Datter, hvordan har du det? Og sønnen, hvordan går det med ham? For resten, har du fundet på et navn til ham?
Han har ikke noget navn. Lad de nye forældre kalde ham, hvad de vil senere. Jeg vil efterlade ham, mor Jeg lader ham blive Ingen har brug for os, vi er helt alene i hele verden.
Signe, skal jeg tage barnet med ind til dig til amning?
Nej, jeg sagde det jo. Jeg skriver under på, at jeg frasiger mig ham.
Sygeplejersken rystede på hovedet og gik ud. Signe vendte sig mod væggen og begyndte at græde stille. Mødrene i stuen delte blikke og fortsatte med at give deres børn mad.
Signe var kommet om natten, det hele gik hurtigt. Drengen vejede tre kilo og fem hundrede gram, sund og køn. Da hun så på ham, græd Signe, men ikke af glæde.
Alt er i orden, hvorfor græder du? Du har fået en fin dreng, så stærk. Ville du hellere have haft en pige? Det kan du prøve næste gang.
Jeg lader ham blive Jeg tager ham ikke med mig.
Nej, nu må du holde op. Hvad er grunden? Tænk dig om, det er dit barn, kan du virkelig give slip på ham?
Karen, Signes værelseskammerat, sad ude på gangen med sin mand. Hun fortalte om, hvordan deres datter vrikker med næsen, og de morede sig. En ældre dame kom gående med en pose og bad Karen hente Signe.
Karen gik ind og hentede Signe.
Datter, hvordan har du det? Og din søn? Har du fundet på et navn?
Han har ikke fået et navn. De nye forældre må kalde ham, som de vil. Jeg forlader ham, mor Ingen har brug for os, vi står helt alene i verden.
Signe skjulte ansigtet i hænderne og græd. Karen følte det pinligt og sagde hurtigt farvel til sin mand.
Du er ikke alene, min datter. Jeg er her stadig. Og Rasmus er en skarnsunge, hvad skal man sige. Hans elskerinde har spundet ham ind og overbevist ham om, at barnet ikke er hans. Han blev rasende. Men bare rolig, han skal nok tænke sig om og komme tilbage. Her, jeg har taget lidt mad med. Du skal have noget nærende mælk. Og giv din søn navnet Niels.
Signe gik ind på stuen og skjulte posen i skuffen. Der lød gråd ude fra gangen. Hun gik ud.
Er det ikke min?
Jo, det er din
Så giv mig ham, jeg vil amme ham.
Sygeplejersken kom med barnet. Han græd og ansigtet var helt rødt.
Såså, ikke græde Nu skal mor give dig mad.
Signe prøvede kejtet at amme drengen. Karen kom over og hjalp. Barnet faldt til ro, og det gik. Da begyndte Signe at smile. Han var virkelig sjov, den lille, snøftede og gjorde sit bedste.
Fra nu af blev Niels bragt til Signe til hver amning. Hun nød at se på hans lille næse, hans sammenknebne bryn.
Sig mig, Signe, var det din mor, der besøgte dig? Hun virker venlig.
Nej, det er min svigermor. Min mor døde, da jeg var lille. Far var der aldrig, det var min tante, der opfostrede mig. Så giftede jeg mig og flyttede ind hos min mand. Vi havde det godt, indtil han fik en elskerinde.
Han gik til hende, ville ikke vide af mig. Jeg blev slået helt ud, og så gik fødslen i gang.
Hvad vil du gøre nu, med barnet?
Min svigermor tilbyder, at jeg kan bo hos hende. Hun er alene, mistet sin mand, og hendes søn ja, han er væk. Hun er god og altid sød mod mig.
Så tag dertil, hun vil elske sit barnebarn, og du får hjælp. Din mand skal nok komme på bedre tanker.
Signe gjorde, som Karen sagde. Else, svigermoderen, hjalp med alt og forgudede barnebarnet.
