**Barndomsfortæelser**
Freja fordelte grøden på tallerkenerne og tegnede en sjov ansigtsfigur med syltetøj i sin søns tallerken.
**”Mændene! Morgenmad!”** råbte hun, mens hun hældte nybrændt kaffe i kopene.
Lukas satte sig ved bordet og så mismodigt på sin tallerken.
**”Jeg kan ikke lide grød,”** mumlede han.
**”Hvad er det for noget nyt? Havregrød er sundt. Hvis du vil på skøjter, skal du spise ordentligt først.”** Erik satte sig overfor sin søn, tog en mundfuld og nikkede.
**”Mmm… Lækkert. Vores mor er en troldkvinde. Tro mig, ingen laver havregrød som hende.”**
Lukas så skeptisk på sin far, men tog også en ske. Da han var færdig, tog Freja tallerkenen og skød tekruset hen mod ham.
**”Er der sket noget?”** spurgte hun sin mand. **”Du har virket så eftertænksom på det sidste. Problemer på arbejdet?”**
**”Jeg spiste det hele! Når skal vi på skøjter?”** jublede Lukas.
**”Gå og leg lidt. Mor og jeg skal snakke,”** sagde Erik og fangede sønnen utilfredse blik. **”Om lidt. Gå nu.”**
Freja syntes et øjeblik, at hun kunne læse hans tanker. Han overvejede at græde, fordi skøjterne måske blev aflyst, eller at gå på værelset og bekymre sig i stilhed. Hun smilede og nikkede forsikrende – de skulle nok komme afsted, bare senere.
Lukas gled ned fra taburetten og forlod køkkenet med et såret udtryk.
**”Hvad er det, der tynger dig?”** Freja satte sig på hans plads.
**”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal begynde. Forstår det knap selv,”** sagde Erik og drejede kruset på bordet.
**”Har du en elskerinde? Vil du forlade mig?”** Freja stillede spørgsmålet direkte.
**”Freja, hvad bilder du dig ind? Hvordan kunne du tro sådan noget?”** svarede Erik, hvis vrede var ægte.
**”Hvad skulle jeg ellers tro? Hvis arbejdet går godt, hvad kunne så bekymre dig så meget?”** Freja tålmodighed slap op. **”I går bad jeg dig tømme skæFreja tog dybt indånding, lukkede øjnene og vidste, at nu var det tid til at lære at elske hele sin familie – både den gamle og den nye.
