Den dag hunen kukkede om dagen
Nej, nu må det simpelthen være for sjov! udbrød Freja. Mads, kom lige herind. Nu!
Mads, der lige havde sparket sine sneakers af i entreen, smuttede ind i døren, mens han knappede skjorten op i halsen.
Frej, hvad nu igen? Jeg er lige trådt ind ad døren fra arbejde, har en hjerne der dunker
Hvad nu igen?! Freja pegede på kanten af badekarret. Kig nu lige ordentligt. Hvor er min shampoo? Hvor er min hårkur, den jeg købte i går?
Mads kneb øjnene sammen og stirrede på rækken af flasker.
Der stod nu en gigantisk flaske tjæreshampoo, en eller anden liter “Burrerod” og et tungt glas med en brun creme af en slags.
Øh… Det har mor vist taget med. Hun synes sikkert, det er nemmere, når hun har sine ting lige ved hånden… mumlede han forsigtigt uden at se Freja i øjnene.
Nemmere? Mads, hun bor altså ikke her! Se nu lige under badekarret.
Freja satte sig og trak en blå vaskebalje frem. Der lå alle hendes dyre franske hårprodukter hulter til bulter, sammen med hendes badesvamp og skraber.
Hvad sker der, Mads? Har hun altså bare skubbet mine ting sammen i den ulækre balje og og sat sit eget op?
Hun mente tydeligvis, mine ting skulle ligge som skrald ved siden af gulvkluden, og hendes “Burrerod” skulle trone på kanten!
Mads sukkede tungt.
Frej, rolig nu. Min mor har det jo virkelig dårligt for tiden, det ved du Lad mig bare sætte det hele rigtigt på plads, og så tager vi noget aftensmad? Hun har faktisk lavet frikadeller.
Jeg skal i hvert fald ikke have hendes frikadeller, Freja snappede. Hvorfor er hun overhovedet her hele tiden? Hvorfor skal hun spille chef i mit hjem, Mads?!
Jeg føler mig jo som en logerende, som bare får lov til at låne toilettet, når de ser mit ansigt.
Hun fik skubbet Mads væk og fór ud, mens han forsigtigt skubbede hendes balje med tingene tilbage under badekarret med foden.
De havde egentlig aldrig haft problemer med boligsituationen, som så mange andre danske par har.
Mads havde sin egen rummelige lejlighed i Ørestad, som han havde arvet efter sin farfar.
Freja havde også arvet en lille charmerende bolig fra sin mormor.
Efter brylluppet blev de enige om at bo hos Mads, fordi der var nyt køkken og aircondition, og Frejas lejlighed blev lejet ud til en rolig familie.
Forholdet til Mads forældre byggede egentligt på våbenhvile blandet med høflig sympati.
Lisbet og hendes mand, den distingverede men ret så tavse Henrik, boede ude i Lyngby.
De havde fast kaffeaften hver uge man briefede lige om arbejde, helbred og glædede sig over intet, alt imens man smilede pænt.
Åh, Freja, du er blevet så slank! sagde Lisbet og skubbede en ekstra kage over til hende. Mads, du må altså fodre din kone lidt bedre!
Mor, vi træner jo, fnes Mads og viftede med hånden.
Og det var dét. Ingen spontane visitter, ingen evige råd om husholdning.
Freja pralede tit overfor veninderne:
Jeg har verdens sødeste svigermor hun blander sig aldrig i noget, og hun holder sig væk.
Alt gik galt på en grå tirsdag, hvor Henrik, efter 32 års ægteskab, pakkede sin kuffert og efterlod en seddel på komfuret: Tager til Bornholm, led ikke efter mig, lukkede for alle kontakter og forsvandt.
Det viste sig, at en midtvejskrise ikke bare var et ord, men også en meget, meget yngre fysioterapeut fra Bornholm, hvor parret havde holdt ferie de sidste par år.
For 60-årige Lisbet brasede verden sammen.
Først kom tårerne, nattens opkald og endeløse samtaler:
Hvordan kunne han? Hvorfor? Freja, hvordan kunne det ske?!
Freja havde virkelig ondt af hende. Hun tog beroligende midler med ud, lyttede tålmodigt til de samme historier igen og igen og nikkede, mens Lisbet bandede den gamle kværulant langt væk.
