæde om hovedet og en gammel forklæde på, ivrigt forklarede noget.
“Se nu bare, hvor træet kommer til liv!” udbrød Gerda Margrethe begejstret. “Dit arbejde er ren kunst, Jonas!”
“Åh, nu skal du ikke overdrive, Gerda Margrethe… Jeg hygger mig bare.”
“Hygger sig!” fnøs svigermoren. “Det her er et mesterværk!”
Mette satte sig på en krak og kunne ikke tro sine øjne. Om morgenen havde de været tæt på at komme op at skændes…
Det hele begyndte, da Gerda Margrethe flyttede ind hos dem “midlertidigt” efter lukningen af plejehjemmet, hvor hun havde boet de sidste to år.
“Mor, det er kun et par uger,” forsikrede Mette sin mand. “Indtil de har ledige pladser igen.”
“Et par uger,” brummede Jonas mørkt. “Men det er mig, der skal leve med hende.”
Han gik rundt i køkkenet med knyttede næver, indtil han pludselig sukkede:
“Skal vi ikke bare leje et værelse til hende? Jeg har lige fået bonus…”
“Er du blevet tosset?” protesterede Mette. “Så kan jeg høre på det resten af mit liv, at jeg smed min egen mor ud!”
Dørsusen afbrød stilheden. Gerda Margrethe var, som sædvanlig, ankommet en time for tidligt “for at tjekke hvordan det så ud.”
Fra første øjeblik begyndte inspektionen:
“Mette, skat, jeres tapet er totalt falmet… Og det her bøjle? Jonas, kunne du ikke lige skrue det ordentlig fast?”
Jonas forsvandt ud i badeværelset uden et ord.
Den første uge omrokerede svigermoren møblerne, skrubbede køkkenet til skinnerens, gennemgik hele serviceet… og så fandt hun Jonas’ papirer.
“Gerda Margrethe!” råbte Jonas, da han ikke kunne finde den rigtige mappe. “Hvor er mine dokumenter?”
“Jeg har smidt dem ud,” sagde svigermoren roligt. “De var altogether krøllede. Jeg har sorteret alt i nye mapper. Og alfabetisk!”
Jonas forlod tavst værelset med et dundrende dørslag.
Mette prøvede at fokusere på arbejdet, men tankerne kredsede konstant omkring hjemmet. Mor – principfast, manden – stædig… Og midt imellem dem – hende selv.
Efter arbejde skyndte hun sig hjem. Lejligheden var tom. Først fo’r en iskold frygt gennem hende – men så hørte hun stemmer i garagen.
Og nu sad hun her, stirrende på de to mennesker, hun havde måttet skille ad om morgenen, mens de diskuterede olier og behandlinger, lo som gamle venner.
“Mor?” kaldte hun usikkert.
“Nå, der er du!” strålede Gerda Margrethe. “Se bare, hvilke guldhænder Jonas har! Og her gik jeg og brokkede mig, gammel nar…”
Hun tog en tallerken med pandekager fra arbejdsbænken:
“Her, jeg har bagt. Jeg ville sige undskyld, men så… opdagede vi noget!”
“Du aner det ikke!” sprang Jonas op. “Din mor ved alt om gammelt træværk! Jeg havde brugt timer på at tænke over rammen, og så siger hun bare ‘brug lidt hørfrøolie,’ og bum – det stråler!”
“Mor?” Mette stirrede forbløffet. “Men du arbejdede da hele dit liv på kontor?”
“Åh, det var bare en hobby,” viftede Gerda Margrethe afvisende.
“Sludder!” Jonas greb en malet trææske. “Se lige, hvordan hun har fået farverne frem! Det ville have taget mig uger.”
“Har I sådan noget ude på landet?” spurgte han pludselig interesseret.
“Ladet er fuldt! Skabe, spejle, reoler… Kom og se selv!”
“Det gør vi!” vendte han sig mod sin kone. “Mette, vi tager til din mor i sommer! Forestil dig alt, vi kan lave!”
Gerda Margrethe klappede i hænderne:
“Virkelig? I kommer?”
“Selvfølgelig!”
De satte sig omkring det improviserede bord, dækket med en oliedug. På det stod pandekager, en tekande og enDe drak deres te under fælles latter, og for første gang siden Gerda Margrethe var flyttet ind, føltes hjemmet rigtig som deres.
