Sønnnen til min veninde er en virkelig skøn dreng. Han har klaret sig godt i skolen, taget sin uddannelse, fundet sig et godt arbejde og knoklet videre. Nu ejer han sin egen forretning, har både et sommerhus på Sjælland og en lækker lejlighed midt i København jeg siger dig, det er nærmest et mirakel, sådan en fyr.
Men der er jo altid et men han blev gift med en pige. En forfærdelig pige, fra en familie man helst ikke taler højt om, altid vred, jaloux og ufølsom. Det er altså ikke bare min venindes ord, der har afleveret sin eneste søn i hendes kløer, det er simpelthen fakta.
Først fik hun jaget alle hans venner ud. Hvorfor hænger du ud med dem, de kommer bare for at drikke øl og spilde dine penge du har bedre ting at bruge dem på, de udnytter dig.
Så fik hun langsomt men sikkert også skræmt familien væk. Hans familie er stor, hjertevarm og sammentømret altid sammen til julefrokoster, grill og fødselsdage, ringer ofte sammen sådan en rigtig dansk storfamilie.
Men konen himlede med øjnene over enhver invitation, fandt altid på et eller andet vigtigt, når de skulle besøge nogen, og fik pludselig migræne, hvis der kom gæster over.
Efterhånden var det kun hans mor, der indimellem kom forbi, simpelthen fordi hun snart ikke kunne undvære sit barnebarn. Og selvfølgelig sin søn.
Men næsten hver gang blev det til et skænderi.
Ikke noget med råb, mere sådan giftige, kolde bemærkninger: Jeg har sagt det fem hundrede gange, men du forstår det åbenbart ikke lad nu være med at komme med de billige gaver, vi bruger kun ordentlige ting her, ikke det der bras.
Sønnen stod ved siden af og sukkede: Mor, for pokker altså
I går mødtes jeg med hende og en anden veninde. Min veninde græd og viste mig en sms med rystende hænder. Svigerdatteren havde skrevet, at de nu, efter fælles beslutning, syntes det var bedst, hvis hun ikke længere kom forbi.
Hun græd og sagde, at hendes søn havde ringet: Mor, du gør min kone ked af det. Når du har været her, kan hun ikke falde til ro i flere dage.
Og det er jo ikke selve pointen. Vi sad der og sukkede sammen stakkels kvinde, hvor kan det dog være uretfærdigt. Sikke en grusom svigerdatter.
Men så siger vores anden veninde: Hvad har det egentlig med hende at gøre? Du har bare opdraget en søn, der er kold og uden hjerte.
Jeg fór op og sagde, at hun intet forstod. Hvad skulle han ellers gøre, når konen er, som hun er? Han gør det for husfredens skyld, for hele familien, og man skulle altså have set ham dengang i 6. klasse, hvor han lavede et hjemmelavet kort til sin mor til Mors Dag.
Jeg viste dem det gamle kort et hjerte og en blomst, som han selv har tegnet. Hvis det ikke havde været for konen
Veninden trak bare på skuldrene og sagde, at hvis en mand ikke selv vil være kold, kan ingen kone tvinge ham til det. Og så gik hun.
Og pludselig føltes det som om et slør blev løftet fra mine øjne.
Hele mit liv er jeg vokset op med ideen om, at det altid er den gode mand, der finder sig en slem kone.
Og nu står vi her.
Sandheden er, at et menneske opfører sig tarveligt, fordi det er sådan, han er ikke fordi nogen har tvunget ham til det.
