**Fremmed Mand**
“Mette, undskyld, jeg er nødt til at smutte.”
“Ringede din kone? Selvfølgelig, smut du. Jeg er vant til det.”
Det gjorde ondt hver gang Mette skulle slippe Lars tilbage til hans kone. Hun ville så gerne, at han blev om natten. De kunne gå på café, se en film under et varmt tæppe, mens hun lavede en lækker kaffe. Men alt dette var kun i hendes drømme. Lars havde aldrig skjult, at han var gift og havde en søn. Han elskede ikke sin kone, men blev hos hende for drengens skyld. Når sønnen var færdig med skolen, så ville han endelig gå fra hende og flytte ind hos Mette.
Mette brød sig ikke om hans kone. Hvorfor skulle hun tænke på en fremmed kvindes lykke? Hvis manden ikke elskede hende længere, så måtte hun da bare lade ham gå! Lars var blot en god far, der ikke ville såre sin søn med en skilsmisse.
Det skulle nok gå. Om to år ville drengen flytte hjemmefra, og så… så ville der være tæpper, film og lykke. Mette drømte om at få en datter, en lille kopi af sig selv.
To år fløj forbi. Mette ventede tålmodigt, men hver gang var der en undskyldning.
“Forstår du, Lises mor er blevet syg, så hun bor hos os nu. Jeg kan ikke lige nu, forstå det dog…”
Mette sukkede og nikkede. Hvor længe skulle hun vente? Indtil hun fik sin folkepension?
Forsinkelse. Måske en fejl? Hun købte en test. To streger. Måske var det for det bedste… Hun skulle til lægen for at få det bekræftet.
Mette sad i venteværelset og ventede på sin tur. Døren gik op, og en svanger kvinde med en stor mave kom ud. Ved hendes side gik en mand. Det kunne ikke passe… Var det Lars? Hvad foregik der?
De forsvandt ud ad døren uden at se hende. Mette gik ind til lægen.
“Frøken, er der noget galt? De er helt bleg.”
“Nej, nej, alt er fint. Jeg vil bare undersøges.”
Lægen bekræftede graviditeten og ønskede hende tillykke.
“Det er måske lidt sent at få sit første barn som 35-årig, men det går nok. Der var lige en patient før Dem, 40 år, med en søn der snart er færdig med skolen – de får en datter nu. Dejlig familie, hvorfor ikke?”
Mette smilede tvivlende men svarede ikke. Hovedet kørte. Hvorfor havde han løjet? Han havde sagt, han ville gå fra hende, men i stedet fik hans “forkælede” kone et barn mere. Hvor længe havde han tænkt at holde det skjult? Hvad skulle hun gøre nu?
“Lille ræv, jeg kan ikke komme i dag, undskyld…”
“Nej, selvfølgelig, jeg har også travlt.”
“Med hvad?”
“Jeg tager i byen med Julie. Jeg gider ikke sidde derhjemme.”
“HVAD for en bytur? Du er sgu ikke 18. Jeg synes ikke om den idé, lille ræv…”
“Jamen, jeg har ikke nogen familie, så jeg må da gøre, hvad jeg vil. *Du* er en fremmed mand, du har ingen ret til at bestemme.”
Mette smuttede telefonen. Åh, så hun måtte ikke tage i byen? Hun skulle bare sidde som en trofast lille hund og vente på sin herre, mens han lavede børn med sin kone og kom forbi når det passede ham. Indtil han blev træt af hende.
Først nu indså Mette, hvilken ynkelig rolle hun havde spillet i alle disse år. Alt det gode gik til kone og søn, mens hun bare var hans nødplan. Og han var ligeglad med, at tiden løb fra hende. Men nu skulle hun have sit eget barn.
Lars dukkede uanmeldt op. Han græd. Hans kones barn, den lille datter, var død under fødslen, selv om alt syntes okay. Konens sind var knust af sorg, og han vidiste ikke, hvad han skulle gøre.
“Hvad skal du gøre? Vær der for din kone i denne svære tid, Lars. Det er jeres fælles sorg. Jeg forstår ikke, hvorfor du kom til mig, hvis I havde det så godt sammen, hvorfor løj du?”
“Det er Guds straf, at han tog min datter, fordi jeg var med dig…”
“Åh, hold nu op med det vrøvl. Du er den eneste, der har løjet – til din kone, til mig, til dig selv. Vær dog en mand nu og gå tilbage til hende.”
“Kan du ikke forstå, jeg elsker jer begge. Hver på sin måde. Jeg kan ikke vælge…”
“Det er slut, Lars. Gå. Og kom ikke igen.”
Mette lukkede døren og brød sammen. Hun syntes, det var synd for sig selv – og for Lars’ kone, der havde mistet sit barn. Snart ville Mette selv blive mor, og hun kunne slet ikke forestille sig smerten.
Lars ringede flere gange, dukkede op fuld, men Mette jagtede ham væk. Han fik aldrig at vide, at hun fik en søn, *hans* søn. Hun gav barnet sit efternavn, og i rubrikken for far stod der bare en streg. Lille Mads blev en lille kopi af Lars – den fremmede mand.
Ifølge statistikker forlader cirka 10 % af mænd deres koner for en elskerinde. Og omkring halvdelen vender tilbage til konen igen. Hvor mange kvinder har *ikke* ventet forgæves på, at en gift mand ville gøre det, han lovede?…
