Da svigermor stjal vores søn fra os Efter at vores søn blev gift, ønsker han ikke længere at besøge os. Nu er han altid sammen med sin svigermor, som tilsyneladende konstant har brug for hans hjælp. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan hun klarede sig, før hendes datter blev gift med vores søn. Vores søn har nu været gift i over to år. Da børnene blev gift, flyttede de ud i en lejlighed, vi havde købt til ham, da han begyndte på universitetet. Vores søn har haft vores støtte og forståelse, lige siden han var lille. Allerede inden han blev gift, boede han for sig selv fordi hans lejlighed lå tæt på hans arbejdsplads. Jeg kan ikke sige, at jeg ikke brød mig om min svigerdatter; det virkede bare som om, hun ikke var moden nok til et ægteskab, selvom vores søn kun er to år ældre end hende. Hun opførte sig tit barnligt og kunne være lunefuld. Vores søn var så sød, og jeg tænkte ofte, hvordan han skulle klare et voksenliv med denne pige. Da jeg lærte både hende og hendes mor at kende, faldt tingene på plads. Selvom min svigersøn og jeg er jævnaldrende, opfører hun sig som et barn. Kender du folk, der aldrig rigtig bliver voksne, uanset hvor gamle de bliver? Sådan en type er hun – utrolig umoden og hjælpeløs. Da hendes datter blev gift, var hun allerede blevet skilt seks gange. Vi havde ikke rigtigt noget at tale om, fordi hun levede i sin egen verden, men hun lagde sig aldrig ud med os. Vores kommunikation var begrænset til høflige lykønskninger til vores børns bryllup. Alarmklokkerne begyndte at ringe allerede før brylluppet, fordi svigerdatteren konstant slæbte vores søn med hjem til sin mor: først dryppede en vandhane, så skulle en stikkontakt skiftes, eller et køkkenhylde var faldet ned. Først tænkte jeg, at der jo ikke bor nogen mand i huset, så det var fint med lidt hjælp. Men problemerne holdt aldrig op i svigermors lejlighed. Vores søn begyndte at ignorere os og undskyldte med, at de skulle hjælpe hans svigermor. Så begyndte de også at holde alle højtider hos hende, mens vi sad alene med min far og min egen svigermor. Det var slemt, at vores søn ikke længere kom til familiefester, men værre blev det, da han begyndte at ignorere, når vi også havde brug for hjælp. For eksempel, da vi købte et nyt køleskab og bad vores søn hjælpe med at få det ind, sagde han først ja – men ringede senere og meldte afbud, fordi de skulle hjælpe hans svigermor med en utæt vaskemaskine. Da min kone ringede til vores søn, kunne hun høre svigerdatteren sige: “Kunne dine forældre ikke bare betale nogle flyttefolk?” Vores søn dukkede op, men var vildt irriteret. – “Far, kunne du ikke bare hyre nogen? Nu skal jeg slæbe det hele selv!” Jeg mistede modet og tænkte: Hvorfor har hans svigermor aldrig selv ringet efter en professionel? Lever hun mon i en anden verden, hvor sådan nogle ikke findes? Deres undskyldning er, at håndværkere er svindlere, og man ikke kan stole på nogen. Til sidst kunne min mand ikke mere og sagde, at svigermoren måske ikke kan finde ud af det med hårde hvidevarer – men god til at drive får er hun, for hun er dygtig til at styre sådan en som vores søn. Det blev min søn sur over, og han gik. Jeg blandede mig ikke, for jeg synes faktisk min mand havde ret – de havde virkelig fået godt fat i vores søn. Han blev brugt som altimand der, og for os havde han ikke tid længere. Efter det skænderi har vores søn ikke talt med sin far i over to uger. Min mand nægter at tage det første skridt, og vores søn siger, at han heller ikke vil kontakte sin far, før han undskylder. Midt i det hele står jeg nu, splittet – jeg er enig med min mand, men han kunne godt have formuleret sig pænere. Nu vil vores søn ikke se sin far – og jeg nægter at miste ham på grund af sådan en bagatel. Min mand nægter at tage kontakt, og vores søn nægter også. I den her situation klarer kun svigermor sig strålende!