Men hurtigt ramte tålmodigheden sin grænse svigermorens evige jammer begyndte at irritere hende.
Mads, hun har ringet fem gange bare i morges, sagde Freja til morgenmad. Hun vil have du skal komme og skrue en pære i gangen.
Jeg forstår hende godt, men… hvor længe skal det vare?
Mads så trist ud.
Hun er ensom, Frej. Hele sit liv har hun været gift, og nu… du må ikke blive sur
Man kan altså selv skrue en pære i eller ringe efter en handyman! Men hun vil kun have dig. Eller mig. Altså, det er jo for meget?
Senere begyndte overnatningerne. Mads drog pludselig ofte af sted for at sove hos sin mor.
Mor tør ikke falde i søvn alene, sagde han, mens han pakkede tandbørsten. Stilheden gør hende angst. Jeg tager bare nogle nætter, ikke?
Nogle nætter? Freja rynkede brynene. Mads, vi er lige blevet gift, og du flygter allerede! Jeg vil ikke sove alene halvdelen af ugen.
Frej, det er midlertidigt. Når hun lige får styr på det, bliver det bedre.
Midlertidigt blev til en hel måned.
Lisbet krævede, at Mads var der fire ud af syv aftener og nætter.
Hun klagede over blodtryk, lavede selv propper i vasken, og lod som om hun var ved at få et nerveanfald.
Freja kunne se, Mads var ved at gå i stykker af at løbe frem og tilbage, så hun begik den fejl, hun senere har fortrudt næsten dagligt.
***
Hun besluttede at tage en ærlig snak med Lisbet.
Prøv at hør, Lisbet, sagde hun ved søndagsfrokosten. Hvis du er så træt af at være alene, hvorfor kommer du så ikke bare over til os om dagen?
Mads er på arbejde, og jeg arbejder hjemme tit. Så kan du hænge lidt ud her, gå i parken, og ved sengetid kører Mads dig hjem igen.
Lisbet gloede længe, og så lyste hun op.
Søde, det var da genialt! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det før?
Freja havde forestillet sig et par visitter om ugen, at Lisbet først kom omkring klokken tolv og gik inden Mads var hjemme.
Men Lisbet havde andre planer hun stod på dørtrinnet klokken syv præcis næste morgen.
Hvem der? mumlede Mads søvndrukkent, da dørklokken lød.
Han gik selv ud at åbne.
Det er bare mig! lød Lisbets sprudlende stemme fra dørtelefonen. Jeg har taget frisk hytteost med!
Freja trak dynen over hovedet.
Hold nu op hvæste hun. Mads, klokken er syv! Hvem køber hytteost SÅ tidligt?!
Mor er A-menneske, sagde Mads bare og trak bukserne på. Sov videre, jeg åbner.
Fra den dag var det et sandt mareridt. Lisbet boede nærmest otte timer i lejligheden.
Freja prøvede at arbejde på sin laptop, men Lisbet var der straks:
Hov, Frej, hvorfor har du ikke støvet tvet af? Jeg har lige fundet en klud.
Lisbet, jeg arbejder, jeg har et videomøde om fem minutter!
Nid, du glor da bare på billeder. Og forresten, barn, du stryger Mads skjorter helt forkert! De skal være skarpere. Kom, jeg viser dig det imens du venter på din kunde.
Alt blev kritiseret.
Hvordan grøntsagerne var snittet: Mads foretrækker stave, du laver tern, det er jo som på et kollegiekøkken.
Hvordan soveværelset var redt op: Sengetæppet skal gå helt ned til gulvet, ikke sådan der.
Hvordan der lugtede på badeværelset: Det skal dufte rent, her lugter mest af fugt.
Du må ikke tage det ilde op, sagde Lisbet og snuste i gryden. Du har kommet for meget salt i suppen.
Mads har jo sart mave. Har du ikke hørt det? Han bliver jo syg hvis du laver den slags mad. Flyt dig, jeg koger noget andet.
Suppen smager fint, snerrede Freja. Han spiste to skåle i går!
Ja, han er jo bare høflig. Han vil ikke såre dig, derfor spiser han det.
