I klassen kom der en ny pige, der hedder Alberte. Da hun ankom, begyndte drengene straks at drille hende, men de indså hurtigt, at hun ikke var nem at ryste. Albertés skjulte superkraft var hendes urokkelige selvtillid hun stod fast, uanset hvad der skete.
I samme klasse var der en pige ved navn Rikke, som alle drengene altid gjorde grin med og kaldte navne, især på grund af hendes vægt. Nogle gange sagde Rikke ikke noget, blot tårevædet og stille, og hun forsøgte aldrig at slå igen eller svare. Det fordoblede kun drengenes morskab de råbte ting som: Koen løber! og sådanne kommentarer blev en daglig plage, indtil Alberte dukkede op.
Alberte var en høj pige, næsten dobbelt så høj som Rikke. Fra det øjeblik hun blev en del af klassen, blev hun straks genstand for samme sarkasme. Men i modsætning til Rikke, havde Alberte gået på en anden skole før, hvor hun blev værdsat, og børnene fra lokalområdet legede med hende og talte pænt til hende.
Vendepunktet kom en dag i skolens kantine, hvor en dreng kastede en bolle efter Alberte og lavede sjov med hendes vægt. Alberte blev overrasket, men børstede blot krummerne af sine jeans og ignorerede kommentaren. Senere på gangen kom endnu en kommentar om hendes figur, og denne gang svarede Alberte igen: hun udfordrede drengenes besættelse af hendes udseende. “Er jeres liv virkelig så kedeligt, at I kun kan tale om mine former? Hvis I ikke kan lade være med at kigge, så nyd det i det mindste! Det friske svar gav hende et pusterum fra deres hån.
Til idræt skulle eleverne springe over en plint, og da det blev Albertés tur, faldt plinten sammen under hendes vægt. Alligevel mistede Alberte ikke fatningen hun lavede en elegant pirouette og landede let på gulvet. Trods hendes imponerende atletik, fortsatte drengene med at grine ad hende. Da spurgte Alberte direkte, hvorfor de grinte, og tilbød at lade sig løfte, hvis de nu syntes det var så morsomt. Hurtigt tog de imod udfordringen, og hev hende op med latteren brusende.
I ferien tog Alberte sagen i egen hånd og begyndte at tage sin krop alvorligt hun trænede disciplineret, farvede sit hår, og udviklede sig til en endnu flottere version af sig selv.
Da hun kom tilbage til skolen, blev drengene forbløffede over, hvor meget hun havde forandret sig. Pludselig ville alle være ven med hende. Men Alberte gik direkte hen til den dreng der havde drillet hende, med et stort smil, og spurgte, om han havde brug for hjælp til at finde på nye drillerier.
Igennem oplevelsen stod Alberte stærkt og lod sig aldrig slå ud af deres kommentarer. Hun valgte at stå ved sig selv, gå stolt gennem skolen og ignorerede al unødig opmærksomhed. Hendes eksempel lærte hele klassen, hvor vigtigt det er at have selvtillid og tro på sig selv.
