**Dagbogsnotat**
“Gør ikke noget, Lasse! Vær ikke ked af det! I det mindste havde du en fantastisk nytårsaften!”
Her var hjembyen. Lasse steg af toget, gik ud på stationspladsen og satte kurs mod busstoppestedet. Han havde ikke fortalt sin kone, at han kom hjem i dag.
Lasses humør var ikke på toppen, for han skulle have en ubehagelig samtale med Lise. Konen ville igen bebrejde ham, klage og sige, at han var en ligeglad egoist.
Men hvorfor ligeglad? Han havde jo faktisk forsøgt at ønske hende godt nytår, men hun havde slukket sin telefon. Hun var blevet fornærmet!
Tre dage i træk havde han forsøgt at ringe til hende, men hun tog ikke røret. Så blev han også fornærmet og stoppede med at ringe.
Og for resten, hun havde ikke engang formået at ønske hans forældre eller søster tillykke, endsige ham selv. Det ville han lige få sagt til hende, så snart han kom ind ad døren.
Det var ikke kun hende, der skulle kaste med bebrejdelser hun havde også sine fejl, så hun kunne lige så godt svare for sig! Som man siger: Den bedste forsvar er et angreb.
Lasse mærkede en ny energi og marcherede op til deres opgang i kampstemning.
Lejligheden mødte ham med stilhed.
“Halløj! Er der nogen hjemme? Lise, jeg er hjemme!” råbte han højt, men ingen svarede.
Han kiggede ind i køkkenet ingen Lise. Så ind i det ene værelse tomt. Det andet samme historie. Men det, der straks fangede hans opmærksomhed, var, at barnesengen var væk. Kommoden med skiftebordet oppe på og barnevognen, som Lisas forældre havde givet dem, var også forsvundet.
Lasse skyndte sig hen til skabet: den halvdel, hvor Lisas tøj plejede at hænge, var også tom.
“Har hun mistet forstanden? Har hun forladt mig?” tænkte Lasse.
Han ringede til sin svigermor, men ingen tog telefonen. Så besluttede han at ringe til Mette Lisas veninde. Også tavshed. Endelig fik han fat på Torben Mettes mand.
“Torben, hej! Kan du lige give telefonen til Mette? Jeg kan ikke få fat på hende,” bad han.
“Øh, Mette er ude på landet med barnet vi fejrede nytår derude. Der er dårlig forbindelse der,” svarede Torben.
“Jeg kom hjem i går, for jeg skal på arbejde i dag. De bliver der lidt endnu,” forklarede han. “Hvad vil du med Mette?”
“Jeg tænkte, måske hun vidste, hvor min Lise er. Jeg kom lige hjem fra mine forældre, og hun er ikke her. Og alle de ting, vi har købt til barnet, er også væk,” sagde Lasse.
“Vent lige, din kone skulle jo lige til at føde snart. Tog du altså hjem til dine forældre til jul og lod hende blive alene?” spurgte Torben forbavset.
“Hun ville ikke med. Selvom termin
