Den fremmede brud. Valdemar var altid i høj kurs. Han satte aldrig annoncer i avisen eller på tv, men hans navn og telefonnummer blev spredt fra mund til mund som ren sladder. Vil du have en konferencier til din koncert? Intet problem! En vært til jubilæet eller brylluppet? Perfekt! Han har endda engang styret en børnehaveafslutning og charmeret både børn og deres mødre! Det hele begyndte sådan set ret simpelt. En god ven blevet gift, og den bestilte toastmaster udeblev – han var, viste det sig senere, bare gået på druk. Der var ingen tid at spilde, så Valdemar greb mikrofonen. I gymnasiet var han med i skolens teater, gik til amatørskuespil på ”Logos” og var altid med til StudieRevy og i elevers Kapsejlads. Det lykkedes ham at improvisere sig igennem, og allerede samme aften kom to og spurgte, om han ikke ville være vært til deres arrangementer også. Efter universitetet fik Valdemar job på et forskningsinstitut, men lønnen var småpenge. De første indtægter som konferencier gav ham blod på tanden – han greb hver en opgave og fik både penge og fornøjelsen ud af det. Snart oversteg hans indkomst fra private arrangementer mange gange hans løn som juniorforsker. Efter et år sagde Valdemar op, købte udstyr for sine opsparede penge, åbnede sit eget firma og blev fuldtids professionel. Samtidig tog han sangtimer – stemmen og øret havde han – og blev hurtigt den syngende konferencier, som også kunne optræde som sanger på byens restauranter tre gange om ugen. Nu er Valdemar 30, flot, velfunderet og kendt som en dygtig musiker, DJ og konferencier, som ikke lader nogen fest falde til jorden. Han er ikke gift – hvorfor skulle han? Kvinder klynger sig til ham, bare han blinker med øjet. Men vennerne blev gift, fik børn, og så begyndte tanken om at stifte familie også at melde sig for Valdemar. Men hvem med? De let tilgængelige interesserede ham kun for det ene, han ville have én, for livet. ”Man skulle tage en gymnasieelev, opdrage hende efter sit eget hoved – og så gifte sig, når hun bliver atten. Så får man en perfekt kone!” Jokede han. Han begyndte efterhånden at tage flere opgaver til skoleafslutninger – måske kunne han møde hende der? Men de unge piger var noget andet, end han ledte efter, og Valdemar opgav ikke, men holdt øjnene åbne og ”jagtede” som han sagde den sjældne fugl. Men så ville skæbnen drille min fætter. Ingenting tegnede på noget i starten. En kvinde ringede på anbefaling og spurgte: – Vi skal bruge en konferencier til et bryllup. Er du ledig den 17. juni? Det er bare fantastisk! Kan vi mødes? Det gjorde de. Og der, siger Valdemar, forstod han første gang udtrykket ”jorden forsvandt under mine fødder”. Kvinden, Ksenia hed hun, var betagende smuk! Og hun talte så velformuleret og præcist – hun vidste, hvad hun ville have. Ikke bare smuk – men også tydeligvis klog! Første indtryk – hun er måske 25, max 30. Men hun nævnte, hun havde været med i DSU – altså var hun over 40! De aftalte alt og lavede kontrakt, selvom Ksenia mente det var overflødigt. – Hvorfor? Jeg stoler på dig – du har fået gode anbefalinger. Men Valdemar arbejdede altid med kontrakt – sådan fungerede han bedst. Ksenia fik en sms og smilede: – Nå, brudgommen er her. Skal vi følges? Valdemar takkede nej, men fulgte hende ud. Ikke for at snage, men fordi han bare ikke kunne lade være. Brudgom? Han havde forestillet sig en mand i fyrrerne – men ud trådte en fyr, der tydeligvis var