Den usynlige veninde
Omkring Astrid havde der de sidste tre dage samlet sig en hel flok elever. Hun var blevet berygtet på hele skolen som en sand profet og psykolog. Alle ville gerne høre et klogt ord fra hende og opsøgte hende ved toiletterne, satte sig hos hende i kantinen, og kom med chokolade, skrivehæfter med lektier og andre smågaver, som hun dog på mærkværdigvis altid takkede nej til.
Jeg kan virkelig godt lide Mikkel fra 5.B. Tror du, vi nogensinde får familie sammen? spurgte klassens drømmende pige, Freja.
Jeg vil ikke anbefale det. Mikkel ser da sød ud, men han piller næse og spiser sine bussemænd. Sulten vil du aldrig lide, men ellers kommer der ikke meget ud af ham. Det bliver næppe et spændende liv, sagde Astrid, mens hun tyggede på rundstykke og drak te.
Føj! Ej, hvad med Emil så? Han er dygtig og lærer at spille guitar, drømte Freja videre.
Emil mishandler katte. Han binder konservesdåser fast til deres haler og jagter dem rundt i gårdene. Han bliver hård, og ender sikkert også med at drikke for meget.
Hvor ved du det fra?
Har du nogensinde mødt en ædru guitarist? Du har nu bedre ting at tænke på drenge løber jo ingen vegne. Brug hellere tiden på matematik og lad være med at bide negle, ellers får du orm i maven.
Jeg har ingen venner. Alle kalder mig tyk og vil ikke lege med mig, mumlede Magnus fra 4.C, idet han skubbede den forelskede Freja hele vejen hen ad bænken.
På onsdag starter tilmeldingen til brydning. Du kan melde dig til hos idrætslæreren. Du taber næppe mere vægt, men folk vil ikke kalde dig navne. Og du skal heller ikke skubbe til din kommende kone på den måde, tilføjede Astrid.
Astrid rejste sig og bar sit fad over til opvasken.
Astrid, tror du, jeg skal tage kørekort i år eller vente til næste? spurgte geografielæreren, Birgitte, i forbifarten.
Birgitte, for at tage kørekort skal du have en bil, men du har kun din fars gamle Toyota. Kan du se forskellen?
Ja… det kan jeg vel…
Astrid rullede let med øjnene, vaskede hænder og fortsatte:
Sælg skrotbilen, køb en god cykel og shorts, og om to måneder får du alligevel en samkørselsordning på arbejdet. Eller endnu bedre tag et realkreditlån, for renterne er lave nu, og det er ikke passende at bo hjemme hos forældrene, når man er 35. Det siger jeg bare som én, der ved lidt om livet.
Mens læreren stod måbende tilbage, gik Astrid hen til sløjd. På de fyrre minutter, hvor de andre piger øvede sig på målebånd og symaskiner, havde Astrid stoppet sine bukser, syet en nederdel ind og hæklet et par sokker, som hun gav til håndarbejdslæreren med kommentaren, at gravide skal holde fødderne varme. Håndarbejdslæreren forlod straks klassen og skyndte sig på apoteket for at købe en test. Næste dag fik klassen serveret lækker chokoladekage som tak fra læreren.
Også derhjemme var Astrid usædvanlig. Hun bebrejdede sin mor for at købe færdiglavet fars og gik selv i gang med at lave hjemmelavede frikadeller. Om aftenen droppede hun YouTube for Dumas “De Tre Musketerer” og førte indimellem lange hviskende samtaler med nogen usynlig. Faren holdt øje fra computeren, og Astrid bemærkede straks, at han sad dårligt. Han burde hellere banke tæppet udenfor i stedet for at surfe på suspekte hjemmesider.
Efterhånden begyndte rygter at løbe gennem skolen, lærerne blev bekymrede og krævede samtale med skolens psykolog. Et møde blev arrangeret, og hele lærerteamet, inklusiv skolelederen, blev tilkaldt midt i skoletiden.
Astrid, lille ven, er der nogen, der mobber dig? begyndte skolens psykolog, en skægget mand med briller.
Det eneste, der generer mig, er, at der blev givet flere millioner kroner til skolen, men vi fik kun en gammel hest til gymnastiksalen og to gamle reb, svarede Astrid.
Alle gloede på skolelederen, som pludselig fandt på at skulle til møde ud af et åbent vindue.
Har du ingen venner?
Venskab er en ret abstrakt størrelse, sagde Astrid og snoede sine fletninger. Den ene dag leger man fangeleg, den næste dag står man og vasker op hos sin veninde, imens hun søger om fradrag på skat.dk.
Hvad for nogle fradrag? Og opvask? Hvem fortæller dig sådan noget?
Min veninde.
Det er dér, vi skal lede! Kan du invitere hende ind?
Hun er allerede her, sagde Astrid roligt, hvilket fik alle til at spærre øjnene op.
Vi kan ikke se hende. Hvad hedder hun?
Mathilde Kristiansen.
Hvor gammel er hun?
Syvoghalvfjerds.
Hvad fortæller hun dig ellers?
At man skal børste tænder fra tandkødet og ned, at hunden i gården ikke er farlig, bare bange og sulten, og at man ikke skal glemme familien. Hun siger også, at jeres ejendomsskat er blevet beregnet forkert i fem år. Man skal henvende sig til kommunen, så man får det regnet efter markedspris, ikke vurderingspris.
Psykologen skrev alt ned, især det sidste satte han to streger under.
Forældrene blev tilkaldt over højttaleren.
Vent lidt! skrålede faren igennem røret. Det var jo det, min mor hed! Hun døde for ti år siden.
Glasur af stille gisp og hviskende bøn fyldte rummet.
Ja netop, ti år er gået, og ingen besøger hendes grav. Alt vokser til, stakittet vælter, sagde Astrid lidt fornærmet.
Jamen jeg har jo haft så travlt…, mumlede faren.
Mødet sluttede.
Næste dag drog familien sammen til kirkegården. Astrid havde aldrig mødt sin farmor, bare hørt navnet nævnt flygtigt. Graven fandt de efter lidt tid marmorstenene voksede hurtigt op dér, hvor der engang var fyrreskov.
Astrid satte en buket gule tulipaner i en plastikflaske, faren rettede stakittet, moderen fjernede ukrudtet.
Far, farmor siger, du er et godt menneske, men du er alt for opslugt af din computer og dit arbejde, og derfor har du ikke tid til noget heller ikke til mig.
Faren rødmede og nikkede tavst.
Sig, at vi nok skal blive bedre, sagde han og aede datterens hår, og bagefter fotografiet på gravstenen.
Nu kan hun få ro og kommer ikke til mig mere, selvom jeg kommer til at savne hende, for hun er virkelig venlig, sjov og klog.
Helt bestemt. Din farmor var noget særligt og så lige igennem folk. Fortalte hun dig noget mere?
Ja. Hun sagde, at hele din agurke-kur er noget pjat. Hvis du vil tabe dig, må du ned i fitness. Og at det var dumt at åbne konto i udenlandsk valuta man må regne ordentligt på sådan noget. Forresten, at den billige cement, du bestilte til garagen, ikke holder længe
Livet lærte Astrid, at vi altid bør lytte til dem, vi elsker både de levende og dem, vi savner. For ægte visdom handler aldrig om at kende fremtiden, men om at se virkeligheden i øjnene og huske, hvad der virkelig gør livet rigt: kærlighed og omsorg for hinanden.