Da svigermor stjal vores søn fra os

Efter vores søn blev gift, har han ikke længere lyst til at besøge os. Nu er han altid ovre hos svigermor. Hun har åbenbart konstant brug for akut hjælp. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan hun egentlig overlevede, før hendes datter blev gift med vores søn.

Vores søn har nu været gift i over to år. Da de blev gift, flyttede de sammen i den lejlighed, vi havde købt til ham, dengang han begyndte på universitetet. Han har faktisk altid haft masser af opbakning fra os vi har støttet ham fra drengeår og helt op til voksenlivet. Faktisk flyttede han hjemmefra allerede inden brylluppet, for lejligheden lå så tæt på både hans studie og sit første job.

Nu skal det ikke lyde, som om jeg ikke kunne lide min svigerdatter, Frida men jeg syntes dengang, at pigen simpelthen virkede for umoden til at håndtere hverdagen i et ægteskab, også selvom vores søn, Mikkel, kun er et par år ældre end hende. Frida kunne ofte opføre sig som en stor, forkælet teenager, og hun var temmelig kræsen og ganske vrangvillig. Vores søn helt igennem høflig og god og jeg tænkte i begyndelsen: hvordan i alverden skal han dog klare sig med sådan en overdrevet curlingbarn?

Så lærte jeg hende og ikke mindst hendes mor, svigermor Bodil, bedre at kende og så faldt brikkerne på plads. Selvom Bodil og jeg er jævnaldrende, så opfører hun sig ærlig talt som en, der lige har fået sin første lønkonto. Har du nogensinde mødt nogle, der bare nægter at vokse op? Den type mennesker, som altid er hjælpeløse og slet ikke gider prøve selv. Da Frida blev gift med Mikkel, havde Bodil allerede seks skilsmisser på bagen og en kollektion af fjollede undskyldninger.

Vi havde aldrig noget at tale om vi levede, som to forskellige folkefærd med hver vores sprog. Kontakten begrænsede sig til høflige lykønskninger til børnenes bryllup og ellers hver vores liv.

De første faresignaler kom allerede før brylluppet, fordi Frida konstant trak Mikkel med hjem til hendes mor: Et vandrør, der dryppede, en stikkontakt, der skulle skiftes, en hylde, der var røget på gulvet. Første gang tænkte jeg: Nå ja, der mangler en stærk hånd i huset måske giver det mening, at drengene hjælper lidt til.

Men med tiden blev antallet af små ulykker hos Bodil nærmest uendeligt. Vores søn var nærmest blevet hendes private altmuligmand og ignorerede vores invitationer med undskyldningen, at vi skal lige over til min svigermor. Højtider og fødselsdage begyndte også at blive markeret hjemme hos Bodil, imens vi sad og kiggede på hinanden mig, min mand Søren, og for at føje spot til skade, også min egen svigermor, Gerda.

Det var hårdt, da Mikkel holdt op med at komme til familiefester, men endnu værre, da han begyndte at ignorere alt, vi bad om hjælp til.

På et tidspunkt købte vi et nyt køleskab og bad Mikkel hjælpe os med at få det båret op. I første omgang sagde han ja, men ringede så senere og undskyldte: Han og Frida skulle over til Bodil igen, vaskemaskinen løb vist.

Da jeg, lidt arrig, ringede til Mikkel, kunne jeg høre, Frida mumle: Dine forældre kunne da bare hyre en flyttemand? Mikkel dukkede dog op men hold nu op, hvor var han i dårligt humør.

Mor, hvorfor kunne I ikke bare betale for en vognmand? Skal jeg nu slæbe det selv?

