Dagen, hvor min mormor blev gift med sønnen til manden, der forlod hende ved alteret.
Min mormor er 89 år og blev for nylig hovedperson i det største drama, vores landsby omkring Silkeborg har været vidne til siden den gang, da slagtermesteren løb med alle pengene fra byfesten. Her har vi ellers oplevet alt muligt aflyste bryllupper, slagsmål til konfirmationsfesten, og det mindeværdige år hvor tårnet på kirken væltede men det her, DET her, var i en kategori for sig.
Det startede i pensionistklubben, hvor mormor lærte en ældre herre at kende.
En rigtig gentleman, skat, sagde hun, mens hun lagde en sart lyserød læbestift. Og han kører stadig bil.
Mormor, han er 91. Er du sikker på, han bør køre?
Pjat, han har da bil, ikke? Det er vigtigt.
Kærligheden gik hurtigt. Efter tre uger stod han der med et frieri og en ring. Nå ja, ringen var vist ikke ægte, men intentionen var der jo.
Jeg skal giftes på lørdag, bekendtgjorde mormor til familiemiddagen.
Min mor satte næsten frikadellen i halsen.
På LØRDAG? Det er om fem dage!
Præcis. I min alder har man ikke tid at spilde. Tænk hvis jeg dør på fredag?
Vi købte en kjole perlemorshvid, enkel men pæn. Fik reserveret sognegården, bestilt lagkagen. En af kusinerne lavede blomsterne af silkepapir.
Dagen oprandt. Mormor strålede kjolen, perlekæden (de ægte, arvet fra hendes mor) og et smil, jeg ikke havde set i årevis.
Salen var fyldt. Blid dansk musik i baggrunden. Præsten bladrede formelt i sin bog. Alt var klar.
Men brudgommen kom ikke.
Vi ventede i tyve minutter.
Så fyrre.
En time gik, og en af fætrene gik over til hans hus.
Han kom tilbage alene, med et blik som ved en begravelse.
Han siger, han ikke kan.
Salen summede. Mormor blev bleg.
Hvad mener du, han kan ikke?
Han siger, han er bange. At han er for gammel, bange for at blive syg og blive en byrde. At det er bedre sådan her.
Mormor blev siddende med sin buket hvide roser i hænderne.
Så gik døren op. Ind kom en mand midt i tresserne, nydeligt klædt, tæt og gråt hår, ansigtet vredt, men bestemt.
Hvor er bruden?
Og du er? spurgte en fra familien.
Jeg er sønnen til den mand, der lige har forladt denne dame!
Alle tav.
Manden gik direkte til mormor og tog hatten af.
Jeg er kommet for at undskylde på familiens vegne. Dette er utilgiveligt.
Mormor så ham direkte i øjnene.
Hvor gammel er De, unge mand?
Syvogtreds.
Gift?
Enkemand, fire år nu.
Børn?
Tre. Alle voksne.
Har du job?
Pensionist, har en god folkepension og et lille rækkehus.
Mormor tænkte lidt. Så rejste hun sig med sin stok og gik hen til ham.
Sig mig, er du bange for at binde dig, ligesom din far?
Nej. Jeg var gift i 35 år. Det var den bedste tid af mit liv.
Og ægteskabet?
Der er ikke noget bedre i livet. Jeg synes, min far har dummet sig han gik glip af noget stort.
Mormor så på ham fra top til tå og vendte sig så mod hele selskabet.
Salen er betalt. Maden er betalt. Præsten er her. Lagkagen har kostet mig en formue
Mormor, hvad har du gang i? begyndte jeg.
Vil du gøre mig æren?
Salen eksploderede i latter, råb og kameraer folk filmede uden at ane, hvad der foregik.
Men jeg De
Du stod op for min ære. Og jeg er jo allerede iført kjole. Den har jeg ikke tænkt mig at tage på igen. Hvad siger du ja eller nej?
Han grinede et ægte, varmt grin.
Min kone sagde altid, jeg en dag ville gøre noget skørt. Det må blive i dag. Ja, lad os gøre det.
Så blev de gift.
Lige dér.
Præsten satte sig et øjeblik, rystet. En af tanterne græd så meget, at mascaraen løb. Min mor vidste ikke, om hun skulle grine, græde eller tabe kæben.
Men gift blev de.
Senere under festen, da vi spiste lagkagen hvor navnet på den oprindelig brudgom var dækket med gaffatape og skrevet over med tusch spurgte jeg mormor:
Mormor, har du virkelig giftet dig med en, du har kendt i to timer?
Hun smilede så det lyste.
Skat, i min alder har man ikke tid til lange forlovelser. Han har gode manerer, fin pension og en galdeblære, der virker. Tror du, jeg ville sige nej til sådan et tilbud?
Men han er 22 år yngre!
Præcis. Han overlever mig, så nogen kan passe på mine katte.
Der er nu gået tre uger. Den gamle kæreste prøvede at ringe og sige undskyld. Den nye mand tog telefonen og lagde på.
Det viser sig, han laver langt bedre mad end mormor noget hun aldrig vil indrømme danser flot og kører hende til alle hendes helbredstjek i en gammel men tip-top Opel Ascona.
I går så jeg dem i parken. Han skubbede hendes kørestol, mens hun skældte ud:
Langsommere! Det her er ikke Le Mans!
Som du vil, min dronning.
Den gamle forlovede sendte en bryllupsgave en blender. Mormor mente, den gjorde mere gavn som præmie til bankospil.
Og sig mig så: Hvilken slags mormor gifter sig med sin 67-årige eks-forlovedes søn og hvilken mand siger ja til en kvinde, der for fem minutter siden skulle have været hans stedmor?
Nogle gange viser livet sig at være sjovere end selv de vildeste familiefester. Det lærte jeg den dag. Alt kan ske også i Silkeborg.