yngre end ham selv: – Ksenia, er alt i orden? Ksenia nikkede bare og smilede. Brudgommen hilste: – Er du konferencier til vores bryllup? Robert, brudgom. Mest af alt ville Valdemar give Robert et blåt øje, men han gav bare hånd i stedet: – Valdemar. Hyggeligt at møde dig. Siden da mistede Valdemar roen. Han søgte enhver undskyldning for at ringe til Ksenia, høre hendes stemme, mødes. Dagen nærmede sig, Valdemar troede han blev vanvittig. Hans ven spurgte drillende: – Hvad med de gymnasiepiger? Skulle man ikke selv opdrage en kone? Valdemar rystede bare på hovedet: – Glem det! Ksenia er den ideelle kvinde, jeg behøver ingen anden! – Så sig det dog til hende. – Er du skør? Hun skal giftes, hvilket betyder hun elsker ham. Hvad skal hun med mig? Robert kom glad forbi engang imellem: – Tak for sidst, Ksenia bad mig bringe det her. Valdemar hadede Robert, men holdt masken. Han overvejede endda at droppe jobbet – men så ville han aldrig se Ksenia igen… To dage før brylluppet kom Ksenia forbi Valdemar for at færdiggøre detaljerne. Kontoret var under renovering, så de mødtes hjemme hos Valdemar. De talte, grinede – og til sidst, efter et glas champagne, kyssede Valdemar hende. Og hun gengældte. Hjernerne slog gnister. Valdemar vågnede forvirret næste morgen – havde det virkelig fundet sted? Men jo, hendes duft sad i puden. Han ringede til hende: – Hej … Hun tog det pænt: – Hej! Undskyld jeg gik pludselig – travlhed, du ved, bryllup i morgen! – Så brylluppet skal alligevel holdes? – Selvfølgelig! Hvorfor ikke? Var alle kvinder så kyniske? Var det virkelig sådan …? Skulle han aflyse brylluppet? Var hun det værd? Ja, han ville have hende. Selv sådan. Dagen efter kom han tidligt til festlokalet, hvor pyntedamerne blinkede efter ham. Og så … Han troede knap sine egne øjne. Ksenia trådte ind: – Hej. Jeg stak af lige efter registreringen – ville bare se dig, – hun smilte uimodståeligt, – Hvad er der med dig, Valdemar? – Jeg forstår ingenting, mumlede Valdemar, – Så der var registrering? Og så stak du af? – Ja, din fjollede! Hvorfor skulle jeg køre rundt med de unge – vil da hellere være her. Eller vil du mig ikke? – Vent, hvilke unge? Er du ikke bruden? Ksenia så målløs på ham et øjeblik, brød så ud i latter. Hendes latter var så smittende, at Valdemar ikke kunne lade være at smile tilbage. – Selvfølgelig ikke! Det er min datter, Kaja! Hun læser i Aarhus – kom hjem i går, – hun blev alvorlig, – Troede du, jeg var bruden? Og skulle jeg så have sovet med dig to dage før brylluppet? Det tænker du alligevel lavt om mig … Og først dér gik det op for Valdemar – Ksenia havde aldrig sagt ”jeg” eller ”vi”, altid ”bruden og brudgommen”. Og Robert havde aldrig sagt Kaja til hende, kun Ksenia og De. Hvordan havde han ikke fanget det før? Han tog sig sammen: – Men dig? Er du fri? – da Ksenia nikkede, udbrød han, – Gift dig med mig! Please … Brylluppet blev fantastisk, konferencieren overgik sig selv, og gæsterne var ellevilde. De nygifte kom hen og takkede: – Tak, vi ved ikke, hvordan vi kan takke for en vidunderlig aften! – Jeg skal nok selv sige tak, – kom Ksenia, – I kan køre, jeg har styr på alt. Rygtet om, at Valdemar skulle giftes med en kvinde ni år ældre, bredte sig hurtigt i familien. De var skeptiske i starten, men efter at have set bruden, var alle enige: – Man kan da ikke andet end forelske sig i sådan en! Ksenia og Kaja fødte børn med bare to ugers mellemrum.

