Det er slut, Katrine, vi er færdige! Jeg har brug for en rigtig familie, børn. Du kan ikke give mig det. Jeg har ventet og holdt ud længe nok. Jeg har brug for en søn. Jeg har allerede indgivet skilsmissepapirerne! Du har tre dage til at pakke. Når du tager afsted, så giv mig besked. Jeg bor hos min mor så længe. Skynd dig, jeg skal gøre lejligheden klar til mit barn og hans mor. Ja! Lad være med at blive overrasket, min kommende kone venter barn! Tre dage, det er det, du har!
Katrine sagde ikke noget. Hvad skulle jeg svare?
Jeg kunne ikke få børn. Anders havde ventet tålmodigt i fem år. Tre mislykkede forsøg på den tid.
Alle de læger, jeg havde besøgt, sagde, jeg var sund og rask. Hvorfor lykkedes det aldrig?
Jeg havde altid levet ordentligt og passet på mig selv.
Denne gang blev jeg utilpas på arbejdet, kollegaerne ringede straks efter Falck, men det hele gik lynhurtigt
Døren smækkede efter Anders, og jeg sank udmattet ned i sofaen.
Jeg orkede ikke at begynde at pakke. Og hvor skulle jeg overhovedet tage hen?
Før jeg giftede mig, boede jeg hos min moster. Men hun er borte, og min fætter har solgt lejligheden. At tage tilbage til sommerhuset ved Randers Fjord, hvor mormor boede? At leje et værelse et eller andet sted? Skulle jeg sige op på jobbet?
Spørgsmålene hobede sig op, og jeg skulle hurtigt tage nogle svære beslutninger
Tidligt næste morgen gik døren op, og svigermor trådte ind i lejligheden.
Sover du ikke? Det er godt. Jeg er kommet for at sikre mig, at du ikke tager noget, der ikke er dit.
Deres søns gamle underbukser har jeg absolut ingen interesse i. Skal vi tælle mine?
Sikke en kæphøj én! Jeg troede ellers, du var så sød og ordentlig. Se nu, hvordan det gik. Jeg sagde allerede efter første gang, at du ikke kunne få børn.
Er det derfor, De er kommet? Så vær så venlig at være stille og holde øje.
Hvad laver du med det stel?
Det er mit. Jeg fik det efter min moster, det er mindet om hende.
Så er her bare tomt uden det!
Det rører mig ikke. Til gengæld får De jo snart et barnebarn.
Tag kun dine egne ting!
Min computer, kaffemaskinen, mikroovnen det er alt sammen mit, gaver fra kolleger. Bilen købte jeg, før vi blev gift. Jeres søn har sin egen.
Du har alt, undtagen evnen til at føde børn!
Det er ikke Deres sag. Med mig er alt i orden, måske ville Gud det anderledes.
Du virker ikke ret ked af det! Var det her hele din plan?
De snakker sort. Jeg kan knapt nok tænke på alt det her.
Jeg så mig omkring; snart var der ikke flere ting tilbage, der var mine. Tannbørsten, lidt make-up, hjemmeskoene
Det var, som om noget vigtigt manglede. Min svigermor gjorde det svært at koncentrere sig.
Så huskede jeg det den gamle kattefigur. Den havde en lille hemmelighed, som ingen kendte til ikke engang Anders. Indeni lå et sæt øreringe og en ring. Ikke noget af stor værdi, men vigtige minder om min mormor. Anders mente, det var skrammel. Mon han havde smidt det ud? Han plejede at bære alt muligt ud på altanen. Jeg gik derud
Hvad skal du der? Tag dine ting og gå! lød svigermor igen. Siger du farvel til lejligheden? Gør det bare. Du får aldrig noget lignende igen.
Jeg fandt katten. Alt var der. Nu kunne jeg tage af sted.
Her er nøglerne. Farvel. Jeg håber virkelig, vi aldrig ses igen.
Jeg kørte forbi kontoret. Selvom jeg stadig havde sygemelding, bad jeg om ferie.
Vi har ondt af dig allesammen, men hvad gør vi uden dig? Er tre uger nok? Husk at være til at få fat på uden dine råd går halvdelen af vores projekter i stå.
Det er fint. Jeg kan godt bruge at koble lidt af. Tak.
Skal vi hjælpe med noget?
Nej.
Jeg sørger for både feriepenge og bonus.
Tak, det betyder meget for mig lige nu.
Jeg orkede ikke engang at lede efter bolig. Jeg kørte bare til sommerhuset ved Randers Fjord. Ingen ventede mig der, mormor døde for tre år siden, og min mor har jeg aldrig kendt. Hun døde under fødslen.
Og nu kan jeg ikke selv få børn
En times kørsel og jeg var der. Æbletræet. Tulipaner.
Sidste gang var jeg her med Anders om efteråret, hvor vi grillede og hyggede os.
Jeg kørte ind i gården og gik ind i huset, hvor nøglen til garagen lå.
Indenfor var der stille. På bordet var beskidte kopper og tallerkener. Hvorfor fik jeg ikke lige ryddet op sidst?
