— Det er simpelthen forrykt! Hun bliver ved med at lægge billeder op af sin datter på de sociale medier med alt for søde beskeder, men hun har ikke givet sig tid til hende i fire år! Hvor er det bare et forfærdeligt skuespil! — Lises stemme dirrede af vrede, mens hun delte sin sorg med sin veninde i en lille kaffebar i Aarhus.
Hun fortalte om sin svigerinde, som havde tilbragt årevis i udlandet og glemt alt om sin datter.
— Okay, der var en pandemi, hun kunne ikke komme. Men før det rakte hun heller ikke en finger for barnet! Hun poster bare billeder, så alle skal tro, hun er en kærlig mor. Hvordan kan man efterlade sin datter for penge? — Lise klemte om sin kaffekop, så knoglerne blev hvide.
Hendes mands niece, den 14-årige Freja, levede som en forældreløs, selvom hendes mor var i live. Bedstemoren, der var over 70, kunne knap nok håndtere teenageren.
— Min svigerinde er en mester i at skabe illusioner, — fortsatte Lise. — Men når jeg ser på Freja, bliver jeg så knust. Hun vokser op uden sin mor, som kun sender penge, som om det løser alt!
Lise og svigerinden Mette var jævnaldrende. Lise havde to børn, et hus med realkreditlån og, trods udfordringerne, en glad familie. Hun og hendes mand, Jakob, prøvede at holde sammen, men skyggen af Mette, Jakobs søster, hang altid over dem.
— Mettes forældre forkælede hende altid, — sagde Lise. — Da hun blev enke forå ni år siden, gjorde de alt for hende: passede barnebarnet, gav hende penge. Og så, et par år senere, mødte hun en eller anden tysker, giftede sig med ham og flyttede til Tyskland.
Mette havde ikke planer om at tage Freja med. Hun sagde, hun først lige skulle finde fodfæste, og så komme tilbage efter hende. Men årene gik, og hun kom aldrig. I Tyskland arbejdede Mette som fotograf for et modemagasin og tjente godt. Hendes mand var velhavende, så hun behøvede slet ikke at arbejde, men kunne nyde et luksusliv.
— Hun fortæller alle, at det ikke er normalt i Europa at tage børn fra et tidligere ægteskab med til en ny mand, — sagde Lise bittert. — At Freja ville kede sig, og at ingen ville give hende opmærksomhed. Det er bare undskyldninger! Det passer hende bedre at leve uden sin datter!
Freja havde ventet på sin mor i årevis. De første fem år troede hun, mor ville hente hende, men så gav hun op. Mette forklarede, at Freja skulle færdiggøre dansk skole, ellers ville hun ikke kunne komme ind nogen steder. Men Lise så kun tomme undskyldninger.
— Det er nemmere for hende at sende penge og lade som om, hun er mor på afstand, — sukkede Lise. — Hun har efterladt alle problemerne til os.
Omsorgen for Mettes forældre og Freja faldt på Jakobs skuldre. Enten var naboerne løbet vand i deres lejlighed, så skulle faren opereres, eller så kollapsede taget på sommerhuset. Lise og Jakob løb mellem deres egne pligter og andres problemer, mens Mette bare overførte penge, som om det fritog hende for ansvar.
For en måned siden kom Mette pludselig til Aarhus. Hun var konstant sammen med Freja, tog billeder til sociale medier og overøste hende med gaver. Pigen holdt vejret, håbende på, at mor endelig ville tage hende med. Men miraklet skete ikke. Da Mette fløj alene tilbage, brød Freja sammen og gemte sig på sit værelse. Lise prøvede at trøste hende, men hvad kunne hun sige?
— Forældrene bliver ældre, de har svært ved en teenager, — sagde Lise, hendes stemme skælvede. — Freja er en udfordrende pige, der skal passes godt på. Men Mette køber sig bare fri. Hun siger: “Jeg betaler for alt, så må I klare det.” Men Freja er såret! Jakob og jeg går til forældremøder, vi hjælper hende med lektier — hvor er hendes mor?
En dag kunne Lise ikke holde det ud og skrev til Mette for at forklare, hvor meget hendes ligegyhedighed sårede Freja. Men svigerinden bare snappede:
— Bland dig udenom vores familie! Det her vedkommer ikke dig!
— Ikke min familie? — udbrød Lise. — Hvorfor skal jeg så bære hendes byrder? Min svigermor forsvarer selvfølgelig sin datter, som enhver mor ville. Men Mette valgte den nemme vej: ingen ældre forældre, ingen teenager. Men på de sociale medier er hun den perfekte mor! Hendes profil er fuld af lykkelige billeder, men i virkeligheden er der kun tomhed. Hvor er det hyklerisk!
Lise stirrede ud af cafévinduet, hvor regnen tegnede mønstre på glasset. Hun tænkte på Freja, der hver aften tjekkede sin telefon i håb om en besked fra sin mor. På sine svigerforældre, der var udmattede af alt ansvaret. Og på sig selv og Jakob, hvis liv var blevet en endeløs jagt mellem egne og andres problemer.
Mette levede videre sit sorgløse liv og lagde nye billeder op med teksten “Min elskede pige”. Men Lise vidste: bag de smukke billeder lå et knust teenagehjerte og en familie, Mette havde efterladt for en illusion om frihed.
Hvordan ser du på sådan en situation?
