Det er din pligt at betale for mig, så har min far gjort, og jeg har al ret til det!
Kirsten Jensen besluttede sig for at købe sokker, hun havde virkelig brug for dem.
Betaler du alle dine udgifter med den penge, som min fars underholdsbidrag er ment til mig? spurgte hendes bror, Mikkel Sørensen.
Mors svar var tøvende. Hun havde for nylig set, at hendes eksmand havde overført underhold til sin ekskone. Han havde mindet kvinden om at købe tøj til deres søn, fordi han selv havde gået i de samme gamle klæder i flere år.
Hvad betyder det? spurgte Kirsten, for hun troede hun havde misforstået. Hvorfor bruger du kun den underhold, som min far sender, på ting, du egentlig ikke har brug for?
Moren blev ved tankerne tæt på tårer, men lagde sokkerne tilbage på hylden.
Det her er en god hættetrøje, lad mig prøve den i omklædningsrummet.
Mikkel besluttede sig for at tage et par hættetrøjer med, så han kunne finde den, der passede ham bedst.
Hans mor tjekkede prisen på hættetrøjen og så, at den kostede fem hundrede femogtreds kroner. Hun samlede priserne på alle varerne og indså, at underholdsbeløbet simpelthen ikke var nok hun måtte supplere selv.
Det er lige til at gå ned i historien! løb Mikkel ud af omklædningsrummet med hættetrøjen og smed den i en kurv sammen med resten af varerne.
Kassedamen i Bilka pakkede varerne i poser.
Venligst, 3950 kroner, sagde hun.
Jeg har kun fire hundrede kroner i lommen, lad nogle ting ligge, som du ikke lige nu har brug for, sagde moren til sin søn.
Jeg vil ikke lade noget ligge, så jeg betaler også med dine penge, for ikke kun min far skal støtte mig. Ifølge loven har jeg ret til det, svarede Mikkel.
Ok, sagde Kirsten, hun trak sin pung frem, løftede pengene op og lagde dem på kassedisken. Det er penge til en måned. Gør, hvad du vil. Betal for tøjet, men husk også at betale for dine måltider. Jeg giver dig ikke flere penge. Farvel! med et alvorligt blik gik hun ud af butikken.
Om aftenen kom Mikkel hjem med flere poser fyldt med nye ting, han havde købt i mærkebutikker.
Jeg fik købt sko. De er virkelig flotte. Har vi stadig noget at spise i køleskabet?
Du har nu lædersko, så jeg foreslår, at du laver mad selv.
Mor, jeg mener det helt alvorligt.
Så du troede, jeg lavede sjov?
Jeg ringer bedre til far, for du snakker kun vrøvl.
Så, held og lykke, sagde moren med et lille smil.
Hej far, kan jeg bo hos dig i en måned eller så? Hvad? Hvorfor tog du på ferie? Kan du sende mig lidt penge? Jeg har ingen penge Okay, vi snakkes senere.
Hvordan gik samtalen med far?
Mikkel gik trist ind på sit værelse, og faren ringede til sin ekskone.
Hvad skete der egentlig mellem jer?
Vores søn har i dag besluttet, at han har ret til alt, og at vi skal forsørge ham, forklarede hun situationen i detaljer.
Han har mod, men det er bedre at give ham mad, ellers sulter han, og så kan du tage pengene fra underholdet, og hvis der er noget til overs, giver du det til ham.
Tre timer senere gik internettet i huset pludselig ned, og Mikkel slog igen til sin mor.
Hvorfor tror du, jeg skal betale for internettet nu? Du bliver virkelig fræk, præcis som far sagde.
Fra næste måned flytter jeg ind hos far.
Tror du, du er velkommen i en familie, der allerede har tre børn?
Jeg lover, at jeg bor hos ham.
Okay, men du skal vide, at du næste måned overhovedet ikke får underhold, for far har sagt, at jeg skal fodre dig, og de penge, jeg giver dig, trækker jeg fra underholdet.
Moren fortalte ham, hvor meget hun bruger om måneden på deres samlede leveomkostninger, og det var langt mere end underholdet. Mikkel indså, at han havde været urimeligt uhøflig over for sin mor, undskyldte både hende og sin far, og tog i ferien et deltidsjob for at hjælpe sin mor økonomisk.
Livet lærer os, at ægte ansvar betyder at tage ansvar for sine egne handlinger og at sætte andres behov foran sine egne, så fællesskabet kan trives.