Da Niels blev en måned gammel, dukkede faren op. Signe var ikke hjemme, hun var ude at handle.
Mor, jeg rejser til Tyskland med Katrine for at arbejde, vi har fået et job der. Ville bare sige farvel. Og Kan jeg låne nogle penge?
Du får ikke en øre. Din kone gik gravid, du forlod hende, hun var tæt på at lade barnet være på sygehuset Nej, du får ingen penge. Jeg har barnebarnet her, og han har mere brug for dem. Du kan selv tjene til føden.
Niels begyndte at græde. Else styrtede hen til vuggen.
Vil du slet ikke se din søn? Han ligner dig på en prik.
Det er ikke min søn Signe har løjet, han er ikke min.
Jah, du er ikke ret klog, Rasmus. Gå du bare.
Else gik på pension, og Signe fik hendes arbejde. Niels kom i børnehave, og de levede gladeligt sammen, de tre.
Else, holder din svigerdatter ikke snart op med at bo hos dig? Hvor ofte ser man bedstemor og svigerdatter bo sammen, mens hendes søn er smidt ud.
Signe er mig mere værd end min søn, og barnebarnet er det kæreste, jeg har. Derfor lever jeg.
Naboen Birte rystede på hovedet og gik. For hende var det utænkeligt sønnen skulle komme først! Men nu havde livet taget en anden drejning.
Else opdagede, at Signe begyndte at pynte sig og gik ud om aftenen.
Signe, hvad hedder han?
Hvem, mor?
Ham, du altid går hen til Fortæl nu, jeg er nysgerrig.
Vi går bare ture Han er på besøg hos nogle slægtninge, og vi mødte hinanden tilfældigt.
Ved han alt om Niels?
Selvfølgelig gør han det.
Så inviter ham endelig. Hvis han er god, er du heldig.
Manden hed Mads. Han kom med en kurv friske bær og en hjemmebagt kage fra sin tante. Niels fik en legebil og en fodbold.
Aftenen gik muntert; Mads fortalte sjove historier fra sit liv. Signe og Else lo så tårerne trillede. Efter han havde været på besøg, spurgte Signe:
Hvad siger du, mor? Kan du lide ham?
Meget! Han er respektfuld, kvik, velopdragen og vigtigst, han elsker dig. Tag nu dit livs chance!
En måned senere friede Mads til Signe.
Nu kan du være rolig. Vi flytter til Aarhus. Jeg har et stort hus der. Vi elsker hinanden, og Niels er som en søn for mig. Vil du velsigne os?
Else fulgte Signe, Mads og Niels til toget. De lovede at skrive og komme på besøg. Hun kiggede længe efter dem nu var hun alene.
Et år senere blev en søn født, Rasmus. Men han så lidt forsømt ud.
Hvor ligner du din far, Rasmus. Skifter din mor da aldrig dit tøj?
Nej Katrine er væk. Hun rejste med en rig mand. Vi har ingen penge tilbage, alt er brugt op, så jeg kom i tanke om, jeg stadig har en mor og et hjem.
Det kunne du først huske nu, efter så mange år.
Ja, og Katrine har indrømmet, hun løj dengang det var bare for at skille mig fra min familie. Jeg vil gerne møde min søn hvor er han?
Det er for sent nu. Du har tabt din chance. Signe er gift med en god mand og lykkelig. Niels hedder nu også Mads, han er adopteret du har ingen søn her længere. Og jeg tager mine ting og rejser til dem. Signe har fået en datter; jeg vil hjælpe til og se mit barnebarn. Bliv bare her og pas huset.
Else satte sig i toget og så ud over markerne. Livet kan tage mange veje. Den største lykke er at være vigtig for nogen, at kunne være til hjælp og støtte, sådan som hun engang var for Signe. For hvis man ikke hjælper, ved man aldrig, hvordan livet kan udvikle sig hver eneste handling kan forandre alt.
