At være lykkelig er et must
Min far forlod familien for en anden kvinde, da lille Freja kun var fire år gammel. Det skete lige efter nytår på dørtrinnet sagde han “undskyld” til sin datter og lukkede yderdøren bag sig.
Min mor tog det hele med ro, næsten som om det blot var endnu en uundgåelig fase. I hendes familie havde ingen kvinde haft et varigt forhold. Men et par uger senere, midt om natten, slugte hun alle de Panodil og den beroligende medicin, der var i huset, og gik stille ind i døden.
Næste morgen prøvede Freja længe og højlydt at vække sin mor. Til sidst fik hun lidt morgenmad ud af det, hun kunne finde i køleskabet, og gik tilbage for igen at vække sin mor. Træt lagde hun sig tæt ind til hende og faldt i søvn.
Januardagen gled hurtigt forbi, mørket begyndte at falde på, da pigen åbnede øjnene igen. Hun vågnede af kulde, hev dynen tættere om sig og krøb helt ind til sin mors krop, men kulden blev blot værre. Det gik op for Freja, at kulden kom fra hendes mor en isnende, uudholdelig kulde. Hun begyndte at græde så stille, tårerne brændte på kinderne.
Inde i entréen gik yderdøren op. Freja fløj derud der var Anja, mors lillesøster.
Freja, du er hjemme! Hvor er din mor? Jeg har ringet til hende hele dagen, hvorfor tager hun ikke telefonen? Jeg blev jo bekymret!
Freja greb Anja om pelsen på hendes vinterfrakke, hev hende målrettet efter sig. Hun så op på tanten med store, grædende øjne, pegede febrilsk mod soveværelset, forsøgte at råbe, men der kom ikke en lyd: Munden åbnede sig, ansigtet trak sig forvredent sammen, snot og tårer væltede ned over kinderne men stemmen svigtede.
Anja havde aldrig selv fået børn. Hendes mand havde forladt hende efter fem års ægteskab. Hun elskede sin niece højt, næsten som sin egen datter. Efter tragedien fik Anja hurtigt ordnet alt det praktiske med socialforvaltningen, og Freja blev boende hos hende. Hun overøstede pigen med kærlighed og opmærksomhed, men uanset hvor mange læger og terapeuter hun tog kontakt til de næste tre år, vendte Frejas stemme aldrig tilbage.
Den vinter kom frosten omkring Helligtrekonger. Det sneede rigtigt den slags knirkende sne børn elsker. Freja og veninderne var ude hele dagen i Kongens Have, kørte på kælk, lavede en hel snemand-familie, rullede sig i snebunkerne og lavede sneengle.
Nu, hjemad. Dit tøj er stift af sne, og handskerne er bare is. Kom, vi smutter lige ind hos Netto og henter mælk og pasta, sagde Anja.
Folk kom og gik, dørene gik op og i, og udenfor Netto sad en rødstribet kat i læ for vinden på et betontrin lige ved indgangen. Han sad og lod som ingenting, klog i blikket, øjnene halvt lukkede som om han blot nød vinterluften. Men forpoterne trippede smånervøst i kulden. Freja satte sig på hug helt tæt på ham, pegede til Anja, at hun bare kunne gøre indkøbene selv.
Okay, men du bliver lige her ikke et skridt væk!
Freja nussede katten langsomt. Katten strakte sig, spandt og bulede ryg af velvære. Med et krammede hun den rødstribede om halsen og trykkede hovedet mod sin kind. Pludselig trillede der varme tårer ned ad hendes kinder, og katten slikkede ivrigt dem væk, nøs og fortsatte med at slikke.
Ej, hvad laver du! Han er jo bare gadekat, han er beskidt! udbrød Anja og trak Freja op, førte hende hen til bilen. Pigen protesterede, forsøgte at bryde fri, men Anja skubbede hende beslutsomt ind på bagsædet og satte sig bag rattet.
Katten luntede hen til bilen, satte sig og miavede lavmælt til Freja gennem ruden.
Det kan jeg ikke han er min nu. Og jeg lader ham bare blive alene! hviskede Freja tyst, mens hun tørrede tårerne væk på bilens rude.
Sagde du noget? udbrød Anja, rørt og overrasket. Sig det igen, Freja!
Vi kan ikke efterlade ham. Han dør uden mig! råbte hun pludselig lige ind i ansigtet på sin tante.
Anja sprang ud af bilen, samlede katten ind i favnen og satte sig ved siden af Freja på bagsædet. Den røde kat klamrede sig til hendes frakke, rystede af skræk. Da han fik øje på Freja, hoppede han straks over på hendes skød og lagde sig til rette.
Vil du ha katten, så får du katten. Hvorfor sagde du ikke bare det noget før så havde jeg for længe siden fundet en mis til dig, sagde Anja og smilede.
