Laptoppen blev smadret, og svigermor gav os skylden
Mads og Freja havde besluttet at fejre deres kendingsårsdag på en hyggelig café i hjertet af Aarhus. De kom hjem langt efter midnat.
— I er endelig kommet! — mødte Mads’ mor, Kirsten, dem i døren med armene over kors. — Hvor har I været? Jeg har passeret børnene hele aftenen alene!
— Mor, hvad er der galt? — spurgte Mads forvirret. — Du elsker da Lises børn.
— Var det for hårdt at passe dem? — tilføjede Freja, mens hun tog frakken af.
— I går på date, mens jeg slider her! — knurrede svigermoren. — Hvor er deres mor henne?
— Hun har travlt, mens I hygger jer! — Kirsten pegede mod køkkenet. — Vask op! Nu kan I arbejde, siden I har haft det sjovt.
Mads rynkede panden og åbnede sin laptop. Pludselig frøs hans blik, og hånden knyttede sig om skærmen. Han så noget, der fik blodet til at isne i hans årer.
Efter brylluppet boede Mads og Freja til leje. Men snart blev de nødt til at flytte ind hos svigermoren – pengene rækkede ikke. Freyas forældre boede i en lille lejlighed med hendes lille brødre, så der var ikke plads til det unge par. Mads skiftede job: lønnen var lavere, men der var mulighed for forfremmelse.
— Freja, det er midlertidigt, — forsikrede Mads hende. — Hos mor sparer vi penge. Hun bor alene, og min søster kommer kun på besøg og efterlader børnene nogle weekender. Vi klarer det.
— Jeg kunne tage ekstra arbejde, og du kunne også, — foreslog Freja.
— Skal vi så arbejde døgnet rundt? — fnøs Mads. — Jeg er allerede på kontoret hele dagen, skal jeg så løbe videre? Kun sove hjemme? Hvornår skal vi leve?
— Og er livet bedre med din mor? — sukkede Freja.
— Pengene er opbrugt! Hvis vi bor hos hende, kan vi spare op hurtigere.
Freja sagde ikke mere. Hun ville ikke bo sammen med svigermoren. Hun havde kun mødt Mads’ søster Lises børn én gang – de var støjende og forkælede. Men de havde ikke noget valg.
— Hvad er problemet? — sagde Kirsten, da de kom. — Bedre end at betale til en fremmed udlejer. Vi deler udgifterne: I betaler to dele, jeg én. Mads passer madindkøb og laver mad, men I skal rydde op.
— Fint, mor, — nikkede Mads. — Freja, er det okay?
— Ja… — sukkede hun.
I starten gik det fint. De unge kom hjem til aftensmad, og morgenmaden ventede om morgenen. Freja tog freelancearbejde om aftenen, men weekendene blev ødelagt af besøgene fra Lises børn. Lise dukkede sjældent op, men efterlod børnene fra fredag til søndag.
At holde rent var umuligt med dem: de lavede kaos, rodede i alt, og kunne storme ind i soveværelset, hvis Freja og Mads sov længe.
— Mads, bed din mor om at tage dem hjem, — bad Freja. — Vi sover stadig!
— Det er bare børn, — sukkede han. — Mine nevøer og niecer, og derfor også dine. Bær over.
— Jeg arbejdede hele natten!
— Det var dit valg. Jeg står op. Jeg møder vennerne til fisketur. Jeg er hjemme til aftensmad.
— Og mig? Skal jeg igen være alene?
— Mor er hjemme. Hvis du vil have ro, så giv dem din laptop, så de kan lege.
— Fantastisk idé! Giv dem din, — snappede Freja.
— Jeg har vigtige dokumenter, — svarede Mads. — Er dine vigtigere?
— Jeg har en deadline i dag! — udbrød hun. — Gå du, jeg klarer det selv.
Det her skete igen og igen. Mads forsvandt med vennerne: fisketur, grillfest, byvandring. I dag var han igen på fisketur.
Kirsten gav børnene mad.
— Freja, kom og spis, — sagde hun. — Der er få pandekager, men nok til dig. Mads sagde, at børnene måtte lege på din laptop.
— Det er en løgn! — protesterede Freja. — Jeg har arbejde, der skal afleveres i dag.
— Sikke en nærigpotte, — fnøs svigermoren. — Vi er familie! Lise låner ikke sin laptop ud, den er for dyr.
— Jeg har en hel uges arbejde! — sagde Freja. — Jeg arbejder nu.
— Gør rent i køkkenet, — sagde Kirsten og tog sin telefon.
Freja vaskede op, mens hun blev mere og mere vred over, at ingen i huset ryddede efter sig. Kirsten var allerede i gang med en telefonsamtale:
— Lotte, selvfølgelig mødes vi! Om en time i shoppingcenteret. Hvem larmer? Børnene. Bare rolig, Freja passer dem. Hun skal øve sig, før hun får egne.
Freja var lige ved at tabe en tallerken. Hun listede ud, pakkede sin laptop og gik. Kirsten sagde ikke noget – sandsynligvis ville hun springe det på dem i sidste øjeblik.
Freja gik til et internetcafé, hvor hun ofte arbejdede. Hun bestilte kaffe og arbejdede koncentreret. En halv time senere ringede Mads:
— Freja, hvor er du? Hvad foregår der?
— Jeg arbejder, — svarede hun roligt. — Deadline i dag.
— Mor er ved at gå i panik! Hvor er du?
— Jeg kan ikke arbejde i alt det støj, — svarede hun.
— Du ødelagde mors aftale med Lotte!
— Så kan hun invitere hende hjem.
— Med de her rummeligheder?
— Så kan du passe dem og lade din mor gå. De har en mor!
— Du overdriver, — knurrede Mads.
— Eller er det jer? — svarede Freja. — Din modtog os så åbent, og hvad får vi ud af det? I denne måned manglede hun penge til mad og tog ekstra fra os. Lægger du ikke mærke til det?
— Du er så smålig! — sagde han.
— Og hvad bruger du dine penge på? — snappede Freja. — Intet til din mor, jeg betaler alt. Men til vennerne har du altid råd! Tolv dage om måneden spiser dine søskenders børn for vores penge. Mor køber slik, is til dem – intet til os. Den bedste mad går til dem. Lise tager dem med poser fulde af mad. Da vi boede til leje, brugte vi tre gange mindre! Kalder du det en fordel? Vil du bo sådan? Jeg får penge for projektet og flytter. Er du med, eller skal vi skilles?
— Freja, hvor er du? — stemmen knækkede for Mads.
— Hvorfor spørger du?
— Fisketuren blev aflyst. Jeg vil ikke hjem. Lad os bruge dagen sammen.
— Jeg har arbejde, — sagde hun.
— Jeg sidder stille ved siden af. Er du påDe vendte hjem med en ny forståelse for, at familie kan elske – men at grænser er vigtige for at bevare kærligheden.
