Da min mor fandt ud af, at jeg var blevet gift, havde et godt job og mit eget lejlighed i København, kom hun straks for at bede mig om økonomisk støtte.
Min mor havde altid været striks over for mig. Min far var ofte væk på forretningsrejser, og min mor tog sig alene af mig. Far elskede mig, men hver gang han kom hjem, var det med gaver til mig. Mor var anderledes. Hun viste sjældent sin kærlighed. En dag rejste min far ud og kom aldrig tilbage.
I skolen havde jeg aldrig nogen venner. Jeg gik klædt som en tigger; min skoleuniform var en gammel én, min mor havde fundet i en container bag blokken. Hun sagde altid: “Brug det, du har. Jeg har ikke styr på mit eget liv og har ikke penge til dig.” Så jeg bar den forfærdelige uniform troligt gennem hele femte klasse.
Senere gav vores nabo mig hendes datters gamle uniform, efter hun var blevet færdig med skolen. Den bar jeg, indtil jeg blev student. Når det kom til sko, gik jeg med det, jeg havde, til de var ved at gå helt op. På et tidspunkt havde jeg så små sko på, at jeg næsten ikke kunne gå. Alligevel klarede jeg mig flot gennem gymnasiet og besluttede at læse økonomi på universitetet. Også på kollegiet gik jeg altid i dét tøj, mine veninder forærede mig, når de var blevet trætte af det.
En dag på universitetet mødte jeg Mads, som var et par år ældre og allerede færdiguddannet. Vi begyndte at ses, og til sidst mødte jeg hans forældre. Da jeg besøgte dem første gang, skammede jeg mig over mine slidte sko. Jeg havde våde fødder, da vi kom ind, men Mads mor lod som ingenting. Næste dag sendte hun mig en SMS og inviterede mig forbi og så stod hun pludselig med et par nye sko som gave.
Jeg var så nervøs for, at Mads’ forældre ikke ville bryde sig om mig, men snart behandlede de mig som deres egen datter. Jeg forstår stadig ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene det. De gav os et lille rækkehus i Brønshøj som bryllupsgave, og da jeg blev færdig, sørgede min svigermor for, at jeg fik et job i hendes firma, hvor jeg tjente godt over 35.000 kroner om måneden. Pludselig kunne jeg endelig købe det, jeg manglede. Jeg takker stadig Gud for at have hjulpet mig gennem det hele.
Da min mor opdagede, at jeg var blevet gift, havde fast arbejde og min egen lejlighed, stormede hun til mig for at bede om penge. Men vores samtale blev overhørt af min svigermor, som straks ringede min mand og min søn hjem. Til sidst sagde min mand til min mor, at hun ikke skulle forvente mere hjælp fra mig. Han forklarede, hvor taknemlig han var for at have mig, men at det nu var på tide, hun stoppede med at dukke op uanmeldt.
Siden den dag har min mor ikke kontaktet mig. Nu venter jeg spændt på at blive mor for første gang.
