BESK EN LYKKELIGHED
Hvad er det egentlig, du har imod den pige? Hun er da en god kvinde. Ydmyg, ordentlig, går op i sin skole og elsker dig, Lene Møller så bebrejdende på sin søn.
Mor, det klarer jeg selv Daniel satte ligesom punktum for samtalen uden at se på hende.
Lene forlod værelset med tunge skridt.
“Han klarer det Hvor mange kvinder har han ikke været igennem nu Snart fyrre, og stadig intet er godt nok for ham. Til sidst gider ingen længere. Der er altid noget galt,” sukkede hun.
Daniel, kom og spis, råbte Lene fra køkkenet.
Daniel reagerer straks. Han sætter sig, nyder Lenes klassiske hønsekødssuppe.
Tak, mor. Som altid smager det fantastisk.
Du burde sige sådan til din kone i stedet, Lene kan ikke lade emnet slippe.
Mor Daniel drikker sin solbærsaft og gør sig klar til at rejse sig.
Vent lidt, min dreng. Nu kom jeg lige i tanke om noget. En gang var jeg hos en spåkone, og det første hun sagde til mig, var:
Din søn får et bittert held.
Åh, mor, du skal ikke tro på alt sådan noget, Daniel smiler bredt.
Der har været mange kvinder i Daniels liv, nogle elskede han, andre ikke så meget.
Ida var både klog og moden. Hun var ni år ældre end Daniel og gav ham endda gode råd.
I starten syntes Daniel, det var charmerende, men så begyndte han kun at se Ida som en slags storesøster. Kemien forsvandt. De gled fra hinanden.
Alting manglede farve.
Rikke havde en søn på otte. Daniel prøvede virkelig, men han kunne ikke skabe nogen forbindelse til drengen, selvom han troede, han elskede Rikke. Hun var smuk, men havde et viljestærkt temperament. Hver gang de skændtes, gav Daniel hende gaver for at gøre det godt igen. Skænderierne var ofte ligegyldige.
Noget manglede. Nok ro. Stabilitet.
Vibeke var næsten et ideal. Sådan en kvinde er svær at finde.
Daniel overvejede at fri til hende. Vibeke virkede rigtig, fornuftig, ren. Med hende skulle man veje hvert ord.
Daniel flyttede ind i hendes lejlighed. Var klar på børn mindst to.
Men
En dag kommer han hjem fra en forretningsrejse, og Vibeke ligger med sin gamle skolekammerat. Klassiker.
Daniel flyttede hjem til sin mor igen. Nok var nok med kærlighed og romantik.
Jeg lever alene. Ikke det dårligste, faktisk. Den stærkeste familie er på én, sagde han sarkastisk til sin mor.
Lene trak bare på skuldrene og sukkede:
Kan det virkelig passe, din lykke aldrig kommer, dreng
Men det gjorde den. Helt uventet.
Daniel skulle endnu en gang på forretningsrejse, denne gang til Aarhus. Toget var fyldt, og da han fandt sin nederste køje i kupéen, kom en kvinde ind.
Undskyld, unge mand, kan vi bytte plads? Jeg har ondt i ryggen og vil gerne have nederste køje. Vær sød.
Intet problem, svarede Daniel.
Han betragtede kvinden. Ikke noget særligt, egentlig. Alligevel bankede hans hjerte. “Mon det er skæbnen?”
Daniel klatrede op på den øverste køje og døste hen.
Hvor dejligt, du vågnede. Kom, sæt dig og tag lidt mad, kvinden smiler blidt.
Daniel satte sig ned. De begyndte at tale.
Mit navn er Liselotte, sagde hun.
Daniel. Hyggeligt at møde dig, Liselotte.
Snakken fortsatte aftenen igennem. Daniel følte sig tilpas ingen grund til at spille smart eller charme sig ind. Det var som om, han havde kendt hende hele livet.
De udvekslede telefonnumre, bare for en sikkerheds skyld
Et par uger senere tænker Daniel kun én ting han må høre Liselottes stemme. Og så ruller det hele:
Dates, kys, løfter
Daniel forstår ikke, hvordan han har kunnet leve uden denne kvinde. Fyrre år! Han har altid nemt kunne afslutte ting med andre, men her? Ingen grænser.
Han vil dykke dybt ned i Liselottes liv.
Liselotte omfavner Daniel med kærlighed, omsorg og forståelse.
Efter tre måneder falder det ham naturligt at fri til hende.
Daniel, jeg er syv år ældre end dig. Jeg har tre børn. Vi bor på kollegieværelse, Liselotte skjuler intet.
Og du er enke. Lotte, jeg ved det hele. Jeg har mødt dine børn. I skal bo hos mig. Det er besluttet nu.
Jeg elsker dig. Hver eneste celle i din krop. Du er min tilfældige og sidste kvinde, Daniel kysser hende kærligt.
Så prøver vi, Daniel, siger Liselotte, rødmende.
Nej, ikke prøver. Vi skal være sammen. For altid, Daniel tager hendes hånd. Du hører det? For altid.
Da Lene finder ud af sønnens planer, sukker hun kun:
Sådan kan man vælge den mest almindelige af alle
Ni måneder senere får de en solskinsbarn en datter.
Daniel glæder sig og bekymrer sig for Liselotte. Vil hun kunne klare det?
Et solskinsbarn det er ikke let.
Nu er Daniel og Liselottes datter otte år. Hele familien forguder pigen.
Daniel dyrker jorden, hvor Liselotte går.
Bittert, men lykken er derEn aften, mens regnen trommer mod ruden og lysstriben fra datterens natlampe falder på gangen, sidder Daniel og Liselotte sammen i sofaen med kaffe. Hun hviler hovedet på hans skulder, og datteren snorker sagte bag døren. Daniel ser ind i ilden i brændeovnen, mærker roen og letheden i rummet.
Han hvisker:
Mor sagde altid, mit held var bittert. Men det var det ikke, Liselotte. Det var bare modnende. Al min rod, al min tvivl tænk, så blev du mit held.
Liselotte smiler og tager hans hånd.
Næste dag er der høj sol. På gulvet sidder deres datter og tegner. Pludselig smiler hun bredt, kigger op på dem og siger:
Ved I hvad? Vores familie er som varm kakao på en regnvejrsdag.
Daniel griner stille. Lykken, tænker han, er ikke altid sød fra starten. Den svier lidt først men den smager bedst, når man har ventet længe.
Han fletter sine fingre ind i Liselottes og lader blikket glide over stuen over datteren, over morgenlyset.
Endelig er der intet, han ønsker at flygte fra.
Lykkelig præcis sådan, som livet endelig blev.
