Opvokset på landet er Helle en helt almindelig pige uden særlige evner, og hendes mor har aldrig haft store forventninger til hendes fremtid. Hendes mor sagde tit: Når du er færdig med skolen, kommer du til at arbejde som malkepige eller måske i kassen i Brugsen. Der er ikke så meget andet for dig her i landsbyen.
Men Helle vælger en anden vej, og da hun har afsluttet 9. klasse, bliver hun gravid med en dreng, som er et år ældre end hende. Begge parters forældre mødes og aftaler, at barnet skal bo hos farmoren, fordi Helle ikke føler sig klar til at blive mor, og hendes egen mor ikke har økonomisk mulighed for at hjælpe. Efter fødslen ændrer Helles liv sig markant: hun forlader landsbyen og flytter til Aarhus for at gå på kunstskole, hvor hun endelig får mulighed for at udvikle sit talent og følge sin passion. Helle nyder bylivet, hvor hun kan tage til dans om lørdagen, gå i biografen og på shopping, fri fra det tunge arbejde med have, vandspand og brændeovn hjemme på gården. Hun beslutter sig for at blive i byen, ikke mindst fordi hun nu kan tjene fornuftige penge på sine kunstneriske evner.
I sit sidste år på kunstakademiet bliver Helle endnu engang gravid. Trods overvejelser om abort, vælger hun at føde sin anden søn. Hendes forlovede skaffer dem et værelse i familieboligen, men det er svært at være alenemor med et lille barn, samtidig med at hun kæmper for at afslutte studierne. Derfor sender hun i en periode sønnen hjem til sin mor på landet. Kort efter dør Helles mor, og Helle må tage sin søn med tilbage til byen.
Årene går, og Helles helbred bliver hurtigt dårligere. Hun begynder at tænke på sin ældste søn, som nu er voksen og klarer sig godt ovre i Randers. Hun begynder at bede ham om hjælp til medicin og mad, og bruger skyld og dårlig samvittighed til at presse ham. Den ældste søn kan til sidst ikke klare presset og inviterer hende ind til Randers, så han kan passe bedre på hende. Helle ser frem til at flytte, men faderen til hendes yngste barn beder hende om at lade sønnen blive hos ham. Han lover, at han nok skal tage sig af drengen. Først er Helle ligeglad, hun har aldrig set ham som en rigtig far, men hun går til sidst med til at lade drengen blive hos ham.
