Altså, her til sommer har jeg været på sådan en sundhedsklinik på Fyn, hvor jeg prøvede detox og faste lidt for at få renset ud. På et tidspunkt lå jeg udenfor i solen, og dér, lige ved siden af mig på en liggestol, lå der en virkelig smuk pige med klassiske danske træk du ved, sådan en lidt Astrid-type med langt, lyst hår og klare øjne. Vi faldt hurtigt i snak, og snart sad vi og udvekslede vores tanker om faste og det der med at ville gøre noget godt for kroppen.
“Jeg er nødt til at smide 400 gram,” sagde hun pludselig helt alvorlig. Jeg grinte, for jeg troede oprigtigt, hun jokede. Men nej, hun mente det. “Jeg har været småtyk et helt år nu. Min kæreste siger, han går, hvis ikke jeg taber mig… Se selv,” sagde hun og kneb lidt hud sammen på maven. “Jeg tør næsten ikke sætte mig ned, det er pinligt…”
Altså, den sad i mig længe, den bemærkning. I mit hoved kom hun bare til at hedde Astrid 400 gram. I hendes kærestes verden skulle folk som mig og andre normale kvinder åbenbart bare kastes ud over Møns Klint der er i hans perfektionistiske Danmark kun plads til de slanke, og vi andre kan hygge os et andet sted.
Forleden var jeg til en stor fødselsdag på en restaurant i København, med en masse nye ansigter. Der sad den her supersmarte kvinde sådan én, der bare nærmest glider ind i rummet benene lagt helt perfekt over hinanden, nylonstrømperne glimtede, skoen balancerede på tæerne og hun nippede til sit vand i et vinglas, så mændene nærmest ikke kunne lade være med at kigge.
Så ankom hendes mand. Han gik rundt og gav alle mændene et fast håndtryk, men til hende hvæsede han sagte mellem tænderne: “Dæk dig til! De lår behøver ikke ligge fremme…” Hun stivnede, blev rød i hovedet, bestilte et tæppe selvom hun sad lige ved pejsen, og resten af aftenen sad hun nærmest sammenkrøbet som en lille fugl.
Senere fik jeg lyst til at læse biografier om kendte danske forfattere som H.C. Andersen og Karen Blixen for at finde livsvisdom, men hurtigt gik jeg død i det. Det er bare vildt svært at forene det geniale værk med et liv fuld af banale fejl og dårlige sider vi er jo alle bare mennesker.
F.eks. læste jeg om Karen Blixen, som elskede sin Denys Finch Hatton så højt men livet med sygdom, tab og mænd, der ikke forstod værdien af det uperfekte gjorde, at jeg helt mistede lysten til at læse flere biografier. For virkeligheden er hård at tygge.
Når man kigger på Instagram i dag, så vælter det med Barbie-danske piger. Hele deres dag er centreret om fitness, spraytan, wrap rundt om kroppen og spa. De skaber deres perfekte krop, og skønhedsindustrien står klar til at hjælpe. For mange af dem er det jo faktisk et fuldtidsjob at være smuk, og der er god grund til at respektere, at det kræver både tid og penge.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke over, at det hele er gået lidt galt for os. De unge piger vil være smukke for at blive elsket. De tror, hvis bare de er slanke, har markerede bryn, fyldige læber og en bagdel, der kan balancere en kop kaffe, så vil de blive valgt. Og drengene? De står der forvirrede og skal vælge imellem den ene ens dukke efter den anden.
For nogle år siden gik jeg med min mand på et gademarked i Aarhus. Han var på udkig efter noget til sommerhuset, og jeg hyggede mig rundt mellem boderne med havenisser og Dannebrogsvimpler. Ved de her store, næsten humoristiske havenisser du ved, dem med røde huer, der ligner paddehatte stod to mænd. Den ene gik rundt og mærkede på nisserne, og så siger den anden grinende: “Kom så, makker du bruger lige så lang tid på at vælge nisser, som du gjorde på at vælge en pige i byen i går!”
