18. juni
Jeg ser tilbage på mit liv i dag, mens jeg sidder ved mit skrivebord, med udsigt over markerne uden for Ringkøbing. Min familie har altid boet her et lille landsbysamfund langt fra storbyen Aarhus. Om sommeren måtte vi tage færgen over den brusende fjord for at komme til byen, og om vinteren kæmpede vi os gennem snedækkede landeveje. Alligevel har landsbyen altid været fuld af folk, som kendte hinanden, hjalp hinanden, og delte både glæder og sorger.
Min datter, Sigrid, kom til verden efter mange års venten. Alligevel var hendes ankomst ikke uden komplikationer hun blev nemlig født udenfor ægteskab. Hendes far, Jakob, var en flot og høj mand, gift med min bedste veninde. Ingen i landsbyen kendte til sandheden om Sigrids far. Jakob havde opdraget tre børn med sin kone gennem årene, og han ønskede aldrig at bryde op i sin familie. Min veninde, Sigrids mor, ønskede heller ikke at ødelægge sin venskabsfamilie.
Fra starten var Sigrid og Liv Jakobs officielle datter de bedste venner. De legede sammen dagligt og gik i samme klasse på skolen, hvor deres fælles talent for musik hurtigt blev tydeligt. De begyndte at gå til klaverundervisning, og sammen afsluttede de både folkeskole og musikskole med flotte resultater. Begge drømte om at fortsætte på musikkonservatoriet i Aarhus.
Men efter skole blev deres liv hver sin vej. Liv flyttede til København for at læse til ingeniør, mens Sigrid blev i Ringkøbing. Kontakten gled ud, og i mange år talte de slet ikke sammen.
Barndommens drømme viste sig at blive netop det drømme. Liv blev ingeniør, og Sigrid uddannede sig til frisør. Tiden gik, Sigrid blev gift og fik to drenge. Indimellem kom hun til at tænke på Liv den barndomsveninde, hun engang havde været så tæt på.
En dag opdagede lægerne, at Sigrids mor var alvorligt syg. Sigrid gjorde alt for at hjælpe sin mor gennem sygdommen, og det var her, alle hemmelighederne kom frem. Da hendes mor lå på sygehuset og vidste hun ikke havde lang tid tilbage, hviskede hun til Sigrid:
Din far… din far… Kom tættere, min pige…
Det, Sigrid hørte, rystede hende dybt. Hun havde boet hele sit liv med sin søster, uden at vide det! Pludselig gav det mening, hvorfor de altid havde haft de samme interesser det var tydeligvis arven fra deres far.
Det krævede meget arbejde at få fat i Livs telefonnummer. Jakob var for længst flyttet fra byen, og Liv havde taget sine forældre med til København, så alle spor var væk. Men gennem nogle gamle bekendte lykkedes det Sigrid at opspore Liv.
Hun tastede nummeret og mærkede glæden, da Liv tog telefonen og latteren lød i røret. Liv var begejstret for at høre fra sin barndomsveninde, men Sigrid insisterede på at mødes ansigt til ansigt for at dele den store nyhed.
Nogle dage senere kom Liv til Ringkøbing. De to kvinder fik en lang og vigtig samtale, genkaldte barndommens stunder, skoledagene og alle minderne. Det var en kæmpe glæde at gense hinanden. Siden da har de støttet hinanden, besøgt hinanden på tværs af landet, og Sigrid har genoptaget kontakten til sin far.
Jakob undskyldte over for sin kone, og hun tilgav ham. Nu kommer Jakob og Liv tit forbi Sigrids hus, og de besøger også hendes mors grav sammen. Jakob taler ofte med sine børnebørn, og drengene elsker deres farfar. Skæbnen ville, at sandheden kom frem efter så mange år uden at nogen blev såret.
I dag har jeg lært, at intet forhold bygger på hemmeligheder og selv sandheder, man frygter, kan føre til forsoning, hvis man møder dem med åbent hjerte.