Fremmed Brud

Valdemar var en sand eftertragtet mand. Han havde aldrig behøvet at annoncere i aviserne eller på tv; hans navn og nummer gik fra mund til mund i Københavns netværk af rygtebårne anbefalinger. Være konferencier til en koncert? Intet problem! Stå for en fødselsdag eller et bryllup? Perfekt! Han havde endda engang stået for afgangsfesten i en børnehave, hvor han havde tryllebundet både børn og deres mødre.

Det hele startede egentlig ret tilfældigt. En nær ven skulle giftes, men den hyrede toastmaster dukkede ikke op han var, viste det sig senere, røget ud i en våd brandert. Tiden var knap, og Valdemar snuppede mikrofonen.

Han havde deltaget i amatørteater på gymnasiet, været en fast figur på teaterforeningen Dialog og den årlige Unge Talenter på universitetet. Dén aften improviserede han sig til stor succes, og allerede i festlokalet stod folk i kø for at booke ham til deres egne begivenheder.

Efter universitetet fik Valdemar job på et forskningsinstitut, men lønnen var nærmest symbolsk kun småmønter. De første penge han tjente på at underholde ved fester og begivenheder inspirerede ham; han sagde aldrig nej til et job, og fandt både økonomisk gevinst og personlig glæde i det. Snart tjente han ti gange så meget på én aften, som han gjorde på en måned i forskningsinstituttet som assistent.

Efter et år tog Valdemar springet: han sagde op, investerede sine opsparede kroner i ordentligt lydudstyr, registrerede sig som selvstændig og blev professionel festarrangør. Han begyndte også at tage sangundervisning han havde både stemme og gehør. Snart var han kendt som den syngende toastmaster, og tre gange om ugen optrådte han som sanger på en restaurant i Indre By.

Nu var Valdemar fyldt 30, flot, velhavende og et kendt navn som både konferencier, DJ og sanger, der kunne redde ethvert arrangement. Han var ikke gift hvorfor skulle han dog det? Pigerne hang om hans hals som frugter på et æbletræ. Men vennerne giftede sig, børn kom til, og Valdemar begyndte selv at længes efter familielivets ro. Men med hvem? De lette forhold kedede ham nu ville han have én kvinde for livet.

Man skulle finde en gymnasiepige og forme hende til sit liv. Og når hun bliver atten så gifter man sig. Perfekt kone! jokede han. Han tog endda imod job på gymnasieafslutninger for at finde den rette. Men de unge piger var ikke, som han drømte om. Alligevel ledte han tålmodigt videre, og kaldte det selv for at jage sjældne vildt.

Og så besluttede skæbnen sig for at grine ad min fætter.

En dag ringede en kvinde og henviste til fælles bekendte:
Vi har brug for en toastmaster til et bryllup. Er du ledig den 17. juni? Fantastisk! Kan vi mødes?

De mødtes på en café på Vesterbro. Her, fortalte Valdemar senere, forstod han udtrykket jorden forsvandt under mig. Kvinden, Evalina, var blændende smuk sådan én havde han aldrig mødt i virkeligheden. Hendes tale var klar og bestemt; hun vidste præcis, hvad hun ville have. Valdemar kunne ikke tage øjnene fra hende sikke et held for en mand! Ikke bare smuk, men også tydeligvis intelligent. En sjælden kombination! Han skønnede hende til at være ca. 25, måske lidt ældre. Men så nævnte hun, at hun engang havde været aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom så var hun jo mindst 40!

De fik aftalt alle detaljer og skrev kontrakt, selv om Evalina protesterede:
Hvorfor det? Jeg stoler på dig. Du har de bedste anbefalinger!
Men for Valdemar var kontrakten princippet, især for skattemæssig dokumentation:
Jeg er nødt til at have styr på tingene for SKATs skyld.

Evalinas telefon brummede en besked:
Nå, der er brudgommen, der henter mig. Skal jeg give dig et lift?
Valdemar afslog, men fulgte hende ned mest af jalousi end af nysgerrighed denne gang. Han havde forestillet sig en moden mand på hendes alder men ud af bilen sprang en fyr, tydeligt yngre end Valdemar selv:
Evalina, alt vel?
Hun smilede roligt: Naturligvis! Slog døren og præsenterede sin forlovede:
Er det dig, der skal være vores toastmaster? Dejligt! Slava sagde, at du er den bedste! Jeg hedder Robert forresten.
Valdemar havde lyst til at ruske denne Robert, fjerne det fjogede smil fra hans ansigt, men nikkede blot:
Valdemar. En fornøjelse.