Freja var næsten på sammenbruddets rand ved frokosttid.
Hun smuttede på café i timevis, bare for at slippe for kritikken.
Da hun vendte hjem, blev hun dobbelt så vred.
Først dukkede den karakteristiske mor-kop op i køkkenet kæmpestor med teksten Verdens bedste mor.
Så hang en ekstra regnjakke i entreen. Efter en uge var et helt hyldefag i skabet fyldt med hendes hjemmesko og morgenkåber.
Hvorfor har du morgenkåbe med? spurgte Freja, da hun opdagede en kæmpe, pink sag ved siden af sine silkekjoler.
Men søde jeg er jo her hele dagen og det er rart at have noget hjemmeagtigt. Vi er jo familie nu. Hør nu op med at være så mopset.
Mads reagerede altid ens på Frejas brok:
Frej, vis nu lidt overskud. Hun har det svært. Hun føler sig alene. Skal du virkelig bruge dét skab?
Det handler ikke om et skab, Mads! Din mor prøver at skubbe mig ud af min egen lejlighed!
Ej nu overdriver du. Hun hjælper jo laver mad, gør rent. Du har jo altid sagt du hader at stryge skjorter.
Jeg vil SÅ hellere have, at mine skjorter er krøllede end strøget af hende! hvæste Freja.
Men Mads hørte hende ikke.
***
De der dåser på badeværelset blev dråben.
Mads, kom nu, kaldte Lisbet fra køkkenet. Frikadellerne bliver kolde!
Freja, kom her, jeg har lavet særskilt til dig uden stærk sennep, jeg ved du ikke kan lide for meget smag.
Freja stormede ud til køkkenet, hvor Lisbet allerede havde dækket op.
Lisbet, spurgte Freja ekstra roligt hvorfor har du sat mine ting under badekarret?
Lisbet rykkede ikke en mine. Hun lagde gaffelen og smilede.
Ej, Freja, de var jo næsten tomme og optog bare plads. De lugtede altså lidt stærkt. Jeg har sat mine egne op dem kan jeg tåle. Dine ting står jo pænt nedenunder, der var alligevel så rodet.
Du har vel ikke noget imod det? Der skulle jo lidt orden til.
Jo, jeg har faktisk, Freja gik nærmere. Det her er mit hjem. Mine ting. Mit bad.
Kære, det er jo ikke rigtigt dit? sagde Lisbet med et dybt suk. Lejligheden er Mads jo.
Du har da ret til at bestemme, men… man må respektere sin mands mor.
Mads, som stod i døren, blev hvid i hovedet.
Mor, kom nu… Freja har også en lejlighed, vi bor bare her
Ja ja, fnøs Lisbet hendes er da bare sådan en gammel pensionistbolig.
Mads, kom og spis nu, din kone er vist bare sur igen, hun trænger nok til lidt mad.
Freja så direkte på sin mand. Hun ventede.
Ventede på, at han sagde: Mor, nu går det ikke længere. Pak dine ting og tag hjem.
Mads stod længe der og skiftede mellem at se på sin mor, så sin kone. Men så satte han sig bare til bordet.
Frej, kom nu og spis. Skal vi ikke bare tage den stille og roligt? Mor, du kunne også have spurgt før du flyttede tingene
Der kan du se! Lisbet så triumferende ud. Sønnen forstår. Du er altså for strid, Freja, man skal ikke være så egocentreret. Familie betyder, at alt er fælles.
Frejas tålmodighed bristede.
Alt er fælles? Nå, det siger du
Hun vendte sig om og forlod køkkenet.
Mads sagde et eller andet efter hende, men hun hørte ikke efter mere. Hun pakkede alt på tyve minutter og smed det i kufferterne.
Hun gad ikke tage shampooen køber bare nyt.
Afsted gik hun, med manden der plagede om, at hun skulle besinde sig og svigermoren der halvhøjt kom med spydige kommentarer.
***
Freja havde ingen planer om at vende tilbage skilsmissen blev søgt nærmest med det samme.
Mads ringer stadig og trygler, mens Lisbet så småt flytter flere og flere af sine ting ind i sønnens lejlighed.
Og Freja er ret sikker på, at det var netop dét, hun ville opnå fra starten.