Jeg havde egentlig selv samme spørgsmål: Kan Bodil virkelig ikke bare ringe til en professionel? Eller lever hun i en parallel univers, hvor alt skal ordnes af min søn? Ifølge Mikkel kan man ikke stole på håndværkere længere, de snød hende sidst og det er jo selvfølgelig kun min søn, der kan sætte hylder op og udskifte hvidevarer.

Så mistede Søren tålmodigheden og sagde, at hvis Bodil ikke kan finde ud af hverken hvidevarer eller blikkenslagerarbejde, så er hun i det mindste god til at hyrde får for hun styrer vores søn som var han en får på marken. Mikkel blev selvfølgelig tosset og marcherede ud ad døren. Jeg blandede mig ikke for Søren havde jo ret: Bodil lænede sig op ad Mikkels hjælp non-stop, og det var ham, der altid blev smidt ind som elektriker, mens vi blev glemt.

Efter denne konflikt begyndte Mikkel og Søren at føre deres helt private, iskolde krig. De nægtede begge at tage kontakt først, og nu føler jeg mig som det eneste fornuftige menneske i hele cirkuset. Søren har jo ret, men kunne han ikke bare have sagt det lidt pænere? Nu sulter de begge i deres egen stolthed, og jeg akter altså ikke at miste kontakten med min søn over noget så latterligt.

Bodil har det tilsyneladende storartet med hele situationen! Mændene taler ikke, stædigheden hersker, og jeg er efterhånden begyndt at fatte, hvorfor de siger, at familie kan man ikke vælge men den kan nu godt være en prøvelse i længden.Men så skete det uventede. En tidlig søndag morgen ringede Mikkel pludselig på døren alene, uden Frida. Han så træt ud, men der var også noget beslutsomt i hans blik. Jeg slap alt, hvad jeg havde i hænderne.

Mor… må jeg få en kop kaffe? spurgte han næsten undskyldende og sank ned på køkkenbænken. Stilheden var først tung, som om ingen af os turde håbe. Først da jeg satte min hånd oven på hans, så han op: Jeg savner altså jer. Men jeg aner ikke, hvordan jeg skal få sagt det til Frida uden at træde hende eller hendes mor over tæerne hele tiden.

Han fortalte, at det hele havde været ved at eksplodere. Frida følte pres fra alle sider, og Bodiltja, hun var blevet vant til, at nogen altid løste hendes problemer. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre alle glade på én gang. Men det kan jeg jo ikke, sukkede han.

Jeg fortalte ham, at det vigtigste ikke er, hvem han hjælper med at sætte en hylde op, men at han ikke mister sig selv eller sine rødder undervejs. Og at stolthed den slags som både Søren og Bodil lever højt på måske nogle gange burde sluges i stedet for at bære nag.

Han smilede for første gang i lang tid. Vil du ikke med ud og gå en tur? spurgte han. Uden at tøve trak jeg jakken på, og vi gik under de duftende syrener. For hver skridt føltes noget gammelt og tungt lettere. Vi aftalte, at vi ville invitere Frida og Bodil til middag og denne gang ville vi tale ærligt sammen, alle fire pænt men fast. Tiden var kommet til at sige: vi er familie, og vi må alle sammen lære at bede om hjælp og sige nej uden at miste hinanden.

Ingen mirakler hændte ved første middag, men grinet gled lidt nemmere i stuen, og Mikkel så på os, som han plejer: med det kærlige blik, vi altid har kendt. Måske får jeg aldrig min søn helt tilbage måske skal vi alle sammen dele ham nu men jeg ved, at kærligheden stadig er her, skjult bag forvoksede stoltheder og stædige mødre. Nogle gange skal en familie ikke samles omkring et stort problem, men omkring en gryde kaffe, hvor man endelig siger det, man frygter mest, og opdager, at det var slet ikke så farligt endda.

Og måske bare måske får Bodil snart sin egen værktøjskasse.