Siden den dag havde Valdemar ikke ro på. Han fandt på alle mulige undskyldninger for at ringe til Evalina, høre hendes stemme, se hende. Bryllupsdagen nærmede sig; Valdemar følte sig ved at miste forstanden. En ven spurgte drillende:
Hvad med gymnasiepigerne din perfekte hustruidé?
Men Valdemar rystede på hovedet:
Åh, hold nu op! Evalina er den ideelle kvinde, jeg vil kun hende!
Så sig det til hende, lød rådet.
Er du bindegal? Hun skal giftes hun elsker jo ham dér Robert. Hvad rager mine følelser hende?

Af og til kom Robert forbi med beskeder:
Evalina bad mig lige give dig det her
Valdemar hadede ham i de øjeblikke så meget, han måtte bide sig i læben for ikke at bide fra sig. Han overvejede dagligt at sige jobbet fra men så ville han aldrig se Evalina igen. Og fejt trak han sig fra tanken.

To dage inden brylluppet kom Evalina forbi Valdemars lejlighed for at polere programmet, da hans kontor var i gang med at blive malet. De lo og talte ikke kun om arbejde, stemningen var varm, let og overraskende fortrolig. Til sidst skænkede Valdemar to glas champagne:
For at brylluppet bliver perfekt!
Evalina lo og skålede:
Gerne!

Hun var så smuk, at det gjorde ondt, syntes Valdemar. Champagnen fik modet til at boble op han kyssede hende, og hun svarede, overraskende. Lyset slukkede for alt andet.

Da Valdemar vågnede, var det allerede lyst, og lejligheden tom. Havde det virkelig været virkelighed? Han mærkede duften af hendes parfume på puden. Ja, det skete! Hvad nu? Ville brylluppet mon blive aflyst? Han ringede til Evalina:
Hej
Hun lød upåvirket:
Hej! Jeg har så travlt bryllup i morgen, du ved.
Så bliver der stadig bryllup? spurgte Valdemar dæmpet.
Selvfølgelig! Hvorfor ikke? Alt er som det skal være.

Var kvinder virkelig så kyniske? Hvordan kunne hun se sin forlovede i øjnene uden skam? Valdemar anede ikke sine levende råd. Skulle han sabotere brylluppet? Men ønskede han egentlig sådan en kvinde? Han måtte indrømme for sig selv det gjorde han. Uanset hvad.

Dagen efter ankom han tidligt til restauranten på Islands Brygge. Dekoratørerne sendte ham flirtende blikke. Pludselig stod Evalina foran ham.
Hej. Jeg smuttede lige efter registreringen ville så gerne se dig, sagde hun med et blændende smil. Hvad er der, Valdemar?
Jeg forstår ingenting Så I blev registreret? Og så gik du?
Ja, min ven. Hvorfor skulle jeg tage rundt med de unge, når jeg kunne være sammen med dig? Eller er du ikke glad?

Hvilke unge? Er det ikke var det ikke dig, der blev gift?

Evalina stirrede et øjeblik forbløffet på ham og brød så ud i latter. Hendes latter var så ægte, at Valdemar måtte smile i med.

Selvfølgelig ikke! Det var min datter, Kamma, der blev gift. Hun læser på universitetet i Aarhus og kom hjem til brylluppets skyld. Jeg har aldrig sagt, det var mig, der skulle giftes. Kun bruden og gommen! Robert kaldte mig heller aldrig skat eller noget lignende kun Evalina. Du må da have misforstået det hele?

Og virkelig, hun havde aldrig sagt jeg eller vi, kun bruden og gommen. Først nu faldt brikkerne på plads for Valdemar. Hvor tåbelig han havde været Han tog sig sammen og stillede endelig det vigtigste spørgsmål:
Er du fri?
Hun nikkede smilende, og han udbrød straks:
Evalina, gift dig med mig! Gør det!

Brylluppet forløb storslået, og toastmasteren Valdemar overgik sig selv. Gæsterne var vilde med ham. De nygifte kom hen for at takke ham:
Tusind tak! Vi ved ikke, hvordan vi kan sige ordentligt tak for en vidunderlig aften.
Jeg skal nok takke ham, sagde Evalina og smilede til Valdemar. I kan roligt gå ud til jeres limousine. Jeg holder øje med alt her.

