Da min mor fandt ud af, at jeg både var gift, havde et godt arbejde og mit eget lejlighed i København, stod hun straks klar med hånden fremme for at bede om økonomisk støtte.
Min mor har altid været lidt af en general derhjemme. Min far var tit væk på forretningsrejser, så det var kun os to det meste af tiden. Far elskede mig, men hver gang han kom hjem, slæbte han gaver med sig som julemanden på afveje. Mor? Tja, hun var ikke meget for at vise følelser måske gemte hun dem til et senere tidspunkt. En dag tog far på endnu en forretningsrejse til Tyskland og kom simpelthen aldrig tilbage.
I skolen var det lidt sløjt med veninder jeg lignede én, der havde byttet sig til en skraldespand af en uniform, for det var nemlig præcis sådan det var. Mor havde fundet mit skoleoutfit ved et storskrald. Hvis jeg brokkede mig, sagde hun altid: Tag nu det, du har. Jeg skal lige have styr på eget liv, der er ingen penge til dig. Så jeg traskede trofast rundt i de samme slidte klude hele folkeskolens femte klasse.
Senere kastede min nabo et lille lyspunkt på min tilværelse og gav mig sin datters gamle skoleuniform. Med den på holdt jeg ud indtil dimissionen. Hvad fodtøj angik, pillede jeg stadig rundt i et par falmede sandaler, der overlevede på trods, indtil mine tæer var halvvejs ude af dem. Alligevel fik jeg hue på og valgte selvfølgelig at læse økonomi på universitetet, når nu man havde kæmpet sig igennem alt det andet. På kollegiet var tøjet stadig det, venner forærede mig, når de ikke gad se på det mere.
Så mødte jeg Niklas, som var blevet færdiguddannet nogle år tidligere. Vi begyndte at se hinanden, og snart blev jeg præsenteret for hele hans familie. Jeg var så pinligt berørt over mine udtrådte sko, da jeg skulle hilse på svigermor første gang de var så hullede, jeg næsten fik våde fødder. Hun lod som ingenting, og dagen efter inviterede hun mig hjem og overrakte mig et par splinternye sko, nærmest som om hun delte gratis humør ud.
Jeg frygtede, at Niklas forældre ikke ville bryde sig om den pige, han havde fundet i slumstøvler men de tog mig til sig som deres egen. Hvad jeg havde gjort for at fortjene det, forstår jeg stadig ikke helt. De gav os faktisk et hus i bryllupsgave, og efter jeg blev kandidat, skaffede svigermor mig job i hendes firma. Selvom jeg stadig har svært ved at tro det, tjener jeg nu mere end nok til både sneakers og smørrebrød. Jeg kommer nok aldrig til at holde op med at takke universet for at bære mig helskindet gennem livet. Ja, og måske også svigermor.
Da min mor så havde opdaget, at jeg nu både havde solidt job, kælderlejemål og alt det der, ringede hun og spurgte, om jeg dog ikke snart ville dele af min styrtende rigdom med hende. Vores samtale blev dog overhørt af min stedmor, der straks sendte både mand og søn hjem på familieråd. Til allersidst forklarede Niklas min mor, at hun nok ikke behøvede regne med penge fra den kant. Faktisk sagde han, at han var lykkelig for, at hun havde fået en datter men at denne datter ikke længere skulle dukke op med bøllehatten i vores hjem. Siden da har min mor ikke ringet, og nu venter jeg egentlig bare spændt på at se, hvem der først melder sig min første baby eller min mor med mobilepay.