Nej, jeg havde da gjort rent! Men nogen havde været her!
To krus, tallerkener, tomme juicekartoner og flasker Anders yndlingsprosecco. Det var ikke fra efteråret.
Så Anders havde været her men med hvem?
Det var ikke længere vigtigt
Kun jeg havde nøgle til huset, men han måtte have fået lavet en kopi. På tide at skifte låsene.
Nyt liv, oprydning så et varmt karbad.
Jeg var fast besluttet på at vaske alt det gamle liv af mig.
Da jeg var færdig og ved at gå ud, blev der banket på døren, så på ruden.
Hvem er det?
Er alt i orden herinde?
Ja svarede jeg overrasket.
Udenfor stod en mand, jeg ikke kendte.
Undskyld, jeg ville ikke forskrække dig. Jeg er ny nabo har kigget efter dig hele dagen. Så røg der røg op fra skorstenen, og jeg måtte lige sikre mig, det hele var okay
Tak, alt er fint.
Er du i familie med Anders? Han var her fornylig med en kvinde Er du søsteren?
Nej, jeg er hans næsten ekskone. Vi er midt i skilsmissen.
Men huset er dit?
Ja.
Nå, jeg bor her midlertidigt hos en ven. Også under skilsmisse, faktisk i morgen er jeg fri. Undskyld, hvis alt er okay, smutter jeg. Hvis du har brug for noget, siger du bare til. Jeg hedder Jesper.
Jeg er Katrine. Vent kan du skifte låsen?
Selvfølgelig. Du siger bare til.
Så hurtigt som muligt. Jeg køber en i morgen.
Lad mig ordne det. Jeg køber en, så er du sikker på, det er den rigtige, og jeg skal alligevel til byen.
Mange tak.
To uger gik. Der var én uge tilbage af min ferie, så ventede byen igen. Jeg havde vænnet mig til det hele nu og havde slet ikke lyst til at lede efter et nyt sted. Anders ringede eller skrev ikke. Kun en SMS med datoen for vores skilsmisse dukkede op. Det var egentlig en lettelse. Jeg havde ikke lyst til at se ham.
Det blev lørdag. Jeg var tidligt oppe, og denne dag havde Jesper inviteret mig til en gåtur ned til søen.
Jeg havde ingen planer om et nyt forhold, men en tur kunne ikke skade. Vi havde en hyggelig dag, og gik hjem til frokost. Da vi nærmeste huset, holdt Anders’ bil udenfor han måtte netop være ankommet. Døren gik op, Anders steg ud og hjalp en højgravid kvinde ud.
Jesper og jeg gik hen til lågen. Anders prøvede at låse sig ind, forgæves.
Hvad sker her?
Ja, hvorfor prøver I at komme ind i et fremmed hus?
Anders så overrasket ud.
Det er vores hus! udbrød den gravide.
Nå, hvem siger det? Anders? Nej, det er mit hus jeg må bede jer forlade grunden.
Anders, hvad siger hun?! Hvem er det?! Din eks?! Smid hende ud! hvinede den gravide.
Jesper og jeg begyndte at grine. Anders sagde intet, men satte kvinden ind i bilen, og så kørte de.
Han får det sjovt nu.
Men hun kan føde ham et barn. Det kunne jeg ikke. Tre forsøg mislykkedes Undskyld.
Vi blev skilt, fordi min kone ikke ville have et barn.
Fire år senere. Jeg løb ind i min tidligere svigermor i Bilka.
Katrine, jeg kunne næsten ikke genkende dig. Holdt øje med dig længe er det virkelig dig? Er du gravid?
Ja, jeg lagde hånden på min store mave.
Det går skidt for Anders. Barnebarnet blev født svagt, lægerne siger det skyldes noget hos ham. Hans kone forlod ham efterlod barnet til os. Har du tænkt dig at føde selv skal du være alene?
Nej, jeg har en familie nu. Jeg må videre, de venter på mig.
Nå Undskyld for alt
Jeg ønsker dig tålmodighed
Hun stod og så efter mig. Jeg gik sammen med Jesper, der støttede mig med den ene arm, mens en lille pige, som lignede mig på en prik, holdt mig i håndenUdenfor Bilka ventede Jesper og lille Anna i bilen. Hun vinkede, da hun så mig komme vores datter, vores mirakel. Jesper steg ud, lagde armen om mig og kyssede mig blidt på kinden.
Gik det godt? spurgte han.
Ja, sagde jeg og smilede. Det gjorde det.
Jeg satte mig ind på forsædet og så bagud, hvor Anna sad og lavede sjove ansigter. Jesper tændte bilen, mens forårssolen kastede et gyldent lys over os.
Det var slutningen på én drøm. Men begyndelsen på noget helt andet noget smukkere, langt mere ægte. Alene var jeg aldrig mere. Vi kørte hjem, mens Anna begyndte at synge, og Jesper kiggede på mig i bakspejlet, vores blikke mødtes i et smil.
Endelig havde jeg ikke mistet alt jeg havde fundet det, jeg ikke vidste, jeg manglede. Jeg havde fundet hjem.