Snart gik rygtet i familien: Valdemar ville gifte sig med en kvinde ni år ældre end ham selv. Først var der skepsis men da de så Evalina, blev alle enige:
Hvem kunne undgå at forelske sig i sådan én?

Evalina og Kamma fødte børn med kun fjorten dages mellemrum.

Rating
Mirabile dictu
Den fremmede brud. Valdemar var altid i høj kurs. Han satte aldrig annoncer i avisen eller på tv, men hans navn og telefonnummer blev spredt fra mund til mund som ren sladder. Vil du have en konferencier til din koncert? Intet problem! En vært til jubilæet eller brylluppet? Perfekt! Han har endda engang styret en børnehaveafslutning og charmeret både børn og deres mødre! Det hele begyndte sådan set ret simpelt. En god ven blevet gift, og den bestilte toastmaster udeblev – han var, viste det sig senere, bare gået på druk. Der var ingen tid at spilde, så Valdemar greb mikrofonen. I gymnasiet var han med i skolens teater, gik til amatørskuespil på ”Logos” og var altid med til StudieRevy og i elevers Kapsejlads. Det lykkedes ham at improvisere sig igennem, og allerede samme aften kom to og spurgte, om han ikke ville være vært til deres arrangementer også. Efter universitetet fik Valdemar job på et forskningsinstitut, men lønnen var småpenge. De første indtægter som konferencier gav ham blod på tanden – han greb hver en opgave og fik både penge og fornøjelsen ud af det. Snart oversteg hans indkomst fra private arrangementer mange gange hans løn som juniorforsker. Efter et år sagde Valdemar op, købte udstyr for sine opsparede penge, åbnede sit eget firma og blev fuldtids professionel. Samtidig tog han sangtimer – stemmen og øret havde han – og blev hurtigt den syngende konferencier, som også kunne optræde som sanger på byens restauranter tre gange om ugen. Nu er Valdemar 30, flot, velfunderet og kendt som en dygtig musiker, DJ og konferencier, som ikke lader nogen fest falde til jorden. Han er ikke gift – hvorfor skulle han? Kvinder klynger sig til ham, bare han blinker med øjet. Men vennerne blev gift, fik børn, og så begyndte tanken om at stifte familie også at melde sig for Valdemar. Men hvem med? De let tilgængelige interesserede ham kun for det ene, han ville have én, for livet. ”Man skulle tage en gymnasieelev, opdrage hende efter sit eget hoved – og så gifte sig, når hun bliver atten. Så får man en perfekt kone!” Jokede han. Han begyndte efterhånden at tage flere opgaver til skoleafslutninger – måske kunne han møde hende der? Men de unge piger var noget andet, end han ledte efter, og Valdemar opgav ikke, men holdt øjnene åbne og ”jagtede” som han sagde den sjældne fugl. Men så ville skæbnen drille min fætter. Ingenting tegnede på noget i starten. En kvinde ringede på anbefaling og spurgte: – Vi skal bruge en konferencier til et bryllup. Er du ledig den 17. juni? Det er bare fantastisk! Kan vi mødes? Det gjorde de. Og der, siger Valdemar, forstod han første gang udtrykket ”jorden forsvandt under mine fødder”. Kvinden, Ksenia hed hun, var betagende smuk! Og hun talte så velformuleret og præcist – hun vidste, hvad hun ville have. Ikke bare smuk – men også tydeligvis klog! Første indtryk – hun er måske 25, max 30. Men hun nævnte, hun havde været med i DSU – altså var hun over 40! De aftalte alt og lavede kontrakt, selvom Ksenia mente det var overflødigt. – Hvorfor? Jeg stoler på dig – du har fået gode anbefalinger. Men Valdemar arbejdede altid med kontrakt – sådan fungerede han bedst. Ksenia fik en sms og smilede: – Nå, brudgommen er her. Skal vi følges? Valdemar takkede nej, men fulgte hende ud. Ikke for at