**Dagbogsnotat**
*Havde vi virkelig bygget et stort hus uden mening?*
“Har I så bygget et stort hus forgæves?” rasede svigermoren. “Så betal os halvdelen af værdien tilbage!”
“Jeg har brug for at tale alvorligt med dig,” sagde den kortklippede kvinde og satte sig overfor Freja. “Før du begyndte at date min søn, er der nogle ting, du skal vide.”
Den spinkle blonde stirrede forbløffet på sin kommende svigerinde, som hun kun havde mødt tre gange i sit liv.
“Hvis du vil blive en del af vores familie, må du forstå, at de vigtigste mennesker for Mads er hans forældre!” sagde Birthe stolt. “Vi har ikke brug for en svigerdatter, som vil styre min søn.”
“Styrer jeg ham?” afbrød Freja.
“Vent nu, lyt færdig! Hav lidt tålmodighed,” svarede kvinden skarpt.
Pigen lod øjnene synke og rødmede dybt. Hun ville ikke gøre Mads’ mor vred. De havde kun været sammen et kort stykke tid, og Freja følte sig usikker.
“Ja,” fortsatte Birthe, “vores familie har en plan: Så snart Mads gifter sig, flytter vi alle sammen ind i det næsten færdige hus. Vi skal bo der som én stor, lykkelig familie!”
“Fantastisk!” svarede Freja med et tvunget smil.
Kvinden løftede et øjenbryn i overraskelse. Hun havde ikke forventet, at den kommende svigerdatter ville give sig så let.
“Jeg er glad for, at du er enig! Jeg tror, vi bliver gode venner,” blinkede Birthe listigt til Freja.
Straks begyndte hun at rose pigen overfor sin søn og fortalte, hvor kærlig, klog og omhyggelig hun var.
Da Freja så det, besluttede hun at gøre endnu mere for at please svigermoren. Hun gav hende små gaver, både med og uden anledning, for at vise sin omsorg.
Efter et år, i frygt for at parret måske ikke ville giftes, begyndte Birthe at presse sin søn til at fri.
“Hvornår vil du bede hende?” spurgte hun næsten dagligt. “Hvis du venter for længe, løber hun måske din vej, og så fortryder du det!”
Efter at have tænkt sig om, indså Mads, at hun havde ret, og han friede til Freja, der gladelig sagde ja.
Brylluppet blev betalt af mandens forældre, hvilket fik pigen til at føle, hun havde valgt den perfekte mand.
De første tre måneder boede de unge nygifte i en lejebolig, indtil Birthe med glæde meddelte, at huset nu var klar til indflytning.
“Sådan, pak jeres ting vi gør det samme!” sagde hun glad til sønnen og svigerdatteren.
“Hvorfor? Vi har det fint her!” rynkede Freja panden. Hun havde ingen planer om at bo med svigermoren.
“Hvad mener du med hvorfor?” svarede Birthe forvirret. “Vi aftalte, at I skulle flytte ind, når huset var færdigt!”
“Flyt du bare hvem stopper dig?” fnøs Freja hånligt, pludselig helt kold overfor svigerinden.
Birthe var så chokeret, at hun tav et øjeblik.
“Vent, du lovede mig det,” mindede hun hende roligt om.
“Hvad jeg sagde dengang er ligegyldigt nu. Jeg har ændret mening og vil ikke bo med jer!” svarede Freja skarpt. “Vi bor for os selv. Og forresten, siden I alligevel flytter, kan Mads og jeg overtage jeres lejlighed.”
“Hvad? Forsvind!” råbte Birthe vredt og smækkede røret på.
Freja lyttede til de korte bip et øjeblik, før hun lænede sig tilbage med et suk.
Lige da hun lagde på, ringede Mads’ telefon i køkkenet. Freja lyttede og forstod, at det var Birthe, der klagede over hende.
En halv time senere, da han endelig var færdig, gik Freja ud i køkkenet. Hans ansigt var mørkt af vrede.
“Hvad foregår der?” spurgte han hårdt.
“Hvad mener du?” krydsede Freja armene.
“Mor ringede. Hun kræver penge tilbage.”
“Hvad? Hvilke penge?” Freja blev helt paf.
“For huset. Lovede du hende, at vi skulle bo der sammen?”
“Nej,” løj Freja.
“Du bekræftede hendes plan om huset, ikke?”
“Hvad så? Jeg var enig dengang, men nu vil jeg ikke.”
“Jeg sagde aldrig ja, fordi jeg syntes, det var tosset! Huset stod tomt i tre år, men efter vores bryllup færdiggjorde hun det for dig!” knurrede Mads.
“Nå, fint nok. Hvorfor er det mit problem?”
Han svarede ikke, for telefonen ringede igen. Men denne gang rakte han den til Freja.
“Her, så tal du med hende!”
Så snart Birthe hørte svigerdatterens stemme, gik hun til angreb.
“Betaling for huset nu!”
“Hvilke penge? Er du blevet tosset?”
“Så vi har bygget det forgæves på grund af dig? Så giv os halvdelen af værdien!”
“Halvdelen? Drøm videre!”
“En million kroner! I skylder os en million!” skreg Birthe. “Ellers…”
“Hvad vil I gøre? Jeg har ikke underskrevet noget!” svarede Freja triumferende.
“Så vil vi ikke se jer mere!” truede svigermoren.
“Åh gud!” grinede Freja og lagde på.
Birthe krævede derefter penge af Mads, som hver måned måtte betale hende 10.000 kr.
“På den måde tager det ti år!” rasede hun. “Enten flytter I ind, eller også øger du beløbet.”
Da Mads ikke kunne betale mere, accepterede han hendes vilkår.
Men Freja nægtede at flytte med, og efter et halvt år gik parret fra hinanden for godt.
**Lærdom:** Når løfter bliver brudt, kan det koste mere end penge det kan koste kærligheden.