Altså, det var ret sjovt.
Kære piger Astrid 400 gram, Sofie “dæk lår”, og Karen “tretten børn” hvordan kan I holde op med at elske jer selv? Hvornår blev vi lærte, at vi er defekte varer, hvis vi ikke lige passer ind?
Hvem sagde, at det kun er den perfekte krop, der fortjener kærlighed? Jeg har så mange beviser på, at det slet ikke passer udseende har ikke noget med det at gøre.
Tag fx min veninde, som mødte sin mand på hospitalet, hvor hun lå bleg og udkørt på nyreafdelingen i hospitalskjole og med en drænpose diskret stikkende ud under dynen men han blev vild med hende der.
Tænk på Frida Kahlo! Har du set hende? Har du set hendes bryn? Men mændene faldt for hende, hendes styrke og hendes skæve charme.
For mange år siden fik jeg fjernet en visdomstand, og det endte som et mareridt kinden var forstørret til dobbeltstørrelse, jeg havde 40 i feber, og mundvigen flængede. Hjemme lå jeg og spyttede blod, følte mig dødssyg og ulækker. Min mand sad tålmodigt og fodrede mig med kærnemælk, det eneste jeg kunne få ned, mens min overlæbe var sjaskvåd af mælkemustasch. Jeg så mig i spejlet, fik et chok og begyndte at græde og så sagde han: “Du er stadig den smukkeste i verden, hører du det? Vil du gifte dig med mig?” Og jeg troede ham faktisk det var et rigtigt frieri. Da jeg kom mig, var der restaurant, ring, balloner under loftet og alt hvad der hører til, men det første øjeblik var det ægte.
Skønhed handler ikke om udseende, og kærlighed handler ikke om perfektion. Det er vores skævheder, der gør os levende og uerstattelige. Det er dét, vi bliver elsket for.
Perfektion findes ikke og hvis det gør, så er det forskelligt for alle.
Nu har jeg besluttet, at jeg vil ha bøjle på tænderne. De er lidt skæve, objektivt set. Min mand sagde bare: “Jeg elsker dit smil, og jeg forstår slet ikke, hvorfor du vil pine dig selv med en bøjle gør det kun, hvis det er fordi, du selv har lyst. For hvis det var op til mig, skulle du ikke lave noget om.”
Efter jeg havde født vores første søn og vejede 118 kilo, overøste min mand mig med komplimenter, så der var slet ikke motivation for at tabe mig det kom først, da JEG havde lyst. Vi sad for nylig og så gamle billeder, hvor jeg er helt blød og rund sammen med babyen på sofaen. Jeg spurgte: “Hvorfor sagde du aldrig, jeg skulle tabe mig? Jeg var jo tyk?” Han svarede: “Du var bare en dejlig bolle du taber dig, når du har lyst, ikke for min skyld.”
For nogle år siden havde jeg i øvrigt et voldsomt udbrud af psoriasis, prikkerne bredte sig langsomt ud over kroppen. Vi skulle på ferie, og jeg nægtede først at gå i badedragt på stranden. Min mand forstod ingenting: “Hvad er der galt?” Og jeg kunne se, han mente det faktisk. Han så kun mig ikke plamagerne.
Det handler ikke om at reklamere for min mand, men om at sige noget om kærlighed: Hvis han konstant kræver, at du lever op til hans idealer, så er det ikke kærlighed, men dominans.
Du er en lækker dansk pige! Hvis han kun ser fejlene, så vil han styre dig han vil ikke have et æble, han vil have magten over dig.
Mænd er jo nu engang indrettet til at ville være den stærke, men respekt skal bygges på ægte beundring og respekt, ikke frygt. At være føjelig skal være et valg, ikke en pligt. Du skal vælge en, du har lyst til at gå med ud i verden, fordi han giver tryghed og styrke, ikke fordi du er bange for at miste. Og det er faktisk et ansvar at vælge én, man har lyst til at give den ret til. Den ret skal man gøre sig fortjent til.