snage, men fordi han bare ikke kunne lade være. Brudgom? Han havde forestillet sig en mand i fyrrerne – men ud trådte en fyr, der tydeligvis var yngre end ham selv: – Ksenia, er alt i orden? Ksenia nikkede bare og smilede. Brudgommen hilste: – Er du konferencier til vores bryllup? Robert, brudgom. Mest af alt ville Valdemar give Robert et blåt øje, men han gav bare hånd i stedet: – Valdemar. Hyggeligt at møde dig. Siden da mistede Valdemar roen. Han søgte enhver undskyldning for at ringe til Ksenia, høre hendes stemme, mødes. Dagen nærmede sig, Valdemar troede han blev vanvittig. Hans ven spurgte drillende: – Hvad med de gymnasiepiger? Skulle man ikke selv opdrage en kone? Valdemar rystede bare på hovedet: – Glem det! Ksenia er den ideelle kvinde, jeg behøver ingen anden! – Så sig det dog til hende. – Er du skør? Hun skal giftes, hvilket betyder hun elsker ham. Hvad skal hun med mig? Robert kom glad forbi engang imellem: – Tak for sidst, Ksenia bad mig bringe det her. Valdemar hadede Robert, men holdt masken. Han overvejede endda at droppe jobbet – men så ville han aldrig se Ksenia igen… To dage før brylluppet kom Ksenia forbi Valdemar for at færdiggøre detaljerne. Kontoret var under renovering, så de mødtes hjemme hos Valdemar. De talte, grinede – og til sidst, efter et glas champagne, kyssede Valdemar hende. Og hun gengældte. Hjernerne slog gnister. Valdemar vågnede forvirret næste morgen – havde det virkelig fundet sted? Men jo, hendes duft sad i puden. Han ringede til hende: – Hej … Hun tog det pænt: – Hej! Undskyld jeg gik pludselig – travlhed, du ved, bryllup i morgen! – Så brylluppet skal alligevel holdes? – Selvfølgelig! Hvorfor ikke? Var alle kvinder så kyniske? Var det virkelig sådan …? Skulle han aflyse brylluppet? Var hun det værd? Ja, han ville have hende. Selv sådan. Dagen efter kom han tidligt til festlokalet, hvor pyntedamerne blinkede efter ham. Og så … Han troede knap sine egne øjne. Ksenia trådte ind: – Hej. Jeg stak af lige efter registreringen – ville bare se dig, – hun smilte uimodståeligt, – Hvad er der med dig, Valdemar? – Jeg forstår ingenting, mumlede Valdemar, – Så der var registrering? Og så stak du af? – Ja, din fjollede! Hvorfor skulle jeg køre rundt med de unge – vil da hellere være her. Eller vil du mig ikke? – Vent, hvilke unge? Er du ikke bruden? Ksenia så målløs på ham et øjeblik, brød så ud i latter. Hendes latter var så smittende, at Valdemar ikke kunne lade være at smile tilbage. – Selvfølgelig ikke! Det er min datter, Kaja! Hun læser i Aarhus – kom hjem i går, – hun blev alvorlig, – Troede du, jeg var bruden? Og skulle jeg så have sovet med dig to dage før brylluppet? Det tænker du alligevel lavt om mig … Og først dér gik det op for Valdemar – Ksenia havde aldrig sagt ”jeg” eller ”vi”, altid ”bruden og brudgommen”. Og Robert havde aldrig sagt Kaja til hende, kun Ksenia og De. Hvordan havde han ikke fanget det før? Han tog sig sammen: – Men dig? Er du fri? – da Ksenia nikkede, udbrød han, – Gift dig med mig! Please … Brylluppet blev fantastisk, konferencieren overgik sig selv, og gæsterne var ellevilde. De nygifte kom hen og takkede: – Tak, vi ved ikke, hvordan vi kan takke for en vidunderlig aften! – Jeg skal nok selv sige tak, – kom Ksenia, – I kan køre, jeg har styr på alt. Rygtet om, at Valdemar skulle giftes med en kvinde ni år ældre, bredte sig hurtigt i familien. De var skeptiske i starten, men efter at have set bruden, var alle enige: – Man kan da ikke andet end forelske sig i sådan en! Ksenia og Kaja fødte børn med bare to ugers mellemrum.