**Dagbogsnotat:**
*”Nå, det skal være sådan, Søren! Lad nu være med at være ked af det! I det mindste har du fejret nytåret i stil!”*
Her var hjembyen. Søren steg af perronen, gik over stationspladsen og satte kurs mod autobusstationen. Han havde ikke fortalt sin kone, at han ville komme hjem i dag.
Humøret hangende, fordi han skulle have en ubehagelig samtale med Lene. Konen ville igen bebrejde ham, klage og påstå, at han var en ligeglad egoist.
Men hvorfor ligeglad? Han havde faktisk prøvet at ringe og ønske hende godt nytår. Men hun havde slukket sin telefon. Sådan havde hun taget det!
I tre dage forsøgte han at få fat på hende, men hun tog ikke røret. Så blev han også sur og stopede med at ringe.
Og for resten hun havde ikke engang formelt ønsket hans forældre og søster til lykke, for slet ikke at tale om ham selv. Det ville han lige sige til hende lige fra den første dag.
Hun skulle ikke kun bebrejde ham. Hun havde også sine fejl, så hun måtte svare for det! Som man siger: *Den bedste forsvar er et godt angreb.*
Søren mærkede, hvordan modet steg, og da han trådte ind i opgangen til sin lejlighed, var han i kampklar stemming.
Lejligheden mødte ham med stilhed.
*”Halløj! Er der nogen hjemme? Lene, jeg er kommet hjem!”* råde han højt, men der kom intet svar.
Han kædede køkkenet ingen kone. Så stue, så soveværelse begge tomme. Men med det samme blev han klar over, at noget var anderledes: Væggen, hvor barnesengen havde stået, var tomme. Kommoden med puslebordet og barnevognen, som Lenes forældre havde givet dem, var også væk.
Søren skyndte sig hen til skabet. Den halvdel, hvor Lene plejede at have sine ting, var også tom.
*”Har hun mistet forstanden? Har hun forladt mig?”* tænkte Søren.
Han ringede til sin svigermor, men ingen svarede. Så prøvede han at få fat på Mette Lenes veninde. Også tavshed. Endelig lykkedes det at få fat på Michael Mettes mand.
*”Michael, hej! Kan jeg få lov at snakke med Mette? Jeg kan ikke få fat på hende,”* bad Søren.
*”Mette er ude på landet med barnet. Vi fejrede nytår derude. Netværket er dårligt der,”* svarede Michael. *”Jeg kom hjem i går, fordi jeg skulle arbejde i dag. De bliver lidt endnu.”*
*”Hvorfor vil du tale med Mette?”*
*”Jeg tænkte, måske vidste hun, hvor min Lene er. Jeg er kommet hjem fra mine forældre, og hun er væk. Alt, hvad vi havde købt til baby, er også væk,”* sagde Søren.
*”Hør her, din kone skulle jo føde lige om lidt. Rejste du alene til dine forældre til jul og lod hende være alene hjemme?”* spurgte Michael forbløffet.
*”Hun ville ikke med! Selvom termin
