**Dagbogsnotat**
Da jeg hørte fødderne nærme sig, slettede jeg lynhurtigt beskeden, hvor det stod, at afsenderen savnede mig og så frem til vores næste møde, og lagde telefonen tilbage på natbordet.
Jeg læste igen og igen den besked, der var kommet til min mands telefon, og kunne ikke tro, at det ikke var en drøm, men virkelighed. Min mand, min støtte og mit håb, min elskede Mads, bedrog mig igen.
Og ikke engang med en ung, smuk kvinde med modeludseende, som han plejede. Denne gang var det en kvinde, der var femten år ældre end ham.
Da jeg hørte fødderne, slettede jeg lynhurtigt beskeden og lagde telefonen tilbage. Mads kom ind og nynnede. Alle på arbejdet havde fået en betydelig bonus, hvilket betød, han kunne købe en gave til vores bryllupsdag og tage på ferie med Christina.
Ved tanken om Christina smilede han drømmende. Han havde haft mange elskerinder før unge piger, skilte, selv gifte men sådan en som Christina havde han aldrig mødt. Hun var hans kollega.
Hun var lidt fyldig, men måden hun klædte sig på, opførte sig og talte og sådan, som hun var, når de var alene. Ærgerligt, at tiden gik, men hun var stadig i sin fulde kraft, og han ville nyde det til sidste dråbe.
Da han så min sure mine, blev han revet ud af sine tanker.
“Er der noget galt? Du ser ikke dig selv ud.”
“Nej, det er bare tankerne om jubilæet. Kan du give mig penge til at arrangere festen?”
“Ja, selvfølgelig.”
Jeg forstod ikke selv, hvorfor jeg svarede sådan. Før ville jeg have råbt og truet med skilsmisse, men nu opførte jeg mig, som om intet var hændt.
Mads tog telefonen og ringede til en kollega for syns skyld, før han gik ud på altanen for at sende lidt hede beskeder til sin nye elskerinde. Jeg forsøgte at virke rolig jeg vidste, at skænderier og tårer ikke ændrede noget.
Han havde bedraget mig før, og før sagde han, det var fordi jeg havde taget på efter fødslerne og ikke passede mig selv. Nu så jeg perfekt ud: veltrænet krop, smukt langt hår, let makeup og en flot kjole, der fik mig til at ligne en skuespillerinde i en dansk tv-serie.
Mange af mine veninder forstod mig ikke. Jeg kom fra en velhavende familie, havde en uddannelse og ville aldrig gå til med tre børn. Men jeg udholdt hans utroskab, selvom jeg af og til, træt af løgnene, alligevel skændtes og truede med skilsmisse. Så trådte hans forældre altid til og mindede mig om, hvor heldig jeg var.
“Se på vores nabo, Lise. Hendes mand døde, hun arbejder to jobs og syr om natten. Og så er der Pernille hendes mand drikker, hun går i slidte tøj, og børnene også.”
“Men”
“Ingen men! Du har det som en prinsesse. Huset er fuldt, du arbejder ikke, og du handler i de dyre butikker. Så hvad, hvis han er utro? Henrik gjorde det også, og jeg skændtes ikke. Mænd er som katte de elsker varme og kærlighed. Hvis jeg havde skældt ham ud, var han gået til en anden. Og hvad skulle jeg så med fire børn? Nu er Henrik en forbilledlig familiemand. Så hold op med det pjat og sørg for, at Mads ikke kigger på andre.”
Jeg smilede. Jeg havde lige set min svigerfar forlade Lises hus. Så han var stadig ikke færdig han var bare bedre til at skjule det end sin søn.
“Louise har ret. Hvis han kigger på andre, får han ikke nok derhjemme. Hvis min kone skældte mig sådan ud, ville jeg sætte hende på plads med det samme!”
Min svigermor smilede straks beroligende, og jeg følte mig utilpas. I min familie var det anderledes. Mine forældre elskede hinanden og tænkte aldrig på utroskab. De lærte os, at hvis man ikke elsker længere, skal man sige det, ikke leve en løgn.
Ingen fortjener at blive bedraget. Det lærte jeg for længe siden, men jeg forstod ikke, hvorfor det var okay, når min mand gjorde det og hvorfor det altid var min skyld.
Hvor mange tårer havde jeg ikke grædt? Hvor mange penge brugt på clairvoyanter, der lovede at fikse det? Alt forgæves.
Mine veninder sagde, jeg burde løbe. Men hvorhen? Hjem til mine forældre? Min bror boede der med sin kone. Leje en lejlighed? Kunne jeg klare det?
Jeg arbejdede ikke, og tre børn var ikke let. Og helt ærligt jeg elskede ham stadig. Vi havde været sammen siden første klasse, og i sjette klasse erklærede vi hinanden kærlighed.
Måske havde min svigermor ret. Måske ville Mads en dag blive træt. Måske var det min skyld, han blev sådan før bedrog han mig aldrig og var så omsorgsfuld.
Men så tænkte jeg på den besked, og det gjorde ondt igen. Før sagde han, jeg var blevet tyk efter fødslerne. Men nu? Hvad var galt? Og hvad fandt han hos den ældre kvinde, som jeg ikke havde?
Snart var det vores jubilæum ti år sammen og han var i gang igen.
Jeg tog telefonen og begyndte at browse arrangementfirmaer. En uge senere mødte jeg medejeren af et firma, Lasse.
“Vi har en katalog med gaver og forskellige festkoncepter, men du kan også foreslå noget. Hvad kan din mand lide? Fiskeri, sport, biler?”
“Kvinder og utroskab.”
“Undskyld?”
“Min mand elsker kvinder. Han kan ikke gå en dag uden at bedrage mig.”
Jeg brød sammen i gråd.
“Hvorfor accepterer du det? Du er selv skyld i, han gør det. Hvis du ikke respekterer dig selv, hvad forventer du så af ham?”
“Du forstår ikke”
“Jo, jeg gør. Min lillesøster havde samme problem. Hun tav, indtil det blev for meget. Nu opdrager jeg hendes børn. Har du børn?”
“Ja”
“Lev for dem. Du finder en bolig, et job livet gives kun én gang.”
“Du har måske ret.”
Jeg tørrede mine øjne og smilede.
“Tak for at lytte. Jeg ved, hvilken overraskelse jeg vil give min mand.”
Den næste uge brugte jeg på at arrangere festen. Vi valgte en smuk sommerhusbeliggenhed. Invitationer blev sendt til venner, familie og kolleger også Christina.
Festen blev stor. Mads nød opmærksomheden og skævede til Christina, mens mine svigerforældre sad fornemt ved bordet.
“Kære Mads,” sagde jeg højt, “efter ti år sammen har jeg lært, at man ikke skal kæmpe imod dig, men acceptere dig, som du er. Jeg er taknem
