Da jeg stod på kontoret i København, gik min mand, Mikkel, for at hente børnene fra børnehaven. Da jeg gik hen til ham, lukkede han døren uden at sige et ord.
Jeg bor i øjeblikket hos mine forældre i Horsens, mens mine børn, lillebror Lars og datter Freja, bor sammen med Mikkel. Det er ikke fordi han elsker dem så meget, men fordi han har besluttet at straffe mig på denne måde.
Vores kærlighedshistorie startede helt fint. En fælles ven introducerede os i en hyggelig café på Nyhavn. Vi faldt for hinanden med det samme og besluttede, at vi ikke ville udsætte brylluppet. Et år senere sagde vi ja til hinanden i en lille kirke i Aalborg. Jeg ventede allerede på vores første barn. Mine og Mikkels forældre hjalp os med at finde en lejlighed de købte en beskeden etværelseslejlighed i en gammel bygning i Nørrebro. Den var trang, men den var vores.
Kort efter Lars kom til verden begyndte problemerne. Mikkel var uforberedt på, at en nyfødt kan være så uroisk om natten. Spredt legetøj på gulvet og bærende bleer gjorde ham irriteret. Han kunne ikke holde ud, at jeg hele tiden skulle passe på vores lille dreng.
Et år senere fik vi endnu en glædelig nyhed: Freja blev født. Samtidig forværredes forholdet til Mikkel. At bo i den lille etværelseslejlighed blev stadig mere kvælende. Han var ofte kort for hovedet, og vi skændtes konstant.
Mikkel lagde skylden på mig for alt. At mine forældre ikke havde formået at skaffe en ordentlig bolig. At jeg havde lagt på mig efter to fødsler. At jeg var en dårlig mor, at jeg opfostrede børnene forkert, og at deres larm var en plage. Alt i alt så jeg, hvordan familien langsomt gik i opløsning.
Jeg besluttede at sende børnene i en daginstitution og finde et arbejde. Indtil da havde jeg kun været hjemme. Desværre kom Mikkel oftere hjem beruset, og hans krav mod mig og børnene steg for hver dag. Jeg besluttede, at jeg ville forlade ham og bo i en lejlighed på egen hånd, så længe jeg tjente penge selv.
Jeg fik et job som kontorassistent i Aarhus, og jeg mødte en venlig mand ved navn Henrik. Vi begyndte at gå ud sammen, som en ventil fra den daglige trummerum. Hjemme ventede kun skålen, vasken, madlavningen, strygningen og en beruset mand.
En dag nåede jeg bristepunktet og tog en afgørelse. Jeg greb Lars og Freja og gik. Jeg tilbragte et par dage hos mine forældre, hvorefter jeg lejede en lille lejlighed i Vejle. En dag, mens jeg var på arbejde, dukkede Mikkel op i børnehaven og hentede børnene. Jeg gik hen til ham, men han lukkede døren og lod mig ikke komme indenfor, selvom han var hjemme.
Nu har han stillet mig et ultimatum: enten vender jeg hjem, eller så indgiver han skilsmisse, beholder børnene og jeg skal betale børnebidrag. Jeg frygter, at retten vil favorisere ham, for han har magtfulde forbindelser.
Det værste er, at han slet ikke interesserer sig for børnene. Han bruger dem kun som brik i sin manipulation. I mit hjerte ved jeg, at hvis jeg ikke giver efter for hans betingelser, vil Lars og Freja nok nok vokse sig trætte af ham og vende tilbage til mig. Men hvordan jeg skal overleve, indtil den dag kommer, ved jeg simpelthen ikke.
