Den sværeste del ved at blive voksen er at se sin mor blive ældre.
Hvor ofte brokker vi os ikke over hende
At hun snakker for meget, blander sig i alting, kræver for meget.
At hun altid er der, bekymrer sig om ting, vi selv mener er bagateller.
Men et mors hjerte stopper aldrig med at passe på sine børn.
Hun elsker så intenst, at hun somme tider forveksler kærlighed med nødvendigheden af at bære alting.
Hun holder ud råb, dårligt humør, afvisning
Og alligevel forsvarer hun stadig dem, som sårer hende mest.
Nogle mødre tier af kærlighed, skjuler smerter, der flår sjælen itu.
Mens alle andre går videre med deres liv, ældes hun i stilhed med et hjerte tynget af andres bekymringer.
Men når hun er væk
Så henter vi de dyreste blomster frem.
Så hyrer vi det bedste orkester.
Så kommer tårerne, som ingen længere kan tørre væk.
Og så spørger vi os selv
Hvorfor venter vi til den sidste dag, før vi giver alt?
Hvorfor sætter vi ikke pris på hende, mens hun stadig er her?
Vent ikke til din mor er borte, før du indser, at hun gav dig hele sit liv.
Elsk hende i dag.
Lyt til hende i dag.
Kram hende i dag.
For det gør ondt at blive voksen men at se sin mor blive ældre uden kærlighed det gør endnu mere ondt.
– Morten JensenSå næste gang du ser hende, så sæt dig ned og mærk tiden stå stille et øjeblik. Lad hende fortælle de samme historier igen, smil af hendes bekymringer, og sig tak ikke for det store eller det perfekte, men for alt det hverdagens kærlighed er vævet af. For én dag vil du savne selv det, du troede du blev træt af. Og din mors kærlighed vil stadig lyse videre i dig som et blidt ekko, der aldrig forstummer.
